Apotekeren har pligt til at hjælpe de borgere der har store medicinudgifter,  fastslår sundhedsminister.
Foto: Mads Nissen

Apotekeren har pligt til at hjælpe de borgere der har store medicinudgifter, fastslår sundhedsminister.

Sundhed

Sundhedsminister: Ingen skal gå forgæves på apoteket efter medicin

Apotekerne har pligt til at hjælpe de borgere, der ikke har råd til medicin, lyder ministers svar på tiltale - efter massiv kritik af de gældende tilskudsregler.

Sundhed

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), giver apotekerne en stor del af ansvaret for, at fattige borgere må droppe eller udskyde købet af den medicin, lægen har ordineret.

»Mange ved ikke, at apotekerne har pligt til at tilbyde en økonomisk henstandsordning, hvis man har store udgifter til medicin«.

»Det bør apotekerne være langt bedre til at informere om og tilbyde, så det ikke er en skæv tilskudsstruktur, der afholder borgere fra at købe den medicin, de har behov for«, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Apotekere: Borgere kan ikke betale

Over hele landet oplever apotekere, at økonomisk svagt stillede borgere har store problemer med at betale for den receptpligtige medicin, lægen har ordineret.

Halvdelen af landets apoteker oplever hver uge, at borgere fravælger eller udskyder deres medicinkøb fordi pengene ikke rækker.

Mens hver fjerde apoteker står over for problemstillingen dagligt. Det frem går af en ny undersøgelse fra Danmarks Apotekerforening, der nu råber vagt i gevær.

Mange ved ikke, at apotekerne har pligt til at tilbyde en økonomisk henstandsordning, hvis man har store udgifter til medicin

Ifølge apotekerne er der behov for at ændre det gældende tilskudssystem i en fart.

For hver gang et nyt tilskudsår starter, skal borgerne selv betale de første 950 kroner af medicinregningen, inden han eller hun har optjent retten til at få tilskud.

Netop derfor kan økonomisk pressede borgere fra den ene måned til den næste opleve, at medicinregningen pludselig stiger drastisk, når et nyt tilskudsår går i gang.

Slut med pludselige hop i betalingerne

Derfor bør borgernes egenbetaling fordeles ud over hele året, så de pludselige hop i betalingerne forsvinder, mener Apotekerforeningen.

Og for at sikre en præcis beregning, foreslår Apotekerforeningen også, at medicintilskuddet altid liver beregnet ud fra, hvor mange penge borgeren har brugt på medicin de foregående 12 måneder.

På den måde bliver tilskuddet mere præcist og så kan tilskudsåret bare kørere videre så længe man har behov for det.

Men forslaget får ikke ministerens opbakning. Systemet fungerer fint som det er, hvis ellers apotekerne husker pligten til at give kunderne henstand, når der er behov for det.

Minister: reglerne fungerer fint

Ifølge reglerne har apotekeren pligt til at tilbyde borgere med særligt store udgifter til medicin en henstandsordning, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler betales i 12 lige store dele.

»Ingen skal vende om i døren på apoteket, fordi medicinpriserne varierer, eller fordi tilskuddet til medicin for mange er mindre først på året, end sidst på året. Man skal kunne købe den medicin, man har behov for, og en skæv tilskudsfordeling skal ikke være en barriere for folk med små indkomster«, siger Ellen Trane Nørby:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derfor har vi også indrettet et system, der netop skal være med til at sikre, at borgerne får tilskud til den medicin, de har brug for. Og som også er med til at sørge for, at de borgere, der har de største medicinudgifter, kan få de største tilskud«, siger hun.

Politisk uenighed om medicintilskud

Mens apotekerne nærmest bliver afvist af ministeren er der mere støtte at hente hos Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der er klar til at overveje, om tilskudssystemet skal laves om.

»Vi skal ikke have mennesker i Danmark, der må gå tomhændede fra apoteket, fordi de ikke har råd til at betale deres medicin. Hvis man er syg og samtidig kæmper med økonomien derhjemme, så skal man ikke også slås med, at man ikke kan købe den medicin, der gør at man får det bedre«, siger DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Hun støtter i princippet Apotekerforeningens forslag om at ændre tilskudssystemet, så udgifterne for medicinkøberen fordeles lige ud over hele året.

»Men løsningen er ikke ensbetydende med, at folk har råd til den medicin, de får ordineret. Jeg mener derfor, at vi også er nødt til at gøre noget for en førstegangs medicinkøber, som lægerne kan se vil få store udgifter i fremtiden. Hvis lægen kan se, at der er en person, der har brug for et større tilskud, så bør man måske allerede sætte ind der«, siger hun.

S frygter ulighed i sundhed

Og meldingen er i store træk den samme fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen:

»Der er behov for, at vi forsøger at lave nogle ordninger, der gør tilskudssystemet mere fleksibelt og lettere at håndtere, så vi imødegår den her udfordring, der er med til at skabe endnu større ulighed i sundhed, end vi allerede har«, siger han og fortsætter:

»Det kan for eksempel ske ved at dele udgifterne ud over hele året. Der skal være mulighed for, at borgerne ikke skal betale den fulde pris med det samme, men at den gradueres hen over året, hvis det er medicin til en kronisk sygdom. Så er der jo forudsigelighed i hvordan deres medicinudgift vil være henover året«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Apoteker: Henstandsordning løser ikke problemet

Apotekeren er tidligere blevet kritiseret for ikke at kende eller bruge den særlige henstandsordning. Men kritikken er helt vedf siden af skiven, mener apotekernes formand Anne Khans:

»Apotekerne er særdeles opmærksomme på henstandsordningen, og hvis den kunne hjælpe alle, ville der ikke være noget problem. Men mange medicinbrugere falder ikke ind under ordningen. Dem kan vi kun hjælpe med et bedre tilskudssystem«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce