EU-Kommissionen har tildelt Intel en rekordstor bøde på 1,06 milliarder euro (7,9 mia. kr.) for at forvride konkurrencen på det europæiske marked.
Bøden kommer efter en årelang undersøgelse af Intels forretningsmetoder, som har afsløret massive ulovligheder i salget af Intels mikroprocessorer i perioden fra 2002 til 2007.



























