Det duer ikke at være skoletræt, når man kaster sig ud i en grunduddannelse inden for butik og kontor.

For før man kan komme ud i virkelighedens praktik, venter der to år på skolebænken med mange og lange timers tavleundervisning og teori.

»Jeg synes, der er rigtigt mange timer, hvor man bare skal sidde og skrive af fra tavlen«, siger Malene Rikke Eldrup, som for fire uger siden startede på det merkantile grundforløb på uddannelsescenteret CPH WEST i Ishøj.

Laver egne uddannelser
Danmarks to største detailkæder, der er blandt de mest ivrige aftagere af friske kræfter til deres butikker, mener, at kravene til teori er sat for højt og for fjernt fra virkeligheden.

Derfor har både Dansk Supermarked og Coop Danmark oprettet deres egne, langt mere praksisnære uddannelser, der kan hanke op i skoletrætte elever.

»Vi tager 700 elever ind om året, hvoraf 80-85 procent gennemfører vores 2-årige uddannelse. Hos os klarer de sig fint, fordi de får lov til at komme ud på en arbejdsplads. De higer jo efter, at der bliver stillet krav til dem. De skal møde kl. 7 om morgenen, de får lov at tjene penge, have en chef og gøre en forskel – og så synes de også, det er rart, når de senere i forløbet kommer hen på vores kursuscenter for at lære teorien«, siger Dansk Supermarkeds HR-direktør Finn Lund Andersen, som bl.a. tager mange elever ind, der er sprunget fra efter et år på en handelsuddannelse eller i gymnasiet.

Også Coop Danmark har oprettet sin egen alternative uddannelse, beregnet til dem, som HR-uddannelseschef Inge Harder kalder »restgruppen«, som ikke orker den lange butiksuddannelse.

»Mange finder handelsuddannelsen for kedelig og støvet, samtidig med at den har lav status. Vores forløb på to gange ni måneder er mere praktisk orienteret, men fører faktisk frem til mere, fordi den kan suppleres op til en merkonomuddannelse«, siger hun.

Høje krav
Men det store flertal af butiks- og kontorelever skal stadig igennem et toårigt bogligt forløb på en erhvervsskole, før de kan komme ud i virkeligheden.

Ledelsen på CPH WEST er enig i, at de teoretiske krav er sat for højt, men sender kritikken videre til arbejdsmarkedets parter, der sammen udformer kravene til uddannelsen:

»De skal lære meget teori, og i nogle sammenhænge er kravene sat lige lovligt høje«, siger Eva Hofman-Bang, direktør for CPH WEST, der uddanner 10.000 unge på Københavns vestegn. Hvert år må hun se hver tredje elev på erhvervsuddannelserne falde fra allerede på grundforløbet.

Men hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere, som er med til at bestemme uddannelsens indhold, vil lave om.

Dansk Erhverv erkender problem
Karin Bancsi, som er næstformand og uddannelseschef i HK, mener under ingen omstændigheder, at kravene til teori skal drosles ned.

»Det er vores ansvar at sikre, at de, der kommer ud, kan få nogle spændende job til en rigtig god løn. En erhvervsuddannelse skal også være en førsterangs uddannelse og kvalificere lige så godt som en gymnasial uddannelse«, siger hun.

Fra Dansk Erhverv siger uddannelseschef Svend Berg, at man erkender problemet, men ikke har aktuelle planer om at ændre på kravene.