En lejlighed på 71 kvadratmeter i Nansensgade blev solgt på tvangsauktion til 3,7 mio. kr.
Foto: Peter Hove Olesen

En lejlighed på 71 kvadratmeter i Nansensgade blev solgt på tvangsauktion til 3,7 mio. kr.

Forbrug og liv

Priserne på små lejligheder er gået amok

Priserne på ejerboliger i København er noget lavere end i de andre skandinaviske lande, viser analyse af det nordiske boligmarked.

Forbrug og liv

Der er stor mangel på små boliger i København.

Mens der i mange år har været et politisk fokus på at bygge nye og større lejligheder til byens børnefamilier, svinder de mindre lejligheder i antal.

Lejligheder med færre end 70 kvadratmeter er dermed faldet med 7,2 procent i antal siden 2000. Som illustration af den store efterspørgsel på små lejligheder kunne Politiken i går fortælle om en tvangsauktioner over en 71 kvadratmeter stor lejlighed i Nansensgade i det centrale København, hvor prisen endte på 3,7 millioner kroner.

Presser prisen

De københavnske ejerboliger er steget støt i pris de seneste 25 – 30 år, men de små lejligheder er nu dem, der stiger mest. Det viser en undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter.

»Der er sket et stort skift. Indtil 2013 har det været de store lejligheder, der er steget mest i pris. Men fra slutningen af 2013 er de små lejligheder begyndt at stige mere«, forklarer seniorøkonom Marc Lund Andersen fra videnscentret.

Hvis renten lige pludselig stiger, så kan det ramme priserne på boliger

Ifølge centrets tal er små lejligheder på under 60 kvadratmeter steget med 64,3 procent fra fjerde kvartal i 2013 og frem til nu. I samme tidsrum er de store lejligheder på over 90 kvadratmeter steget med 36,2 procent.

»Det er altså en markant forskel«, siger Marc Lund Andersen, som har flere forklaringer på de mindre lejligheders prisøgning:

»En af de væsentligste er, at vi siden 2005 har haft en regel, der siger, at i nyt byggeri skal lejligheder være mindst 95 kvadratmeter i gennemsnitspris. Det har man lempet noget i 2015, hvor man besluttede at undtage 25 procent af bruttoarealet for det nye byggeri for ordningen. Denne lempelse er dog næppe nok til for alvor, at reducere prispresset på de små ejerlejligheder«, siger han.

En anden forklaring på de mindre lejligheders store prisstigning er, at når priserne generelt stiger, nøjes folk, der tidligere havde råd til større lejligheder, med at bo på færre kvadratmeter – hvilket giver yderligere pres på de mindre boliger.

»Desuden er vi flere og flere, der lever som singler – især i byen. Med en enkelt husstandsindkomst er der ofte ikke råd til de store lejligheder. Og så har der også været et indhug i de mindre lejligheder via forældrekøb, som har været meget populære indenfor de seneste 10 – 15 år«, siger Marc Lund Andersen.

Tre værelser til 14 millioner

Den nordiske storbank Nordea offentliggjorde mandag en analyse af de nordiske boligmarkeder, som har været præget af store prisstigninger i specielt hovedstæderne Oslo og Stockholm med den svenske hovedstad i front.

»I Stockholm og Oslo er det også de mindre lejligheder, som er steget mest«, siger cheføkonom Helge Pedersen, der står bag Nordeas boliganalyse.

På Østermalm – Stockholms svar på Østerbro – er en tre værelseslejlighed på 105 kvadratmeter for eksempel sat til for over 14 million kroner eller en kvadratmeterpris på næsten 140.000 kroner. De senest sammenlignelige gennemsnitlige kvadratmeterpriser er ifølge Nordea i Stockholm på 57.000 kroner, lige efter følger Oslo med 56.000 kroner, mens København følger efter med kvadratmeterpris på 38.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er de historisk lave renter og god økonomi i familierne, som er baggrunden for prisstigningerne. Selv om priserne på huse og lejligheder er steget, så bruger familierne ikke en større del af deres indkomst på at bo«, siger Helge Pedersen.

Cheføkonomen ser ikke ser tegn på en boligboble, hvor huspriserne lige pludselig styrtdykker.

»Den store tilstrømning til de nordiske hovedstæder skaber efterspørgsel efter boliger, og de lave renter gør det muligt at betale«, siger Helge Pedersen, der dog har en bekymring.

»Hvis renten lige pludselig stiger, så kan det ramme priserne på boliger. Det kan betyde, at nogen sidder i boliger, som de har købt dyrere end, de kan sælge dem igen«, siger Helge Pedersen.

Nordea har noteret sig, at i alle de nordiske lande har myndighederne indført restriktioner, som skal dæmpe prisernes himmelflugt. I Danmark er lagt et loft over, hvor meget gæld en boligejer må stifte i forhold til sin indkomst, og adgangen til risikable lån er besværliggjort.

»I Oslo er priserne begyndt at falde, og i Stockholm er priserne fladet ud, men de to byer har også været foran København, hvad angår prisudvikling«, siger Helge Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce