Lægerne på Rigshospitalet indleder nu deres egen undersøgelse af tre mystiske dødsfald blandt spædbørn på hospitalets specialklinik for nyfødte, neonatalklinikken.

LÆS ARTIKEL Tre spædbørn døde på Rigshospitalet

Siden november 2009 har fire børn fået hul på mavesækken - og tre er døde. Mistanken har været rettet mod de mavesonder, der giver de spæde nyfødte deres ernæring.

Men det er ikke sikkert, at problemet hænger sammen med sonderne, siger klinikchef, professor Gorm Greisen til politiken.dk.

»Der har været meget fokus på sonderne. Men i vores perspektiv er det bare én mulighed blandt flere«, siger Gorm Greisen.

Meget syge i forvejen
Tre af børnene led i forvejen af »livstruende helbredsproblemer«. Deres fødselsvægt var helt nede på 450-550 gram - seks, syv gange mindre end en normal fødselvægt.

Deres chancer for at overleve var omkring 50 procent. De to af disse børn, som døde, havde også mange andre alvorlige problemer.

Det fjerde barn var lidt større ved fødslen - det var født fem uger for tidligt.

Under indtryk af dødsfaldene har klinikken nu for en sikkerheds skyld besluttet at gå tilbage til de sonder, der blev brugt før 2002. Også selv om intet foreløbig peger på, at de relativt nye sonder skulle være den direkte årsag til dødsfaldene.

De selvsamme sonder er også i brug på neonatalklinikkerne i Århus, Odense og Esbjerg, men her har man såvidt vides ikke oplevet dødsfald.

Aldrig set i verden
Gorm Greisen har foretaget en søgning i faglitteraturen for at se, hvordan billedet er på dette område internationalt.

»Jeg fandt i alt syv artikler med omtale af 30 tilfælde, hvor nyfødte spædbørn havde hul i mavesækken. Omkring halvdelen af børnene døde. Men der var ikke et eneste dokumenteret eksempel på, at hullet i maven skulle være forårsaget af sonden«, siger Gorm Greisen.

Han udelukker også, at dødsfaldene skulle være sket som følge af deciderede lægefejl.

»Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig, hvordan det skulle gå til. Sonden er så lang og tynd, at det ikke er muligt at presse den gennem mavesækken ved et uheld«.

LÆS OGSÅFor tidligt fødte børns dødelighed (eksternt link)

Det undrer lægerne, at det netop er maven, der har medført de tragiske dødsfald. For normalt er det hos ekstremt tidligt fødte børn organer som eksempelvis lungerne eller nyrerne, der kan volde besvær.

»Det er vældig usikkert, hvad der er sket. Det er næppe bakterier, der har beskadiget maven. Men vi ved, at syreproduktionen starter lige efter fødslen og den kan - i hvert fald hos voksne - give hul i mavesækken«, siger Gorm Greisen.

Laver egen undersøgelse
Rigshospitalet vil nu indlede sin egen undersøgelse i et forsøg på at forklare de gådefulde dødsfald.

»Vi har haft 65 operationer på mavesækken hos nyfødte i de seneste 13 år. Nu vil vi gå dem alle sammen igennem for at se, om vi har haft huller i mavesækken før, og hvordan forløbet eventuelt har været«, siger Gorm Greisen.

»Vi vil også skrive om det i faglitteraturen, så det eventuelt kan indgå i et større mønster«.

INDSIGTLæs om neonatalklinikken (eksternt link)

Alle fire tilfælde er indberettet til Lægemiddelstyrelsen, og hændelserne er også indberettet som 'utilsigtet hændelse'.

Rigshospitalet har også kontaktet producenten af sonderne, Unomedical. Producenten har gennemgået sine data og oplyst, at de ikke har fået indberetninger om tilsvarende tilfælde fra andre steder end Rigshospitalet.

INDBLIKUnomedical - producenten (eksternt link)

Desuden bad Rigshospitalets neonatalklinik rutinemæssigt om en politimæssig efterforskning i det sidste tilfælde, hvor dødsfaldet var uventet. Det har blandt andet ført til en retsmedicinsk undersøgelse, oplyser Gorm Greisen.