Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 11. jul. 2007 KL. 22.55

Kvinder i bestyrelsen skader forretningen

Kvinder på bestyrelsesposter giver underskud i virksomhederne, viser ny undersøgelse fra USA.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jo flere kvinder i bestyrelsen, jo flere røde tal på bundlinjen.

Postulatet må ses som en streg i regningen i kampen for færre jakkesæt på topposterne. Ikke desto mindre er det resultatet af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse blandt 1.939 mellemstore og store virksomheder i USA.

Kvinder er mere ansvarsfulde
At kvinder på bestyrelsesposter er en dårlig forretning, kan paradoksalt nok skyldes, at de er mere ansvarsfulde end mænd.

»Kvinder på topposter er en minoritet og føler et større pres for at bevise, at de er dygtige nok. Derfor er de mere hårde i filten end mændene og blander sig mere i direktørens arbejde. Og vi ved, at en ledelse, der konstant føler sig set over skulderen, til sidst vil blive irriteret og holde op med at melde tilbage til bestyrelsen. Det giver altså dårligere vilkår for et samarbejde«, siger økonomiprofessor Renee Adams fra University of Queensland, der ikke mener, at resultatet af hendes undersøgelse ville være faldet anderledes ud, hvis det var de skandinaviske bestyrelseslokaler, der stod til regnskab.

Til gengæld kan kvinder også være en gevinst i de øvre forretningslag, påpeger hun. Lider en bestyrelse af dårlig ledelse, og præges mødelokalet af tomme stole, vil det kunne rettes op, hvis de mere aktive og ansvarsbevidste kvinder indtager posterne – men altså tilsyneladende kun på den korte bane.

Andre værdier
»Og så har kvinder nogle andre værdier end mænd. De er mere bekymrede om deres medarbejderes velbefindende end deres aktionærers, og det kan også have en betydning for regnskabet. Så de er måske nok mere hårde end mændene, men tænker samtidig mere i mennesker«, mener Renee Adams, der har forsket i denne forskel mellem køn blandt topchefer i Sverige.

Det er ikke første gang, at kvinder skal stå til ansvar for virksomhedernes bundlinje. En undersøgelse fra 2005, foretaget af bl.a. professor Nina Smith på Handelshøjskolen i Århus, tegnede dog et mere positivt billede for blandt andre de danske kvinder, der udgør 7 procent af bestyrelsesposterne i Danmarks 19 største virksomheder.

Ingen effekt på indtjening
Virksomheder med kvinder i bestyrelsen klarede sig enten signifikant bedre end virksomheder uden kvinder, eller også havde kønnet ingen betydning for, om der var plus eller minus i regnskabet. Sidstnævnte blev påvist endnu en gang i 2006.

Her satte Nordisk Innovationscenters rapport blandt de 500 største børsnoterede skandinaviske virksomheder mangfoldighed i bestyrelser lig nul, når det kom til overskud eller underskud. Køn, race og nationalitet havde ingen effekt på en virksomheds indtjening.

Mere opbakning finder den nye undersøgelse i Norge, hvor bestyrelserne modsat de danske præges af kønskvotering. Målet er, at 40 procent af en bestyrelse skal bestå af kvinder, men det har mest været givtigt for ligestillingen, mener professor Øyvind Bøhren fra Handelshøyskolen i Norge.

Hans undersøgelse viser, at mangfoldighed ikke gavner en virksomheds værdi.

Et spørgsmål om omstilling
»Det er ikke, fordi kvinder er mindre kompetente end mænd. Men når bestyrelser, der igennem hundreder af år har bestået af mænd, pludselig skal omstille sig, så medfører det helt naturligt vanskeligheder og samarbejdsproblemer«, vurderer Øyvind Bøhren. Et problem, der dog vil blive løst over tid, mener han.

»Kønskvotering kan vi altså ikke argumentere for ud fra et økonomisk perspektiv. Det er et socialt projekt, der handler om at få ligestillingen ind i bestyrelserne såvel som i befolkningen. Der mener jeg, at de dårlige tal på bundlinjen er prisen værd«, siger han.

Uddannelse og netværk
I Danmark kæmpes der også for at få kvinder på bestyrelsesposterne. Ikke gennem tvang og kvoter, men gennem uddannelse og netværk. Dansk Industri og Kvinfo har lavet databasen Women on Board over godt 80 bestyrelsesegnede kvinder, og det første hold på 19 kvinder har netop afsluttet en ny uddannelse på Business Institute under Aalborg Universitet.

Gennem værktøjer som udvikling af strategier og visioner skal de 19 kvinder sikres vejen til bestyrelsesposter, og indtil videre er det blevet til 27 bestyrelsesposter for de nyuddannede. Det er synliggørelse, der skal ændre billedet herhjemme, mener advokat Birte Dyrberg, der har startet uddannelsen.

»Det er ikke min erfaring, at kvinder skader regnskabet. Jeg mener ikke, at vi er dårligere rustet end mænd eller blander os mere i ledelsens arbejde. Kvinder ser måske mere i helheder, men det er kun en fordel, at de tænker på både medarbejdere og aktionærer«, siger Birte Dyrberg. Tidligere ligestillingskonsulent i Københavns Kommune og ph.d. i køn og organisation Camilla Funck Ellehave, der har lavet undersøgelsen ’Differences that Matter’, mener, at virksomhedernes regnskaber kan farves røde eller sorte afhængigt af bestyrelsens kromosomer.

»Det, der i virkeligheden gør den store forskel, er, at der er etableret nogle normer i bestyrelseslokalerne, som gør det svært at være andet end en 50-årig mand med grå stænk i håret og økonomisk baggrund. Kvinderne får måske ikke lov til at bidrage med det, de kan«, mener hun.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe