Annonce
Annonce
Sundhed

Mirakelloven fra 2012 skuffer: Alt for få kvinder donerer æg

En ny lov skulle skaffe flere donoræg. Men barnløse venter fortsat på æg i årevis.

Ægdonationer i tal

Så mange behandlinger med ægdonation var der i:
  • 2015: 233
  • 2014: 190
  • 2013: 187
  • 2012: 194
  • 2011: 142
  • 2010: 225
  • 2009: 230
  • 2008: 228
  • 2007: 140

Kilde: Dansk Fertilitetsselskab

De har behov for æg

Nogle kvinder er ikke i stand til selv at danne æg. Det kan f. eks. skyldes:
  • For tidlig overgangsalder
  • Arvelige fejl i kvindens æg
  • Skader på æggestokkene efter kræftbehandling
  • Svært nedsat eller manglende funktion af æggestokkene
  • Æggestokkene er fjernet på grund af sygdom

Kilde: Odense Universitetshospital

I Danmark er der så stor mangel på donoræg, at barnløse par står på venteliste i op til fire år, før de får mulighed for at forsøge at få deres ønskebarn. Nogle står der så længe, at de falder for aldersgrænsen på 45 år, andre opgiver helt at få et barn. Eller de tager til lande som Spanien, Grækenland, Tjekkiet eller Rusland og betaler op til 100.000 kroner for et enkelt forsøg på at blive gravid med udenlandske æg.

LÆS OGSÅGrafik: Sådan foregår en ægdonation

Problemet skulle ellers være løst med en lovændring i 2012, der gjorde flere typer ægdonation lovligt. Både fertilitetslæger, politikere og barnløse jublede, men selv om man i dag både kan donere æg direkte til en bestemt kvinde og kan medvirke til såkaldt krydsdonation, hvor en donor hjælper sin søster eller veninde frem som nummer et på ventelisten ved at give æg til en pulje, så er der lige så få kvinder, der får hjælp, som da man kun kunne donere anonymt. Det viser helt nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Hvert år er der behov for at kunne lave 600 behandlinger med donoræg, men i 2015 var der kun æg nok til at foretage 233. Det er fuldstændig på niveau med, hvordan det var før lovændringen, og billedet var det samme i 2013 og 2014.

»Vi var ellers så glade, da loven blev lavet om. Vi var sikre på, at NU ville antallet af ægdonationer stige markant, men det er desværre slet, slet ikke gået, som vi havde troet«, siger overlæge Elisabeth Clare Larsen fra Rigshospitalets fertilitetsklinik, som er landets største offentlige klinik.

Godt nok er der ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen kommet flere donorer siden lovændringen, men langt størstedelen donerer direkte til én bestemt kvinde, og derfor kommer æggene kun hende til gode. Før kunne to eller tre kvinder få hjælp af den samme, anonyme donor, fordi der typisk er 5-6 modne æg, der kan befrugtes.

LÆS OGSÅFlere benytter en rugemor i udlandet

»Det er selvfølgelig en fordel for den enkelte kvinde, der får seks æg i stedet for to. Det betyder, at hun har flere chancer for at blive gravid, og måske kan hun endda få to børn, fordi vi kan gemme æggene til hende i fryseren. Men det ændrer ikke på, at der stadig er mange flere, der har behov for hjælp«, siger biolog Karin Erb, som er tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab og stadig står for at lave selskabets statistikker. Dansk Fertilitetsselskab repræsenterer læger og andre behandlere på samtlige offentlige og private fertilitetsklinikker.

Direkte til udlandet

På fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup, som er en af Nordens største private klinikker, er de begyndt at råde par, der ikke har haft held til selv at finde en donor herhjemme, eller som ønsker anonym donation, til straks at tage til udlandet i stedet for at spilde tiden med at stå på venteliste.

»Vi har rent ud sagt resigneret, fordi det er for svært at få danske kvinder til at donere«, fortæller speciallæge Kåre Rygaard, som er indehaver af klinikken.

LÆS OGSÅ Derfor har vi så svært ved at få børn i Danmark

Og hvad er så årsagen til, at kun ganske få danske kvinder vælger at donere æg, mens sædbankerne bugner?

Både forskere, læger og interesseorganisationer inden for feltet, som Politiken har talt med, peger på to ting: Manglende samfundsoplysning om behovet for æg samt størrelsen af den godtgørelse, kvinderne får for at donere.

Pengene er problemet

Frem til juli sidste år fik en ægdonor i alt 500 kroner for at donere. Nu er godtgørelsen sat op til 400 kroner per fremmøde på klinikken for at matche den betaling, sæddonorer får. Typisk skal kvinden komme fem gange af cirka en times varighed, og den sidste gang får hun 800 kroner, fordi hun skal melde sig syg hele dagen ved selve ægudtagningen. I alt 2.400 kroner, som der skal betales skat af.

»Det er nærmest at gøre grin med folk«, mener Kåre Rygaard.

»Kompensationen står slet ikke mål med den indsats, det kræver at donere«, siger han og pointerer, at en ægdonation ikke alene omfatter gentagne fremmøder på klinikken, men også 10-12 dage, hvor kvinden skal sprøjte hormoner ind i kroppen hver aften.

LÆS OGSÅHvorfor må kvinder ikke tjene penge på deres æg?

Til sammenligning får ægdonorer i for eksempel England og Spanien, hvad der svarer til cirka 7.300 danske kroner, og i Skåne har man elimineret ventelisterne i hele Sydsverige ved at sætte godtgørelsen op til 9.000 danske kroner.

Overlæge Elisabeth Clare Larsen har besøgt flere klinikker i Spanien for at se, hvordan ægdonation foregår der, og hendes oplevelse er, at i Spanien er det at donere æg på linje med at donere blod herhjemme.

»Danske kvinders grundindstilling er anderledes end de spanske kvinders, men jeg er sikker på, at meget kunne ændres ved oplysning, oplysning, oplysning«, siger Elisabeth Clare Larsen, der ligesom Kåre Rygaard mener, at det symbolske beløb, der gives for ulejligheden, bør øges.

»Vores venteliste har ikke rykket sig overhovedet - heller ikke efter, at kompensationen i sommer blev sat op til 2.400 kroner i stedet for 500 kroner. Det er simpelthen ikke nok i forhold til alt det, man går igennem som ægdonor. Som sæddonor kræver det groft sagt bare fem minutter, men for ægdonorer er det altså helt anderledes«.

LÆS OGSÅSkjult sygdom rammer hver tiende kvinde

Professor Charlotte Kroløkke fra Syddansk Universitet forsker i fertilitetsbehandling, og hun mener ligeledes, at der skal både oplysning og flere penge til for at få danske kvinder til at donere i et omfang, der svarer til efterspørgslen.

»De steder, hvor der er en højere kompensation, mangler de ikke æg. Og man kan jo sige, at i Danmark er den politiske diskurs, at vi føder for få børn - så det er interessant, at vi på den ene side gerne vil have flere børn, men at vi samtidig fastholder den altruistiske fortælling som bedre end den økonomiske«, pointerer Charlotte Kroløkke.

SÅDAN FOREGÅR EN ÆGDONATION (Artiklen fortsætter under grafikken)

LÆS OGSÅFødselsraten skal op - måske skal vi belønne kvinder, der vil donere deres æg

I Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse siger man stort JA TAK til alt, der kan bevirke, at der kommer flere ægdonorer herhjemme.

»Det er meget belastende at være i fertilitetsbehandling, og det er slet ikke alle, der har hverken de fysiske, psykiske eller økonomiske ressourcer til at tage til udlandet for at blive behandlet. Og for dem, der beslutter at tage til et andet land, er der en masse faldgruber. Det kan for eksempel være svært at gennemskue, hvor man skal tage hen, og der kan være sprogbarrierer i forbindelse med selve behandlingen«, påpeger formand for foreningen Dorthe Knudsen.

»Alle bør kunne få fertilitetsbehandling i Danmark - også dem, der har behov for ægdonation«.

Sundhedsminister er åben for forslag

Selv om udenlandske erfaringer viser, at en forhøjet godtgørelse kan få has på ægmanglen, er Dansk Fertilitetsselskab skeptisk.

»Ægdonation er ikke noget ubetydeligt indgreb på kroppen, så rent etisk vil det være forkert, hvis beløbet er så højt, at det kan lokke nogle kvinder til at donere for pengenes skyld«, siger formand Elisabeth Carlsen, der er overlæge.

LÆS OGSÅDansk sædbank vil åbne en ægbank

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) lægger også vægt på, at kvinder, der donerer, skal gøre det for at hjælpe andre - ikke for at tjene penge. Men hun erkender, at der på trods af lovændringen fortsat mangler donoræg, og at det kan være nødvendigt at gøre noget.

»Jeg synes dog, der skal gå lidt mere tid, før vi fælder dom over, om det har virket eller ej - eller om beløbet eventuelt skal forhøjes yderligere«, siger Sophie Løhde (V) med henvisning til, at det kun er knap et år siden, beløbet blev sat op.

LÆS OGSÅLande lukker på stribe for udenlandske par, der søger rugemødre

Hun tvivler på, at en oplysningskampagne fra sundhedsmyndighederne vil gøre en forskel.

»Men jeg vil følge området tæt for at se, om der skulle være brug for mere oplysning, og jeg er parat til at se på eventuelle andre forslag til, hvad vi kan gøre for, at det ikke længere er nødvendigt for par at rejse til udlandet for at få behandling med donoræg«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Grafik: Sådan foregår en ægdonation

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce