Børn og unge i hele landet med psykiske udfordringen kan nu få hjælp.
Foto: Jens Dresling.

Børn og unge i hele landet med psykiske udfordringen kan nu få hjælp.

Sundhed

Digital trivselsalarm bliver landsdækkende

Spørgeskemaer, der skal spotte børn og unges mistrivsel tidligt, kan snart bruges af alle kommuner.

Sundhed

Annas forældre havde i et stykke tid lagt mærke til, at deres datter ikke var helt så glad, som hun plejede at være, men de slog det hen. Det var nok bare den 16-årige piges teenageliv med ny kæreste og meget skolearbejde i 9. klasse, der gjorde hendes liv mere alvorligt og kompliceret end normalt, tænkte de. Kort tid efter ringede skolens sundhedsplejerske.

Anna havde i et spørgeskema givet udtryk for, at hun ikke var glad, at hun havde svært ved at koncentrere sig og sov dårligt om natten - svar, der bekymrede sundhedsplejersken, som foreslog forældrene, at de i fællesskab skulle gå videre med sagen. 14 dage senere satte de sig til bords med Anna, hendes klasselærer og en skolepsykolog.

»Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke handlede om hendes kæreste eller lektier, men at hun var ked af det, fordi hun var bekymret for sin storesøster, der har været igennem et hårdt forløb med anoreksi«, fortæller Annas far, der af hensyn til sine børn ønsker at være anonym.

»Hun fortalte på mødet, at hun følte sig helt alene, fordi hun manglede sin søster som sin nære ven at snakke med. Det stod klart for os, at det her kunne have været starten på noget, der kunne have udviklet sig rigtig negativt. I stedet kunne vi nu få hånd om problemet og hjælpe hende«. Spørgeskemaet, der satte gang i advarselslamperne hos Annas sundhedsplejerske, kommer fra skolesundhed.dk, et digitalt redskab, der siden 2007 er blevet udrullet på skoler i 20 kommuner landet over. Med målrettede spørgeskemaer kan fagprofessionelle få et overblik over kommunens børn og unges trivsel og samtidig få bedre mulighed for at sætte ind, hvis de opdager, at noget ikke helt er, som det skal være hos den enkelte elev. Erfaringerne er gode. Så gode, at TrygFonden nu har bevilget Komiteen for Sundhedsoplysning 24 millioner kroner til at udbrede den digitale platform til hele landet.

»Skolesundhed.dk er lavet for at sikre, at alle børn trives, så vi kan være det bekendt.

Det har vist sig at være et rigtig godt redskab, der kan fange mistrivsel hos børn og unge, som vi ellers ville bruge længere tid på at finde frem til«, siger Carsten Obel, der som professor i mental børnesundhed ved Aarhus Universitet i samarbejde med med en række kommuner står bag portalen.

Det er tit den enkelte lærer, sagsbehandler, forælder eller sundhedsplejerske, der spotter mistrivsel hos børn og unge, men en række direkte spørgsmål har vist sig at være en hjælp til at gå systematisk til værks.

»Har du en god ven«, og »føler du dig trist eller ked af det« er blandt det, som børnene fra 0. til 9. klasse skal svare på.

»Vi ved, at mistrivsel som for eksempel angst og nedtrykthed kan gå upåagtet hen, fordi det ofte ikke er så tydeligt som andre trivselsproblemer. Et digitalt redskab, hvor man spørger direkte, ser ud til at fungere godt, måske især fordi der efterfølgende bliver fulgt op af en sundhedsplejerske, der står lidt udenfor«, siger Carsten Obel.

Snak om uheldige tendenser

Skolesundhed.dk bliver gratis for kommunerne.

Det er frivilligt for skolerne, om de vil bruge det. Planen er, at redskabet de næste år skal suppleres af en centraliseret konsulentfunktion, der samler erfaringer fra hele landet og kan rådgive fagpersoner i konkrete sager.

Spørger man skolesundhedsplejerske Eva Kjær fra Varde Kommune, er der god grund til at bruge tilbuddet. Hun har brugt spørgeskemaerne i tre år og er glad for at have fået bedre redskaber til at pejle sig ind på den enkeltes trivsel. Også på klasseniveau giver svarene mening:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når vi gennemgår data med lærerne, kan vi se, hvis en klasse har generelle problemer med mobning, alkohol eller søvn for eksempel. Det giver mulighed for at sætte ind på præcis det område, hvor der er uheldige tendenser«. I dag er det tre måneder siden, Annas far tog til møde på skolen, og han er »utroligt taknemmelig for, at der blev sat ind for fuld musik«, siger han.

Selv om han først overvejede, om det var lidt for voldsomt at tage datterens problemer så alvorligt, føler han sig nu overbevist om, at det præcis var, hvad der skulle til.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ville have gjort en forskel for vores store datter, hvis hun havde fået samme behandling, da hun begyndte at vise tegn på en spiseforstyrrelse. Når man bliver opmærksom på problemet, før det for alvor får fat, kan man jo være med til at stoppe det«.

Historien blev bragt i Politiken 17. marts 2015.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce