Foto: Rune Pedersen

Pseudovidenskab spredes i høj grad på sociale medier

Sundhedsstyrelsen frygter, at tro vil trumfe fakta.

Sundhed

Mælk er farligt. MFR-vaccinen giver autisme. Gluten er sundhedsskadeligt. Fluor i tandpasta er usundt. HPV-vaccinen giver uforklarlige, invaliderende lidelser. Særlige diæter kurerer sygdom, ingen læger kan stille noget op mod.

Internettet og særligt de sociale mediers evne til at dele information viralt skaber store frustrationer for landets øverste sundhedsmyndighed.

»Pseudovidenskab og konspirationer trives på internettet og de sociale medier og bliver fremlagt som fakta. Der har vi som myndighed en stor opgave«, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og fortsætter:

»Det, vi kan kalde det postfaktuelle samfund, fylder i stigende grad på sundhedsområdet, hvor nogle borgere desværre vælger at tro på, at mystiske diæter kan kurere alvorlig sygdom, eller at mæslingevaccinen giver autisme, selv om ingen troværdige, seriøse studier kan bekræfte den mistanke«.

Ifølge direktøren bevæger vi os i stigende væk fra en fælles forståelse for, hvordan fagfolk afgør, hvad der er op og ned. Sandt og falsk. Og hvordan vi som borgere i et demokratisk samfund skal blive enige om, hvad vi ved, og hvad vi med rette skal være i tvivl om.

»Det bekymrer mig meget«, siger han.

Han mener, at der ligger en stor udfordring i at få skabt en fælles forståelse for de beslutningsgrundlag, som de videnskabelige miljøer skaber.

»Jeg håber ikke, at vi bevæger os derhen igen, hvor tro skal kunne trumfe fakta«.

Lettere at møde ligesindede

Ifølge professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks har utilfredse borgere eller folk med ensartede syn på et sundhedsfagligt emne aldrig haft lettere ved at finde hinanden end nu.

»I det postfaktuelle demokrati har fortællinger afløst det, man vil kunne kalde sandheden. Folk samles om fælles interesser og holdninger med åndsfæller. Det giver udfordringer for en myndighed som Sundhedsstyrelsen, da de som statens vidensinstitution skal varetage alle borgeres interesser og skabe kvalificerede, oplyste beslutningsgrundlag«, siger han og fortsætter:

»De her grupperinger er ikke bundet af at skulle forholde sig til mange og ikke altid ensrettede informationer. Derfor kan de lettere udfordre autoriteter med klare holdninger, fordi de ikke er tvunget til at stå på samme vidensgrundlag. Det kan skabe en polariseret debat, hvor tilskuerne tror, at de ser to ligeværdige parter eller to lige gyldige standpunkter, men hvor grundlaget er vidt forskelligt. Derfor er Sundhedsstyrelsen udfordret«.

Søren Brostrøm afviser en forfaldsmyte om, at alt var bedre i gamle dage. Der har altid eksisteret miljøer – faglige såvel som folkelige – med en alternativ tro på viden og fakta. Det nye er ifølge Brostrøm, at der med internettets fremkomst er sat mere »strøm til, så både information og misformation kan sprede sig viralt«.

Myndigheder skal vinde autoritet

Direktøren afviser også, at nødråbet kommer, fordi autoriteter som Sundhedsstyrelsen mister magt og indflydelse. Nødråbet kommer, fordi Søren Brostrøm er oprigtigt bekymret for den danske folkesundhed, når HPV-vaccinen eksempelvis bliver vendt ryggen af forældrene til unge piger uden faktuel grund til bekymring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Livmoderhalskræft er en forfærdelig sygdom – en ’familieødelægger’, der ofte ramme småbørnsmødre. For første gang i verdenshistorien kan vi nu vaccinere mod kræft. Vi benægter ikke, at der er bivirkninger, men det er hævet over enhver tvivl, at gavn langt overstiger mulige skadevirkninger«, siger han og fortsætter:

»Vi har overvåget bivirkningerne i studier og registre med data fra millioner vaccinerede. Men den stærke fortælling om vaccinen er på utrolig kort tid blevet væltet helt omkuld af hypoteser og selektiv fremhævning af enkelte videnskabelige studier. Vores autoritet som sundhedsmyndighed rakte ikke«.

Søren Brostrøm medgiver, at sundhedsvæsenet »var for dårlige til at anerkende, at de unge piger og kvinderne havde og har alvorlige lidelser, som de skal hjælpes med, så godt det er muligt«. Ifølge Brostrøm stammer deres lidelser bare ikke fra selve vaccinen.

Myndighederne skal ifølge direktøren lære at være en autoritet i de sociale mediers tidsalder. Hvor myndighed ikke per definition er givet.

»I det her postfaktuelle samfund virker det til, at følelser og holdninger har fået mere strøm end tidligere. Og den viden, som store kredse af eksperter og videnskabsfolk producerer, mødes af mistillid. Banen for, hvad der er rigtig og forkert, synes under opbrud. Jeg har ikke alle svarene på, hvordan vi som myndighed, og vi alle sammen som borgere skal navigere i den nye virkelighed. Men jeg prøver at forstå det clash, vi som myndighed står midt i. Og det er svært«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce