Da den århusianske bankmand Erik Holst blev hyldet som verdens bedste målmand i 1967 – det skete, da det danske landshold sensationelt vandt VM-sølv i Sverige – var Ulrik Wilbek en bleg skoledreng på bare 9 år.

20 år senere, i året 1987, var den danske mester i atletikdisciplinen trespring, Ulrik Wilbek fra Trongårdens Idrætsforening i Lyngby, stadig selleribleg og havde bølger i sin kække blonde frisure. Men han var også skolelærer – og træner for en flok ganske unge håndboldpiger, der befandt sig i grænselandet til kvindelivet. En flok piger, der markerede et gennembrud i kvindehåndbold ved at vinde sølv ved ungdoms-VM.

Og 10 år efter – i 1997 – kunne en række af de selv samme spillere med Anja Andersen som ledestjerne og Wilbek som ilter instruktør sætte en art punktum for deres ti år lange fælles stræben efter det optimale: ved at vinde VM, storslået og i sand opvisningsstil. Netop her i Tyskland – hvor Wilbek nu yderligere 10 år efter skal prøve noget ganske nyt, nemlig at få VM-succes med det mandlige landshold, hvis seneste VM-medaljer altså er 40 år gamle.

Leif Mikkelsen byggede op i 1977
Og det fik i går Ulrik Wilbek til at spørge: »Hør, hvad skete der egentlig i 1977? Og skete der overhovedet noget?«.

Ja – det gjorde der. I 1977 var en anden ung skolelærer Leif Mikkelsen i gang med at bygge et landshold op – med Morten Stig Christensen, kaldet ’Pusle’, som yngste mand. Holdet vandt den traditionelle oktober-4-nationersturnering i Ljubljana i det daværende Jugoslavien foran Vesttyskland, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet – tre nationer, der henholdsvis er vokset, opløst og splittet op.

Dengang i 77 var det Leif Mikkelsens opgave at skabe et hold, der kunne få succes året efter ved VM i Danmark – den eneste slutrunde, Dansk Håndbold Forbund har magtet at arrangere på mændenes side – og Mikkelsen og hans spillere kom tæt på med en fjerdeplads. Akkurat som holdet gjorde det fire år senere i det daværende Vesttyskland.

Slem oplevelse i 1997
Nu er Wilbek manden i centrum – og tilbage i håndboldspillets store nation for at skrive et nyt 7-tals-kapitel. Om VM i 2007. Dog er han ikke tilbage i Berlin, hvor han triumferede for 10 år siden med kvindelandsholdet, men hvor han også havde sin mest triste oplevelse i sportens verden: nemlig, at to danske tilskuere fra Helsingør blev stukket ihjel af en sindssyg mand i pausen i Danmarks VM-semifinale mod Rusland.

Det skete i Max-Schmeling-Halle – opkaldt efter den berømte, professionelle tyske bokser af samme navn. En bokser, der i nazitidens Tyskland bl.a. mødte den amerikanske legende, den sorte Joe Louis. Max Schmeling blev senere såret ved fronten i Anden Verdenskrig, men overlevede.

Nyopført hal i Berlin
I aften spilles der igen VM-håndbold i Max-Schmeling-Halle – og alligevel ikke. For hallen, hvor de to knivmord fandt sted, er blevet revet ned og en ny kæmpehal er bygget, endda på en af de pladser, der opstod, da Muren mellem Øst- og Vestberlin blev revet ned. Og det er i denne version af Max-Schmeling-Halle, at de tyske hjemmebanespillere møder Brasilien i VM-slutrundens åbningskamp.

De danske spillere, der i går ankom til VM-hovedkvarteret, Maritim Hotel Bellevue i østersøhavnebyen Kiel, vil følge åbningskampen på tv. Hotellet ligger på den nordvendte skræntside af indsejlingen til Kiel – og den danske trup er indkvarteret på 6. etage, hvor det bedste udsyn over vandet gives.

Danskerne er velkomne i Kiel
»Jeg kan fornemme, at vi danske spillere er meget velkomne. At vi er et hold, man kan lide her i Nordtyskland. Derfor kan denne VM-slutrunde, hvor vi kommer til at spille foran et fantastisk publikum, blive en kæmpe oplevelse for os alle«, sagde veteranen Lars Christiansen, der var første mand ude af spillerbussen – og som efter 10 fremtrædende år i tysk håndbold nyder stor respekt i landets idrætsmiljø.

»Jeg oplevede det på en overraskende måde, da vi spillede den såkaldte Super Cup i München, hvor håndbold ellers ikke har nogen position overhovedet. Da vi stod på banen, og mit navn blev råbt op, steg bifaldet ekstra højt. Det var en stærk oplevelse for mig«, fortalte veteranen med de 237 landskampe.