Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 23. jun. 2010 KL. 14.20

Universitet dømt for patentfadæse

Syddansk Universitet taber sag om patent på potentiel million-opfindelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sagen kort

I 2006 opfandt Peter Touborg en metode til at beregne bivirkningerne ved medicin.

På forskerens arbejdsplads, Syddansk Universitet (SDU) blev opfindelsen vurderet til at have en salgsværdi på en halv milliard kroner.

SDU fik efter Peter Touborgs opsigelse ansvaret for at for at sælge opfindelsen i 2008. Det lykkedes ikke, og da universitetet overgav rettighederne til opfinderen i 2008, var det for sent. Fristen var udløbet for at søge patent i USA og Peter Touborg mistede dermed rettighederne til sin opfindelse.

Syddansk Universitet sjuskede med at få patent på en af deres forskeres opfindelser.

Det viser en domsafgørelse i sagen om Peter Touborgs opfindelse, som politiken.dk har fået indsigt.

Fadæsen betyder, at både forskeren og universitetet går glip af den anslåede salgsværdi på op mod en halv milliard kroner.

Mister ejerskab til opfindelse
I 2006 opfandt Peter Touborg på sin arbejdsplads på SDU en metode til at beregne bivirkningerne ved medicin. Da forskeren et år senere fik opsagt sin stilling, overtog universitetet ansvaret for at søge patent på opfindelsen og arbejde for at den blev solgt.

Men universitet »begik en fejl«, slår dommeren ved Retten i Odense fast. Man fik aldrig søgt om at få patent på den gode idé, før man opgav at sælge den og afleverede rettighederne tilbage til Peter Touborg i 2008.

LÆS ARTIKELUniversitet taber halv milliard på patentfadæse

På det tidspunkt var det for sent at søge om patent, og Peter Touborg mistede dermed ejerskabet til en opfindelse, som SDU selv vurderede til at kunne sælges for omkring en halv milliard kroner.

Kan få erstatning for millioner
Peter Touborg står nu til at kunne føre en erstatningssag for, at ejerskabet til opfindelsen nu er forsvundet ud af hænderne på ham.

Ind til videre har opfinderen dog ikke fået nogen erstatning for universitetets sjusk.

Dommen pådrager udelukkende SDU at betale sagsomkostningerne på 25.000 kroner.