Annonce
Erhverv 30. okt. 2009 KL. 10.16

Private firmaer frygter storbyens skrald

Planen om at bryde skraldemonopolet i hovedstaden halter. Firmaerne frygter »ballade«.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Planen var, at københavnerne skulle betale mindre for at få hentet skrald.

Men bruddet med renovationsfirmaet R98’s monopol på at indsamle affale i hovedstadsområdet halter. Det er nemlig svært at få private firmaer til at melde sig som mulige arvtagere til R98.

»Der er ingen tvivl om, at der blandt virksomhederne er en overordentligt stor frygt for at havne i ballade. Hvilket jo gå ud over forretningen i øvrigt«, siger branchechef for transportindustrien i Dansk Industri Michael Svane til politiken.dk.

Ulighed i medarbejderstaben
Frygten for »ballade« hænger sammen med, at en skraldemand i hovedstadsområdet tjener meget mere og har bedre forhold end en skraldemand i resten af landet.

LÆS OGSÅ Skraldemand er et job for hvide

Når et firma overtager indsamling af skrald i hovedstadsområdet, vil det i en periode også overtage overenskomsterne fra R98, hvilket vil skabe store forskelle blandt virksomhedens ansatte.

»I gennemsnit er taksterne for afhentning af skrald dobbelt så store som andre steder i landet«, siger Michael Svane.

Monopolaftale fra halvfjerserne
Renovationsselskabet R98 indgik i 1970 en monopolaftale med Københavns og Frederiksberg Kommune. Den blev i 2006 opsagt efter kritik fra Konkurrencerådet, og aftalen var, at private firmaer fra 2009 til 2011 drypvis skulle få mulighed for at byde ind på de forskellige opgaver.

Der er ingen tvivl om, at der blandt virksomhederne er en overordentligt stor frygt for at havne i ballade

Michael Svane, DI

Men den mulighed er der næsten ingen, der griber.

I Københavns Kommune bliver indsamlingen af affald sendt i udbud i tre omgange, og foreløbigt er kun den ene gang blevet gennemført. Her var firmaet City Renovation det eneste firma, der bød ind på og vandt indsamling af skrald i bydelene Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg.

LÆS ARTIKEL Kun ét firma vil køre skrald i København

Frederiksberg Kommune har udbudt fem områder inden for indsamling af skrald, og modtog kun bud på to af områderne. Et af områderne overgår fremover til firmaet M. Larsen, resten varetager kommunen selv.

Kunne kun håndtere en lille del
Direktør i M. Larsen bekræfter, at de store lønforskelle skraldemændene imellem var med i overvejelserne, da der skulle bydes ind på at tømme skraldespandene for borgerne på Frederiksberg.

»Det er ikke særligt smart at have to forskellige medarbejdergrupper, der udfører samme arbejde, men som er forskelligt aflønnet«, siger direktør i M. Larsen Claus Barsholt til politiken.dk.

»Derfor satsede vi kun på en meget lille del af opgaven, fordi vi mente, at vi kunne håndtere en lille medarbejdergruppe, mens en stor medarbejdergruppe ville veje for tungt. Det er ikke fordi, vi ikke under vores medarbejdere at have samme forhold i R98, men så er man jo nødt til at føre det ind i landsoverenskomsten. Men vi kan jo ikke have en overenskomst og så ikke følge den«, siger han.

Vi har ikke lyst til at løbe den risiko for konflikter i medarbejdergruppen

Christian Møller, direktør

Et af de firmaer, der ikke bød ind på hverken Frederiksberg eller Københavns Kommune, er renovationsfirmaet Marius Pedersen, der ellers kører i hele landet.

Her fortæller administrerende direktør Christian Møller, at beslutningen om at holde sig fra Frederiksberg og København blev truffet efter grundige overvejelser.

»Vi har ikke lyst til at løbe den risiko for konflikter i medarbejdergruppen. Vi vil gerne være sikre på, at hvis vi vinder en opgave, så skal vi også kunne løse den ordentligt og give en god service. Og her kan vi se, at der er forhold, der kan give anledning til en vis uro«, siger han.

Flere runder på vej i udbud
For Københavns Kommune er der stadig mulighed for, at private firmaer kan byde ind på indsamling af affald. Anden runde af opgaver sendes i udbud til december – det drejer sig om indsamling af affald på Nørrebro og Østerbro.

Tredje runde er Indre By, Vesterbro/ Kgs. Enghave, Amager Vest og Amager Øst. Denne pulje kommer i udbud til maj, oplyser kommunen.

I begyndelsen af oktober nedlagde skraldemændene på Vestegnen arbejdet i flere uger. De var ansatte i HCS, men deres protest fik opabkning, blandt andet økonomisk, fra skraldemændene i R98.

LÆS ARTIKEL Opsagte skraldefolk får penge af kolleger

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Internationalt
13. feb. KL. 18.08
Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe