Unge bliver mindre robuste af for meget ros og for stor modgang

Robusthed er det nye store forskningsområde inden for mental trivsel. Mange børn mangler nemlig mental modstandskraft.

Sundhed

Danskerne bliver gang på gang kåret som verdens lykkeligste folk.

Men billedet ser helt anderledes ud, når vi spørger vores børn og unge, hvordan de har det. Deres svar er ’ikke særligt godt’, og det gælder både deres stress, søvn og livstilfredshed, som kun er blevet forværret de sidste 20 år.

Det fremgår af en ny stor rapport om børn og unges mentale trivsel, som netop er offentliggjort af Vidensråd for Forebyggelse.

»Et stigende antal unge rapporterer, at de ikke har det så godt. Det tror jeg dækker over en gruppe af børn og unge, der er særligt udsatte og sårbare, og en gruppe af egentlig velfungerende, som føler, at de mistrives, fordi de møder en verden, hvor de ikke altid er i centrum«, lyder det fra Carsten Obel, der netop er tiltrådt et helt nyt professorat i mental børnesundhed på Aarhus Universitet.

LÆS ARTIKEL

Hans forklaring på, hvorfor ellers på overfladen velfungerende unge mennesker døjer med lav livstilfredshed, tristhed, stress, mavepine, søvnproblemer og angst- og depressionssymptomer, er:

»Deres robusthed er svækket af deres måde at se på verden på«.

Og det er faktisk kernen i et nyt forskningsområde, robusthed. Robusthed er oprindelig noget, man beskæftigede sig med i det amerikanske militær, men i de senere år har forskere over hele verden taget tankegangen til sig. En central figur i robusthedsforskningen er den britiske professor i børnepsykiatri Michael Rutter fra universitetet King’s College i London. Han er også blevet kaldt ’børnepsykologiens fader’ og var den første professor i børnepsykiatri. I Danmark er Aarhus Universitet spydspids i robusthedsforskningen, og her har man et tæt samarbejde med Michael Rutter.

»Robusthed er helt centralt, når vi taler om børn og unges mentale sundhed. Robusthed er individets evne til at møde livet og dets udfordringer med en bevidsthed om eget ansvar, når det er svært og går mindre godt. Men også med en tro på, at det nok skal gå. Når man ikke føler, at man dør af, at livet kan gøre lidt ondt. Men robustheden er udfordret i dag, især hos de unge«, siger professor Carsten Obel fra Aarhus Universitet.

Overbeskyttelse

Årsagen til de velfungerende unges manglende robusthed kan beskrives med velkendte termer. Forkælede curlingbørn.

»I virkeligheden har nutidens børn det bedre end nogensinde i verdenshistorien. Men vi har at gøre med en stor gruppe af børn og unge med mange ressourcer, som måske er blevet overbeskyttet«, forklarer Carsten Obel.

Det er i høj grad forældrene, der bærer ansvaret for, at børn og unges robusthed er svækket. Et centralt begreb i robusthedsforskningen er overdreven ros.

Gymnasieelev Emma Kragh-Elmøe siger det på følgende måde på de foregående sider:

»Min mor siger tit, at jeg ikke behøver at stresse så meget over mine afleveringer. »Du ryster det jo bare ud af ærmet««.

Men Emma Kragh-Elmøe oplever, at de gode karakterer kræver ret meget.

»Ros er godt. Det er bedre end skældud. Problemet er ufortjent ros, for det kan føre barnet ud i et selvbedrag. Det giver et urealistisk billede af, hvad man kan. Når barnet kommer ud i virkeligheden, rammer det som en boomerang i nakken. En del af det at være robust er at se sig selv i virkelighedens spejl og ikke et ønskespejl«, forklarer læge og robusthedsforsker Poul Lundborg Bak fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han giver et eksempel. Barnet, der skal lære at skrive bogstaver, men kaster blyanten fra sig og siger: Jeg dur heller ikke til det her. Så svarer mor eller far: Nej, det passer jo ikke – selvfølgelig kan du.

»Dér lyver den voksne faktisk for barnet. Det er jo åbenlyst, at barnet ikke kan det. Der skal en helt anden og mere subtil ros til. Man er nødt til at tage barnet alvorligt. At det er træls ikke at være god til det. Og forklare, at en gang imellem er der ting, der ikke lykkes. De skal roses for at øve sig«, forklarer Poul Lundgaard Bak, der mener, at man sagtens kan tale om livets realiteter med et barn helt ned til 1. klasse.

»Spørger du et barn, hvordan man lærer at læse, vil det svare, at det gør man ved at øve sig. Det er jo rigtig godt set. Man kan sagtens samarbejde med børn om at formulere læringsprojekterne. Det er i virkeligheden ret simpelt at gøre det, men forskellen mellem at gøre det og få robuste børn ud af det og ikke at gøre det og få skrøbelige børn er jo kæmpestor«, lyder det fra Poul Lundgaard Bak.

Svære udfordringer

Men samtidig med at de forkælede curlingbørn får for meget ros, får de også for svære udfordringer, lyder teorien i robusthedsforskningen. Bliver et barn igen og igen udfordret ud over sine grænser, bliver det magtesløst og udvikler uheldige forsvarsmekanismer.

»Når et barn får alt for store udfordringer hele tiden, knækker filmen. Så begynder hjernen at generalisere og fortælle barnet, at det hele er noget farligt noget. Det øger sårbarheden og mindsker robustheden«, forklarer Poul Lundgaard Bak.

Omvendt, hvis et barn bliver udfordret så tilpas, at det kun lige går over sin komfortzone hver dag, bliver det robust.

»Børn skal ikke nødvendigvis opleve en skilsmisse for at blive robuste, men at være som blommen i et æg og føle sig som universets centrum gennem hele barndommen er ikke en fordel, når man skal ud og møde virkeligheden. Der er uden tvivl et ’sweet spot’ i forhold til passende udfordringer, hvor vi udvikler os positivt«, siger professor Carsten Obel.

»Det kan nogle gange være en hel kunst for forældre og lærere at læse barnet og finde ud af, hvad der er en passende udfordring. Men i de fleste situationer er det faktisk ikke så svært«, mener Poul Lundgaard Bak.

Folkeskolen har en unik mulighed for at bidrage til børnenes robusthed, mener professor Carsten Obel. Skolerne bør ikke blive målt på det enkelte barn, men i stedet på børnenes trivsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Folkeskolelærerne får hug for ikke at klare sig ordentligt, men måleredskaber som Pisa giver børn en fornemmelse af, at alting handler om, hvordan de præsterer individuelt. Meget var vundet ved få fokus væk fra den enkelte og i stedet over på, hvordan man får fællesskabet til at fungere. Gode samarbejdsevner giver øget robusthed«, siger Carsten Obel.

Robusthed er vi ifølge eksperterne i varierende grad født med, men den kan lide skade og også genvindes. Mentalisering breder sig lige nu med stormskridt blandt psykologer, psykiatere og i pædagogikken.

»Mentalisering handler om at kunne justere på sine tanker, og det er noget, man kan træne, så man får en større robusthed«, siger Poul Lundgaard Bak.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce