Jeppe Skovgaard viser simple øvelser for modige pendlere. Kilde: politiken.tv / foto: Jakob Kyed. Klip: Henrik Haupt

Sundhed

Brug din transporttid til at finde ro

Drop mobiltelefonen og find hjem i dig selv. Allerede mens du venter på toget.

Sundhed

Yogalæreren, hjerneforskeren, mindfulness-overlægen og sundhedseksperten Chris MacDonald. Alle anbefaler, at vi giver vores bevidsthed et åndehul - og lader mobilen blive i lommen, når det er muligt.

En mand sidder på en bænk på den underjordiske perron på Nørreport. Han har lukkede øjne og hænderne afslappet placeret på lårerne, mens han trækker vejret dybt og roligt. Folk haster forbi ham med ængstelige sideblikke.

»Byrummet er blevet et sted, hvor vi hele tiden er på vej videre, og hvor vi med hurtige skridt og med blikket plantet på mobilen konstant bekræfter hinanden i, hvor travlt vi har. Mit forslag er, at vi gør transporttid til et sted, hvor vi kommer tilstede i kroppen og måske endda får bevæget os på en god måde. Brug et par minutter, mens du venter på S-toget, på dig selv, til glæde for alle andre, når du når frem«.

Siger Jeppe Skovgaard, der er yogalærer, parkourudøver og cand. merc fra Handelshøjskolen med speciale i mindfulness. For Politiken har han lavet tre videoer, hvor han viser, hvordan man enkle fysiske øvelser kan bruge hverdagens såkaldte spildtid på at mærke sin krop. I stedet for mobilen.

SE VIDEO

»For mig handler det om at øve sig i at ankomme i sig selv, allerede inden toget ruller ind på perronen. Tænk på, hvor mange forstyrrelser, vi får hele dagen. Din opmærksomhed suser rundt fra mails, opringninger og SMS. Det er et stort pres, men du har et valg og hvis du vælger at bruge tiden til at falde til ro, så er du med garanti også en inspiration for andre til at bevæge sig i en mere nærværende og mindre flakkende retning«, siger Jeppe Skovgaard, der betegner sig selv som ’stilhedskriger’.

Et udtryk, han bruger, for at betegne den kamp det er at generobre byrummet til andet end travl transport og flygtigt forbrug. Hans ambition er at bymennesket med tiden lærer at træffe valg, som gør hverdagen bæredygtig for krop og sind.

»På mange måder er det en helt uvant situation for os mennesker at være landet i byen. Det er som en fremmed planet, som vi kun lige er ved at lære at bebo. Livsstilssygdomme som stress og diabetes fortæller os, at vi ikke har fundet den gode opskrift endnu«, siger Jeppe Skovgaard.

Hjerneforsker i slowmotion

Helt fysiologisk er det god grund til at trække vejret dybere og sætte tempoet ned, mener også hjerneforsker Troels W. Kjær, der sidste år udgav ’Knipskarp – fra normal til genial på 6 uger’, der handler om at træne sin opmærksom på samme måde, som man ville arbejde med sin baghånd i tennis. Ved at fokusere og insistere i stedet for at lade sig rive med af tilfældige pling fra mobil eller mail.

»Vi er nødt til at definere noget helletid. Gør det i bussen eller toget. Brug 10 minutter af din frokostpause på at sidde et mørkt sted for dig selv. Eller bliv lidt længere på toilettet«, siger Troels W. Kjær, der er overlæge ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Miseren opstår, fordi vi har en gammeldags hjerne i et moderne samfund.

»Hjernen er vant til at handle her og nu eller bare slappe af. Den er i virkeligheden doven. Den vil helst gøre en opgave færdig straks eller smide det fra sig. Det udnytter det moderne samfund til at få os til lige at svare på en mail eller en telefon. Så får du det ud af vagten. Men problemet er, at opgaverne aldrig stopper«, siger Troels W. Kjær.

I værste fald kan vi komme i en konstant stresstilstand. Fordi vores autonome nervesystem domineres af sympaticus, som er dominerende i kamp og frygt. Hvor vi ville kunne få ro i kroppen – og dermed også i sindet – ved at komme over i det parasympatiske system.

»Det parasympatiske system er på spil, når vi parrer os, pisser eller prutter. Den letteste og mest legitime vej til parasympaticus er vejrtrækningen. Men man kan også løbe en tur eller meditere. Det gælder bare om at bruge kroppen til at give sindet ro«.

SE OGSÅ

Hjerneforskerens bedste bud på et hurtigt brainbreak er en vejrtrækningsøvelse.

»Træk vejret ind roligt, mens du tæller til 5. Hold vejret, mens du tæller til 5. Slip luften ud langsomt, mens du tæller til 5. Tæl til 5 med tomme lunger. Og start forfra«.

Skal man have bedre mental sundhed og ro i sindet, så mener Troels W. Kjær, at man skal dele sin tid op i for eksempel socialtid, arbejdstid og hjernetid.

»Beslut dig for, hvad du gør med din hjerne. Og tag dig selv og dem, du omgiver dig med, alvorligt«.

Mindfulness mod tankemylder

På Aarhus Universitet har overlæge, ph.d., leder af Dansk Center for Mindfulness, Lone Fjorback netop udklækket første hold med 30 fra en 2-årig uddannelse i Mindfulnessbaseret stressreduktion, et videnskabeligt testet program til forbedring af mental sundhed, Det handler om at træne nærvær, opmærksomhed og medfølelse. Forskning med Aarhus Universitetshospital og Oxford universitet viser, at mindfulness kan forbedre mentalt helbred og nedsætte symptomer på stress, angst og depression.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Egentlig har vi fået de teknologiske muligheder for at skabe en nemmere hverdag. Men vi bliver let afhængige, og kommer til at bruge teknologien som afledning eller til at arbejde konstant«, siger Lone Fjorback.

Hun understreger, at ingen kan multitaske. Opmærksomhed er en knap ressource.

»Heldigvis kan du bruge din opmærksomhed til at komme fysisk og mentalt tilstede. Vær klar over, at du er i live lige nu. Vær bevidst om det, du laver, mens du laver det, også når du sidder og trykker på din telefon. Hvis du har tankemylder, kan du rette opmærksomheden på kroppen. Mærk, at du har fødderne i jorden. Fokuser på dit åndedræt. Kort sagt, lad være med at gå rundt med hovedet under armen«.

Lone Fjorbacks metode handler om at være i nuet. Og om at lade tankerne i den indre monolog passere uden at handle på alle indskydelser. Og om at lade værem ed at tro på alt det, man med tankerne prøver at bilde sig selv ind.

»Mange af os har et forfærdeligt ’indeklima’, hvor vi overvældes af tanker og forestillinger. Eller synker ned i håbløshed. Så mindfulness er at finde tilbage til her og nu og give plads til det der er. Det er en slags parterapi med sig selv. Det er muligt at vågne op til det liv, som er her lige nu i stedet for at hænge fasti fortiden eller være på vej mod fremtiden«.

Telefon lige så farlig som sprut

Også sundhedseksperten Chris MacDonald er nået frem til, at ro, nærvær og empati er i fare, trods at vi på alle måder har et samfund, der kunne være verdensmester i trivsel.

»Empati er kernen i vores sociale evner, de evner som har gjort os i stand til at overleve som menneskehed siden urtiden, fordi vi kunne holde sammen og overleve. Det betyder mere end broccoli, armstrækkere og pulstræning«, siger Chris MacDonald, der har en baggrund som cand. scient. i human fysiologi.

I Chris MacDonalds nonprofitorganisation Just Human er social interaktion højest på listen over de fire indsatsområder for at skabe trivsel. Og ved den sidste Walk & Talk i august, hvor foreningen lader 500 deltagere fungere som en vandrende tænketank, var det emne, de fleste tog op, manglen på nærvær og kvalitetssamvær.

»Vi har den evne i os. Vi skal ikke på kursus. Men vi skal træne. I samtaler, i sociale interaktioner. Helst face to face. Og vi skal sørge for at have tid til os selv, solitude, hvor man kan ’samtale’ med sig selv, mens man går i skoven. Uden at sende fotos af efterårstræerne til Facebook. Uden at svare på SMS«.

Chris MacDonald mener, at den moderne teknologi har fjernet os fra noget, vi var rigtig gode til.

»Alle har deres satans mobiltelefon på bordet. Forskning viser, at bare det, at den ligger på bordet, uden at man bruger den eller kigger på den, ændrer på samtalen. Jeg tror, vi skal øve os på at være sammen igen. Så kan vi freestyle bagefter«, siger Chris MacDonald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der mener, at vi bliver nødt til at se på vores mobiltelefonforbrug, som vi ser på alkohol.

»Hvornår er det i orden at bruge sin telefon? Hvor meget skal man bruge den? Hvornår er der et problem«, siger Chris MacDonald, der ligesom med spiritus tror, at de, der har det allerstørste problem, også vil være dem, der benægter deres afhængighed mest hårdnakket.

»Tænk ikke på nærvær som et karaktertræk, men som noget som skal trænes. Use it or lose it. Man kan sagtens miste evner. Ligesom med konditionen. Engang var 99 procent af urbefolkningen fit. I dag er 80 procent af befolkningen i USA overvægtige og ude af form«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Per Munch eller Motion, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce