Med en ny undersøgelse gør myndighederne nu endnu et forsøg på at finde ud af, om landets apoteker bliver smurt med ulovlige rejser, gaver og gavmildhed af pengestærke firmaer i medicinalindustrien.
Lægemiddelstyrelsen har givet de 20 største medicinfirmaer 14 dage til at svare på, hvilke »økonomiske fordele« de har tilbudt apotekerne og deres personale i det forgangne år. Og dén undersøgelse bliver fulgt op af en ny henvendelse til virksomhederne i branchen:
»Mange apoteker er tilknyttet en indkøbsforening. Vi vil meget gerne vide, hvilke rabatordninger og økonomiske fordele medicinindustrien giver disse foreninger«, siger Jakob Lundsteen, jurist i Lægemiddelstyrelsen. Rabatter o.k., men ...
Apotekerne må godt modtage mængderabatter, hvis de køber stort ind hos leverandøren. Men alle andre former for rabatter, rejser, gaver, sponsorater og bonusordninger er bandlyst.
Den slags smørelse sætter konkurrencen ud af kraft - og dermed kan forbrugerne ikke være sikre på at få den billigste medicin med hjem fra apoteket. Forventer ærlighed
Det er ellers kun en lille måned, siden Lægemiddelstyrelsen frikendte apotekerne i en større rapport om deres salg af medicin. Men rapporten blev modtaget med udbredt skepsis. Lægemiddelindustriens egen brancheforening LIF betegnede ligefrem rapporten som både overfladisk og uanvendelig.
Spørgsmålet er så, om den nye undersøgelse bliver mere grundig. Den er nemlig alene baseret på firmaernes svar og redegørelser. Er det ikke naivt at tro, at disse firmaer vil fortælle, om de bryder loven med rabatter eller andre økonomiske goder?
»Vi må forvente, at vi får et fyldestgørende svar«, siger Jakob Lundsteen fra Lægemiddelstyrelsen.
Apotekerforeningens formand, Paul Bundgaard, har ikke nogen indvendinger imod, at myndighederne fortsætter undersøgelsen; tværtimod ser han frem til at få afkræftet påstandene om urent trav i branchen.
»Vi er kun interesserede i, at sandheden kommer frem. Jeg tror ikke på, at der er noget at komme efter, og jeg har ikke set nogen beviser for, at de her ting skulle finde sted. Vi ser frem til at få afkræftet påstandene en gang for alle«, siger Paul Bundgaard.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lægemiddelindustriens brancheforening.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Det Kongelige Teater har fundet sin nye skuespilchef
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
Professor ser flere grunde til, at mange vil forlade arbejdslivet før pensionsalderen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Valgresultatet i den lille landsby, hvor jeg er født, illustrerer meget godt det opbrud, som folketingsvalget var udtryk for
Debatindlæg af Misha Zand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Carl Nielsen var ikke selv nogen god pianist. Men hendes udgivelse er en bedrift
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00




























