De mandlige sygeplejersker må bande over det en gang imellem:

At de er nødt til at være medlem af sygeplejerskernes pensionskasse PKA. Det betyder nemlig, at de skal dele alt, som de indbetaler i arbejdsmarkedspension med en masse kvinder, der gennemsnitligt lever længere end dem selv.

Så er det bedre at være kvindelig ingeniør, fordi man her kan nyde sit længere liv og alligevel få udbetalt pensionsydelser hver måned. En ydelse som er beregnet til at strække omkring fire år kortere og derfor større end den, de ville have fået, hvis de havde været sygeplejersker i stedet.

Sagen er nemlig den, at selv om kagen deles ligeligt mellem alle medlemmer af en pensionskasse - uanset køn - så udlignes der ikke på tværs af pensionskasserne. Og da kvinder lever tre til fire år længere end mændene, skal den samlede kage i de kvindetunge pensionskasser simpelthen holde i flere år.

Derfor får medlemmer af de kvindedominerede pensionskasser mindre udbetalt, end medlemmer af de mandetunge kasser gør.

Ligestillingsproblem i alderdommen
Problemet bliver forværret yderligere af, at det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt, det vil sige, at der er flest kvindelige sygeplejersker og flest mandlige dataloger. Og når det kommer til pensionsalderen, giver det et ligestillingsproblem, mener professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen:

»Det kønsopdelte arbejdsmarked betyder, at Danmark er et af de lande, der mishandler kvinder mest i forhold til pensionsopsparingen. Kvinder har interesse i at dele med mænd, men ikke omvendt. Kvinderne får gennemgående mindre ud af hver opsparet krone«.

Også Anette Borchorst, der er lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet, er bekymret for danske kvinders pension:

»Ifølge OECD og Den Europæiske Centralbank er det danske pensionsmarked jo et af verdens bedste, fordi vi har været så gode til at omstille os til fremtidens arbejdsmarked. Men der hvor vi har været dygtige, har vi glemt ligestillingen. Når vi har forhandlet overenskomstaftaler, har vi ikke haft fokus på køn«, siger hun og peger på, at problemet løses helt anderledes i Sverige. Her betaler alle til den samme kasse, så derfor udlignes forskellen på mænd og kvinder centralt.

Kvinder på pension længere
Pension er et svært område med mange ubekendte. Derfor er det et vanskeligt regnestykke, hvis man skal regne ud, præcist hvor meget mindre de kvindedominerede pensionskasser udbetaler.

Og samtidig er der også forskel på, om medlemmerne indbetaler meget til andre ting end selve pensionsydelsen - den såkaldte alderspension. I for eksempel sygeplejerskernes pensionskasse indbetaler de også store beløb til invalideforsikring, så det beløb går fra pensionsindbetalingen også.

Men kvinder går typisk tidligere på pension. Nogle har fået en skavank, fordi de har haft et fysisk hårdt arbejde. Samtidig lever kvinderne længere, så alt andet lige skal pensionsydelsen strækkes en del år længere i kvindepensionskasserne. Dertil kommer, at det ikke er alle kvinders overenskomster, som sørger for, at de også får pension for den tid, de har været på barselsorlov. Jørgen Goul Andersen undrer sig over ’hullet’:

»Det er mig en gåde, at der er denne forskel. Det ville være nemt at lave en udligningsordning mellem pensionskasserne ud fra medlemmernes fordeling på køn«, siger han.

Folketinget på banen
Derfor er det noget, som lovgiverne må tage sig af, mener både Anette Borchorst og Jørgen Goul Andersen. Og Ole Sohn, der er arbejdsmarkedsordfører for SF, har også netop stillet spørgsmålet til ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

Han vil vide, hvilke initiativer regeringen har taget for at sikre, at kvinders og mænds pensioner bliver mere ensartede:

»Det er et åbenlyst problem. Man skal jo ikke straffes, fordi man lever længere. Man kan diskutere, om vores måde at indrette pensionskasserne på er den rigtige. Man bør finde en form, som ligestiller pensionerne«, siger Ole Sohn.

Ifølge Jørgen Goul Andersen rammer uligheden først og fremmest kvinder med en mellemlang videregående uddannelse, for eksempel sygeplejerskerne.

Mange af de lavtlønnede kvinder nyder til gengæld gavn af Danmarks høje folkepension og boligydelse, der sikrer et højt mindste-niveau for dem, der ikke har en større pensionsordning. De veluddannede kvinder har helt andre pensionsordninger og har råd til at spare mere op individuelt.