Læger: Sundhedsplatform betyder færre behandlinger

Problemerne løses ikke af sig selv, når lægerne har vænnet sig til nyt it-system. Det er et varigt problem, siger lægerne på Rigshospitalet og i Herlev.

Sundhed

Problemet med sundhedsplatformen er midlertidigt, siger direktionen og politikerne i Region Hovedstaden.

Men sådan ser man det ikke ude på klinikkerne.

Hverken på Rigshospitalet, der har arbejdet med sundhedsplatformen i godt fem måneder, eller på Herlev Hospital, hvor man om kort tid kan fejre ét års jubilæum med det nye it-system.

Diagnosen er den samme på de to hospitaler. Med sundhedsplatformen har man givet lægerne, der modtager patienter i ambulatorierne, en masse ekstraarbejde med at taste oplysninger og koder ind i den elektroniske journal, og det gør, at de har mindre tid til at se og tale med patienterne.

Derfor kan lægerne ikke nå det samme antal patienter i timen, som de kunne, før sundhedsplatformen blev indført.

»Man har lagt en ny arbejdsfunktion ind til lægerne i ambulatoriet. Den forsvinder ikke, ligegyldigt, hvor smart systemet er. Den går ikke væk«, siger Michael Vestergaard, der er chef for Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.

»Derfor bliver det en permanent nedsat kapacitet, vi får på grund af sundhedsplatformen. Vi kan ikke nå at få det samme antal patienter igennem som før. Det kan man kun, hvis man tilfører flere penge til mere personale og ambulatorier«.

Udsigt til færre penge

Men i øjeblikket er der udsigt til, at Region Hovedstaden får færre penge i år og næste år.

Når lægerne kan behandle færre patienter, får regionen færre penge fra staten.

Regionens politikere har derfor besluttet at lægge foreløbig 300 millioner kroner, som er sparet på blandt andet medicin og ejendomsskatter, til side for at gardere sig mod et tab i indtægter på op mod 430 millioner kroner i 2017, hvor Hvidovre og Amager Hospital, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg samt Region Hovedstadens Psykiatri også bliver koblet på sundhedsplatformen.

Regionen havde forberedt sig på, at hospitalerne kunne behandle færre patienter i de første to til fire uger med sundhedsplatformen. Derefter skulle aktiviteten være op på 100 procent igen. Men det bliver mere og mere tydeligt, at det ikke vil ske.

På Rigshospitalet har problemet været så stort, at kræftpatienterne har fået længere ventetid på både operation og efterbehandling. Det er et brud med princippet om, at kræft skal behandles akut uden unødig ventetid, som blev indført for 10 år siden, og som førte til en markant forbedring af kræftpatienternes overlevelse.

»Vi er meget udfordrede og det er patienterne, der bliver taberne. Der er patienter, der ikke kommer til, og ventelisterne bliver længere og længere. Og jeg kan ikke se, hvordan vi nogensinde skal komme op i fuld kadence igen, som vi var før Sundhedsplatformen«, siger klinikchef Michael Vestergaard.

Han siger, at overskridelsen af forløbstiderne for kræftpatienterne er »et generelt problem på Rigshospitalets afdelinger« efter at Sundhedsplatformen er indført. På hans egen afdeling er det ikke kun patienter med brystkræft, der må vente længere. Det samme gælder patienter med modermærkekræft.

»Dér er vi lige så udfordrede med behandlingstiderne. Vi kæmper med næb og kløer og forsøger at overholde tiderne. Problemet, vi står i lige nu, er uden ende, hvis der ikke snart bliver handlet på det«, siger han.

Snilde og vold

Brystkirurgerne på Rigshospitalet kunne før modtage 12 patienter i ambulatoriet på en dag. I dag kan de kun tage mod 9 patienter, fordi de skal bruge mere tid på at taste ind i den elektroniske patientjournal.

På Herlev Hospitals brystkirurgiske afdeling behandler man præcis den samme slags patienter som på Rigshospitalet.

Og også i Herlev har man været nødt til at give lægerne mere tid til hver enkelt patient. I Herlev betyder det, at en læge efter et år med det nye it-system kan tage 10 patienter i ambulatoriet på en dag mod tidligere 12.

Det har dog ikke betydet, at kvinderne med brystkræft i dag venter længere end tidligere på Herlev Hospital, siger afdelingens ledende overlæge Henrik Flyger.

»Vi har løst problemet ved lidt held og snilde og vold mod overlægerne«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heldet var, at afdelingen havde fået bevilget en ekstra overlægestilling til en kræfttelefonlinje, som praktiserende læger kan bruge. Denne ekstra overlæge blev så også sat i arbejde i ambulatoriet.

»Hvis vi ikke havde fået den bevilling, havde vi været i samme situation som Rigshospitalet«, siger Henrik Flyger.

Han tror ikke på, at problemerne vil forsvinde med tiden.

»Før skrev vi, at fru Jørgensen fik noget mod blodtrykket. Det var godt nok. Nu skal der stå præcist, hvilket præparat, hun får, og hvornår det gives. Sundhedsplatformen har hævet ambitionsniveauet. Derfor tror jeg, at der er et varigt produktionstab, fordi man forlanger en størrelse ydelse i den enkelte konsultation«.

Hans kollega på den urologiske afdeling, Hans Stimpel, som blandt andet behandler patienter med prostatakræft, siger, at hans afdeling i dag mangler cirka 10 procent for at være oppe på samme niveau som før sundhedsplatformen. Sådan har det været de sidste 2-3 måneder. Men »det var meget værre sidste sommer«, siger han.

»Lægernes tidsforbrug er blevet højere, fordi de selv skal løse opgaver, som før blev varetaget af sekretærer eller sygeplejersker. I stedet for at diktere, skal de selv skrive ind i journalen, og de skal selv bestille undersøgelser«, siger Hans Stimpel.

Han har taget mange midler i brug for at undgå, at kræftpatienterne kom til at vente længere end før. Patienter med godartede sygdomme er blevet henvist til privathospitaler, og lægerne har sagt ja til at arbejde over, så der nu er udvidet med to aftener om ugen. Og så forsøger man at gøre arbejdet smartere og hurtigere. Samtidig forsøger Hans Stimpel og hans kolleger at få forbedret Sundhedsplatformen, men det går langsomt, fordi regionens teknikere har travlt med at få andre hospitaler koblet på.

»Det bliver da bedre, men det er bare ikke det ideelle system. Det er ikke intuitivt, det tager for lang tid i ambulatoriet, og så har man fejl i registreringerne«, siger han.

»Jeg vil tro, at når vi er igennem 2017, så er vi ved at være der, men så er der også gået næsten to år«.

Vil tage år

Svend Hartling var som koncerndirektør i Region Hovedstaden med til at vælge Sundhedsplatformen, som er udviklet af det amerikanske firma Epic. Han mener stadig, at det var det rigtige valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det går bedre og bedre med sundhedsplatformen. De fleste steder er det en succes«, siger han.

»Der er flere og flere ambulatorier, hvor de ikke behøver at bede lægerne arbejde over, og hvor de kan gå hjem, som de plejer«.

Svend Hartling er dog godt klar over, at det ikke, som regionen tidligere troede, kun ville tage et par uger eller måneder for det enkelte hospital at få aktiviteterne til at køre på det sædvanlige niveau med det nye it-system. At problemerne ikke løser sig af sig selv, når lægerne efter en kort periode har vænnet sig til systemet.

»Systemet skal tilpasses. Vi bliver ved med at arbejde med det, og det kommer vi til i flere år. Jeg siger ikke, at det er nemt. Det tager tid, men jeg er ikke i tvivl om, at vi vil ende det rigtige sted«, siger Svend Hartling.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce