Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 6. mar. 2008 KL. 18.16

LO: Vi har stoppet det kristne angreb

LO er tilfreds med frisørkæders udmeldelse af Kristelig Arbejdsgiverforening, men vil nu »holde skarpt øje med«, om udmeldelsen er proforma.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På tirsdag vil LO beslutte, om de trækker konflikten mod Kristelig Arbejdsgiverforening tilbage.

LO er tilfreds med, at de to frisørkæder, Hos Peter og Stender, har meldt sig ud af Kristlig Arbejdsgiverforening, men vil nu vurdere, om udmeldelsen er »proforma«.

»I givet fald vil konflikten mod KA’s medlemsvirksomheder øjeblikkeligt blive genoptaget«, skriver LO i en pressemeddelelse.

»Vi er glade for, at det nu ser ud til, at Kristelig Arbejdsgiverforening har stoppet deres angreb på frisørbranchen. Jeg håber, at vi nu klart har markeret, at vi ikke vil acceptere at de kristelige skærer hele brancher ud af den danske model«, siger LO-formand Harald Børsting.

Ville presse kæderne
Baggrunden for konflikten er, at de to frisørkæder vil lockoute ni medlemmer af LO for at slippe af med LO-overenskomsten.

Den sag kører i Arbejdsretten, der træffer afgørelse 13. marts.

Men LO har de sidste uger forberedt sig på at tabe konflikten og har for at presse frisørkæderne varslet en sympatikonflikt mod Kristelig Arbejdsgiverforenings cirka 1.000 medlemmer.

Meningen med konflikten var at lægge massivt pres på kæderne.

Lockout står ved magt
Enten ved at få dem til at melde sig ud af Kristelig Arbejdsgiverforening og dermed stoppe det, som LO betegner som de kristeliges forsøg på at undergrave den danske model.

LO har argumenteret for, at frisørkæderne var en prøveklud for Kristelig Arbejdsgiverforening, som LO mistænker for et organiseret forsøg på at underminere deres overenskomster.

Eller ved, at de to frisørkæder opretholder deres overenskomst med LO og dermed undlader at lockoute de ni medlemmer.

Det er der i skrivende stund intet, der tyder på, at frisørkæderne vil.

Genovervejer konflikt
Dermed har LO vundet det principielle i sagen, de har sendt en kraftig advarsel om, at det ikke er omkostningsfrit at ville opsige en LO-overenskomst og melde sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening.

»Jeg håber, at sagens forløb tjener til overvejelse for medlemmerne af Kristelig Arbejdsgiverforening, og at virksomheder i fremtiden vil overveje, om det er værd at støtte en forening, der systematisk undergraver det danske arbejdsmarked«, siger Harald Børsting.

Men de ni LO-medlemmer, der startede sagen, risikerer stadig at blive lockoutet.

Derfor understreger LO, at konflikten mod de to frisørkæder opretholdes, hvis kæderne i Arbejdsretten får medhold i, at deres lockout er lovlig.

»Vi vil fortsætte støtten til frisørernes kamp for at opretholde overenskomsten i de to frisørkæder, der nu står isoleret tilbage«, siger Harald Børsting.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe