Mindfulness er på vej ind i det offentlige system

Efterhånden bruges den mentale træningsmetode mindfulness i vidt omfang til at behandle alvorlige fysiske og psykiske lidelser.

Forbrug og liv

Det danske sundhedsvæsen sætter i stigende grad ind med mindfulness over for patienter med stress, kroniske smerter, angst, depression, social fobi, spiseforstyrrelse, misbrug af alkohol, håndtering af alvorlig sygdom, søvnløshed og kronisk træthed.

Mindfulness har vist sig at være meget effektivt, nemt at gå til og en meget billig behandlingsmåde

»Mindfulness har vist sig at være meget effektivt, nemt at gå til og en meget billig behandlingsmåde. Vi har patienter, der har været syge i gennemsnitligt 14 år, og som med meget enkle kneb har fået det meget bedre«, siger overlæge og psykiater Lone Overby Fjorback, som forsker i mindfulness.

Hun er leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og arbejder som overlæge og seniorforsker på Aarhus Universitetshospital.

Her bliver patienterne behandlet med MBSR – mindfulness-baseret stress-reduktion – i kombination med terapi og medicin. Metoden har dokumenteret effekt, oplyser Lone Overby Fjorback.

Ikke nok med aftenskolekursus

Hun har selv behandlet omkring 1.000 patienter. De har ofte været syge eller plaget af smerter og symptomer fra kroppen i årevis, og først når alle andre behandlingsformer ikke har virket, bliver de tilbudt et forløb i mindfulness.

»Man burde gøre det omvendt og starte på mindfulness ved siden af behandlingen«, mener Lone Overby Fjorback.

Det er dog ikke ikke ligegyldigt, hvordan man griber behandlingen an, understreger specialist i sundhedspsykologi Peter la Cour.

»Det er med mindfulness som med andre terapiformer: Det virker højst sandsynligt ikke, hvis man bare har taget et kursus på aftenskole eller læst en bog. Instruktørerne skal være ordentligt uddannede, og det skal være seriøst«, siger psykolog Peter la Cour, leder af Liaison-klinikken ved Videnscenter for Funktionelle Lidelser i Region Hovedstaden. Han mener, at der findes alt for mange »selvbestaltede personer«, som kalder sig psykoterapeuter og mindfulnessbehandlere.

»Det giver en lurende fare for udvanding over hele området«, siger Peter la Cour.

Både på Liaison-klinikken og på hans tidligere arbejdsplads, Rigshospitalets Smerteklinik, bliver patienterne behandlet efter MBSR-modellen, som er et fast kursusforløb, der ifølge la Cour er dokumenteret virkningsfuldt jævnfør forskning i primært USA og Storbritannien samt i Danmark.

På Liaison-klinikken bliver 20-30 patienter årligt behandlet for blandt andet stress, kronisk træthed og smerter, tvangstanker og -handlinger, depression og angst.

Peter la Cour var med til at indføre det på Rigshospitalets smerteklinik i 2009:

»Dengang var det sådan ’uha’, lidt alternativt, men i dag er det et helt integreret tilbud på linje med kognitiv terapi til for eksempel patienter i udslusningsforløb, hvor der er gjort, hvad der ellers skal gøres. Da kan mindfulness virkelig gøre en forskel«.

At acceptere sin tilstand

Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), et videnskabeligt selskab for cirka 1.500 psykiatriske speciallæger, bekræfter væksten.

»Mindfulness er en velbeskrevet og dokumenteret psykoterapeutisk behandlingsform, som i dag bliver brugt mange steder i psykiatrien, og som vil blive ved med at vokse«, siger overlæge i psykiatri Per Sørensen, som er medlem af DPS’ psykoterapiudvalg.

Ifølge Per Sørensen er der sket en markant udvikling inden for psykoterapien. Hvor man før arbejdede med at forandre patientens adfærd og tankemønster, arbejder man i dag i højere grad med at acceptere sin tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det, mindfulness tilbyder gode teknikker til«, siger Per Sørensen, centerchef ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens Psykiatri.

Metoden er blandt andet effektiv til at forebygge, at patienter med depression får tilbagefald, oplyser han.

Mindfulness er i korte træk en mental træning, der lærer patienten at forholde sig til sig selv og sin tilstand på en sundere og mere positiv måde. Man lærer at passe bedre på sig selv og ikke overskride egne grænser, og man lærer at give kroppen de pauser, den har brug for.

Når først man har lært det, bliver bekymringen mindre og angsten mindre, og når de gode cirkler kommer i gang, kan man med tiden opleve at få det bedre, både fysisk og psykisk, forklarer eksperterne.

»Du fjerner ikke din sygdom, men du får det nemmere med at være i en krop, som ikke er, som du ønsker, den skal være«, som overlæge og psykiater Lone Overby Fjorback udtrykker det.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce