To års frist.

Så lang tid får landbruget til selv at få halveret antallet af kyllinger, som får ætset fødderne af ammoniak, som opstår når kyllingernes afføring og urin blandes med fugt.

LÆS OGSÅHvert år får 9 mio. kyllinger fødderne ætset

Hvis det ikke er sket, vil Dansk Folkeparti kræve lovgivning, som kan halvere tallet, så det svarer til antallet af ætsninger hos de landmænd, som har bedre styr på det. Ætsninger.  I de værste fem procent af hønseholdene har 61 procent af fuglene voldsommeog smertefulde ætsninger, som kan forhindre dem i at gå.

»Vi skal have fat i de kyllingeavlere, som ikke kan finde ud af det, og forklare dem, at hvis de ikke kan bringe antallet ned, skal vi nok gøre det for dem. Det er et vink med en vognstang om at vi ikke vil finde os i, at der fortsætter med at være så mange ætsningsskader«, siger Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Rene Christensen.

Står tæt i egen afføring
Næsten hver 10. kylling får alvorlige ammoniaksvidninger af sin egen afføring, fordi strøelsen aldrig skiftes, og det tal har knap ændret sig siden 2004, trods brancheløfter om det modsatte.

Når strøelsen bliver fugtig og blander sig op med fuglenes afføring, bliver ammoniakkoncentrationen høj.

Samtidig står et typisk hold slagtekyllinger på 40.000 tæt. Når dyrene er størst, tillader loven op til 20 fuldvoksne slagtekyllinger per kvadratmeter.

LÆS OGSÅ Industrikyllinger sælges fra fiktive gårde

Resultatet er, at 8 procent af de 110 millioner slagtekyllinger, som årligt produceres, får ammoniaksvidninger og betændelser. De er så alvorlige at kyllingen bliver halt og nogle gange knap kan gå.

Landbruget tror ikke ætsninger kan mindskes
Da politiken.dk skrev om emnet i sommers mente brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer ikke, at antallet af ætsninger kunne komme meget længere ned.

»Den nuværende mængde ammoniakætsninger er groft sagt det, man kan opnå i den produktionsform, vi har i Danmark. Hvis vi strammer mere, må produktioner lukke«, sagde chefkonsulent Thorkil Ambrosen.

Svidning.  9 mio. slagtekyllinger får hvert år alvorlige svidninger som denne.

Men den køber Dansk Folkeparti ikke. Partiet kræver nu en halvering på to år, og ellers må politikerne løse problemet.

»Vi vil gerne have, at antallet af ætsede kyllingefødder er halveret inden for en toårig periode, og ellers er vi klar til at lovgive, for eksempel om skift af strøelse. Det kan ikke være rigtigt, at der er nogle landmænd, som er så dårlige til det med dyrevelfærden, når de har kolleger 100 meter henne ad vejen, som godt kan finde ud af det«, siger Rene Christensen.

Landmænd må investere
Han mener, meget handler om at nogle landmænd har utidssvarende anlæg, som for eksempel betyder at strøelsen bliver unødvendigt fugtig.

LÆS OGSÅForbrugerne er ligeglade med kyllingers lidelser

Det betyder, at der nemt udvikles de ætsende ammoniakforbindelser, som kommer, når fugt bliver blandet med afføring.

»Der er nogle af staldene, hvor der næsten ikke er til at være - det er som om, der er hældt tredobbelt salmiak ud på gulvet. Der må vi bare sige, at hvis de har noget udstyr, som ikke lever op til kravene om dyrevelfærd, så må de investere i nyt udstyr«, siger Rene Christensen.

Han går i dag til møde med justitsminister Lars Barfoed om emnet. Det er nemlig Dyrevelfærdskontoret i Justitsministeriet, som har ansvaret for området.