Serie: Au pair i Danmark

I de kommende dage følger vi Theresa Rafol, der er rejst over 10.000 km fra filippinske Laguna til Lemchesvej i Hellerup, hvor hun er au pair. Da hun rejste, forlod hun sin datter i ønsket om at sikre hende en bedre fremtid.

Resumé: 28-årige Theresa Rafol er vokset op i den filippinske by Pila med forældre og fem søskende. Nu er hun au pair på Lemchesvej i Hellerup for at forsørge sin lille datter Rhyshalind, der bor hos mormoren i Pila. Rhyshalinds far, Joey, arbejdede som sikkerhedsvagt for en forretningsmand, men blev dræbt af politiet mistænkt for bankrøveri. Datteren blev født fire måneder efter hans død. Da pigen var 14 måneder, rejste Theresa til Danmark.

Han var let at forelske sig i. Han sagde så mange sjove ting. Hun kaldte ham tit »den skøre mand«.

LÆS KAPITEL 1Den lille prinsesse kom til Danmark

Det kunne han godt lide.

Michael, hed han. De havde fundet hinanden på nettet, en måned efter at Theresa var kommet til Danmark. Han var fraskilt. Arbejdede inden for shipping og havde rejst meget i Thailand og andre lande i Asien. Han forstod hende, følte hun. Og så var han god til at få hende til at grine, når det gjorde ondt, eller noget irriterede hende. Det var svært at være vred, når han var i nærheden.

Rhyshalind havde været Theresas hemmelighed i Hellerup, lige indtil moren i værtsfamilien havde opdaget et foto på væggen af en lille pige. Den anden hemmelighed var Michael. Lige indtil den dag, hvor der stod 16 røde roser, en æske chokolade og to flasker vin på trappen op til familiens villa.

Theresa havde troet, at gaven var til familiens far, der havde fødselsdag et par dage senere. Men på den lille, hvide kuvert stod der ’Theresa Rafol’.

Den var fra Michael, og så var han ikke længere en hemmelighed.

LÆS KAPITEL 2Theresa havde ikke noget valg. Hun måtte rejse

HAN PASSEDE godt på hende. Faktisk minder han lidt om Joey, tænker Theresa, mens hun sidder ved siden af ham på græsset tæt på Charlottenlund Fort og kigger ud over Øresund, på Søbadet med den saltvandsvaskede badebro og de grangrønne træbygninger med hvide kanter.

Plænen er proppet med solbrændte børnefamilier og teenagere, der suger dagens sidste, orange stråler til sig på blomstrede vattæpper, mens deres engangsgrill syder i sandet.

Børn smurt ind i meget hvid solcreme sopper rundt i vandkanten med plastikspande og fiskenet i hånden, mens et par golden retrievere kigger opvakt på.

Den lille dreng med fiskenettet er vist på alder med Rhyshalind.

Tænk, hvor meget et barn kan i den alder. Hvor hurtigt det hele går.

OFTE HAVDE THERESA ligget i sin seng på Lemchesvej og drømt om, hvordan det ville være at løbe ned til Hellerup Station, tage toget til Kastrup og sætte sig i et fly til Manila.

På hendes venstre skulder sad der konstant en djævel, der hviskede til hende, at hun skulle opgive det hele og tage tilbage til Filippinerne.

Tag hjem!, skreg den nogle gange, så det nærmest gjorde ondt i øret.

På den højre skulder sad en engel, der prøvede at overdøve djævlen. Tryglede Theresa om at blive i Danmark, for datterens skyld. Og hvis ikke Theresa lyttede efter, blev englen mere fast i stemmen og mindede hende om, at hun ville være en dårlig mor, hvis hun tog hjem.

LÆS KAPITEL 3 Theresas udvej gjorde ondt

DJÆVLEN VILLE HAVE, at hun skulle være en dårlig mor. Hvis hun rejste hjem til Rhyshalind, ville hun være en dårlig mor. Og hun skulle jo ikke kun forsørge Rhyshalind. Nu hvor Theresas mor brugte så meget tid på at passe den lille, måtte Theresa også spæde til økonomien derhjemme i Pila. Bleer og babymælk var dyrt. Og så var der hendes mors sygdom. Hun havde stadig alvorlige problemer med sit underliv og skulle snart igennem kostbare operationer og have dyr medicin.Nej, først når Theresa havde betalt for operationerne og havde sparet penge nok sammen til at købe et lille hus til hende og Rhyshalind, ville hun stoppe. Når hun var uafhængig af sin familie og kunne sikre sin datter en ordentlig fremtid.

For Rhyshalind skulle ikke være au pair. Aldrig. Hun skulle på universitetet. Nej, i virkeligheden betød det ikke så meget. Rhyshalind skulle selv vælge. Bare hun blev lykkelig.

SÅ THERESA BLEV. Hun havde jo ikke noget valg. Men hun ville så gerne skrue tiden frem. Bare til næste sommer. Så ville hendes ophold i Danmark være overstået. Og hvis ikke en sød mand bad hende om at blive i hans liv for altid, ville hun rejse. Ja, så ville hun rejse.

LÆS KAPITEL 4Theresas liv i Danmark: Første måned var den værste

Videre til Norge. I to år. Så ville hun kunne nå hjem til Rhyshalinds femårs fødselsdag.

En dag ville Rhyshalind forstå det hele. En dag.

Djævlen ville have, at hun skulle være en dårlig mor. Hvis hun rejste hjem til Rhyshalind, ville hun være en dårlig mor.