I aften sætter Region Hovedstaden navn på de selskaber, der skal køre med ambulancer i de kommende år.

Det kan betyde, at københavnerne må vinke farvel til ambulancerne fra Københavns Brandvæsen. I stedet kan ambulancevæsenet blive overtaget af blandt andre Falck og det svenske firma Samariten.

Færre køretøjer
Formand Jesper Bronee fra Brandfolkenes Organisation advarer om, at den model, regionspolitikerne går efter, kan vise sig at være for skrabet.

»De kan få svært ved at få det til at hænge sammen«, siger han.

Fagforeningsrepræsentanterne har som et eksempel nævnt beredskabet på Amager, der i dag består af tre døgnbemandede ambulancer suppleret af fire ambulancer, som kører i dagtimerne og to i aftentimerne.

Fremover skal øen betjenes af en døgnbemandet ambulance og en ambulance ekstra til dagtimerne.

Ikke kapacitet til større ulykker
»Det er for lidt«, vurderer Bronee.

Alene et simpelt sammenstød mellem to biler kan kræve to ambulancer. Det vil ikke være muligt at stille med på Amager uden at trække på nabodistrikterne, der også står til at få reduceret antallet af ambulancer.

»Når der bliver færre beredskaber, vil det være sværere at trække ekstra vogne til opgaverne«, mener han.

Risiko for mange på akutambulancer
I et brev til regionspolitikerne advarer ambulancefolkenes foreninger om, at det kan gå galt, når beredskabet sænkes.

»Det vil efter vores erfaring betyde, at det kun vil være muligt at løse de helt uopsættelige opgaver (kørsel med udrykning) i dagtimerne, og der vil opstå perioder, hvor alle enheder vil være optaget eller ledige beredskaber vil have en uacceptabelt lang kørevej«, skriver de.

»Når både Falck og vi siger, at det ikke kan hænge sammen, så burde det give stof til eftertanke«, siger han om det lavere antal ambulancer, regionen vil indføre.

Ifølge fagforeningsmanden tager udbuddet ikke hensyn til spidsbelastningsperioder, hvor der er behov for ekstra kapacitet.

»Hvad har de tænkt sig at gøre nytårsaften og på de store julefrokostaftener? Man har ikke mandskabet eller køretøjerne til det«, konstaterer Jesper Bronee.

Pris frem for kvalitet
Han erkender, at han som fagforeningsrepræsentant selvfølgelig har en interesse i at kæmpe for sin virksomhed. Men han fastholder, at hans bekymring går på det resultat, der kan komme ud af ændringerne. De er ikke af det gode, vurderer han.

»Man satser for meget på pris frem for kvalitet. Det er forbandet, at man ikke vil levere et produkt, der er så godt som i dag«, siger han.

Dårligere udstyr
I dag er ambulancerne udstyret med den nyeste teknik og med hjælpemidler, der gør mandskabets arbejde betydelig lettere. Det kan for eksempel være trappeløftere, som er særlige maskiner, der skåner ambulancefolkene, når de skal bære patienter ned ad de københavnske trappeopgange.

Den slags grej optræder ikke på kravslisten fra regionen, der i stedet har taget en otte år gammel liste over nødvendigt ambulanceudstyr og sat det som minimumsstandard. Det får fagforeningerne til at kritisere regionen for at vælge udstyr, som er voldsomt forældet.

Det rammer arbejdsmiljøet og kan være medvirkende til, at det bliver vanskeligere at rekruttere nye ansatte, når man skruer tingene ti år tilbage, advarer han.

»Vi har haft noget, der var godt, og går til noget, der er dårligt«, mener han.