Flere kommuner føler sig nødsaget til at bryde loven for at dæmme op for socialt bedrageri.

Hvis ikke de systematisk observerer borgere, der er under mistanke for at have begået socialt bedrageri, kan bevisbyrden ikke løftes, lyder det.

Men systematiske observationer er direkte i strid med gældende lov, fastslår ekspert i socialret ved Professionshøjskolen Metropol, Simon Thorbek.

»Der er ingen tvivl om, at det er ulovligt. Kommunerne har ikke beføjelser til at overvåge en borger systematisk. Tværtimod er netop overvågningen et af de områder, hvor kommunerne har fået indskrænket deres rettigheder«, siger han.

Faglig leder: Pas på ordkløveriet
Indtil 2001 benyttede mange kommuner systematiske observationer for at afsløre socialt snyd.

De kørte regelmæssigt ud på mistænkte borgeres private adresser for at holde øje med, om borgerens bil eksempelvis stod foran den enlige forsørgers hus. I dag må kommunerne kun notere sig »tilfældige observationer« og altså ikke sætte overvågningen i system.

Ifølge daværende socialminister Henriette Kjær (K) skete justeringen for at sikre borgerens retssikkerhed samt at undgå »kratluskeri« og »spionage af hinanden«.

Alligevel fortæller flere kommuner til Politiken, at systematiske observationer er en del af hverdagen og nødvendige for at fælde de borgere, der omgår systemet.

»Vi holder øje med, om en bil over en periode holder det samme sted. Hvis reglerne skulle følges fuldstændigt, ville det være meget svært at fange nogle af dem, der bevidst snyder«, siger faglig leder i Skive Kommune, Britta Thomsen, og foreslår, at kommunerne igen tildeles flere kontrolmuligheder.

Men er det ikke ulovligt at overvåge mistænkte borgere systematisk?

»Jeg mener ikke, vi laver systematisk overvågning, hvor man jo nærmest ligger i en busk med en kikkert. Det er nærmere systematiske observeringer. Det kan godt være, det er ordkløveri, men vi skal holde begreberne adskilt. Og hvad skulle vi ellers gøre? Så ville sagerne være svære at løfte, og det ville i sidste ende gå ud over borgerne«.

’Tilfældige’ ruter
Flere kommuner beretter, hvordan kontrolgruppen mod socialt bedrageri tilrettelægger en ’tilfældig’ rute, der går forbi de mistænkte borgere. Denne rute gennemføres gentagne gange, hvorved kommunen kan betegne observationerne som ’tilfældige’ og ikke ’systematiske’.

I Aabenraa Kommune efterlyser medlem af kontrolgruppen, Margit Kristensen, også flere muligheder for lovligt at komme det sociale snyd til livs.

»Vi vil gerne have nogle kontrolredskaber, så vi kan lave vores arbejde ordentligt og efter loven. Hvis ikke vi systematisk kørte rundt og holdt øje med dem, der snyder, ville vi ikke kunne vinde sagerne. For så er det jo umuligt at få beviser, som vi kan stikke i snuden på snyderen. Vi har simpelthen ikke nok rettigheder til at kontrollere borgeren«, siger Margit Kristensen. I Århus Kommune har man ansat folk med det formål at rapportere systematisk tilbage til kommunen.

»Jeg kører rundt og ser til, hvor ofte bilen eksempelvis holder ved ekskonen. Jeg gør det mest tidligt om morgenen og om aftenen. I en periode holder vi øje med, hvor den holder, og så indkalder vi vedkommende til et møde, hvor vi foreholder personen det, vi systematisk har observeret«, siger en ansat, der ikke ønsker sit navn i avisen.

Jylland står næppe alene
Kommunens rådmand for borgerservice, Marc Perera Christensen (K), vil nu gå reglerne efter i sømmene.

»For mig er det afgørende, at vores metode er inden for lovens rammer. Og jeg forventer, at Århus Kommune overholder loven. Men er der tvivl om det, vil jeg naturligvis følge op på det med det samme«.

Det kan ikke fastslås præcist, hvor mange kommuner der bevidst benytter systematisk overvågning. Men Skive, Aabenraa og Århus er formentlig ikke alene, mener Kommunernes Landsforening (KL).

»Jeg tror, det er mere end en håndfuld, men om det er 10 eller 15 procent, tør jeg ikke gætte på«, siger centerchef i Center for Borgerbetjening under KL, Jakob Aagaard Harder.

Uacceptabelt dyneløfteri
Det ulovlige dyneløfteri er til en vis grad forståeligt, mener Jakob Aagaard Harder.

»Det er udtryk for en frustration over, at man ved, der foregår noget, uden at man har mulighed for at dokumentere det. I en tid, hvor der spares på alle mulige områder, sidder der sagsbehandlere, som ved, at borgerne snyder. Der vil nogen måske tænke, at det jo ikke nytter noget at sidde hjemme ved skrivebordet«, siger Jakob Aagaard Harder.

Socialordfører i SF, Özlem Cekic, betegner kommunernes ageren som »en glidebane i forhold til borgerens almindelige retssikkerhed«.

»Det er helt uacceptabelt, hvis borgerne overvåges systematisk. Man er altså ikke hævet over andre, fordi man er kommune. Man skal overholde lovgivningen«, siger Özlem Cekic.

Minister: Kommunerne skal overholde loven
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) hæfter sig ved, at kommunerne »allerede inden for lovens rammer er nået rigtig langt med at få bugt med sociale bedragere«.

»Men kommunerne skal overholde loven. Så simpelt er det«, siger hun.

Ministeren vil inden længe fremlægge en pakke, der skal sætte yderligere fokus på socialt bedrageri.

»Her vil jeg både se på kommunernes og borgernes retssikkerhed. Jeg har godt lagt mærke til, at der hen over sommeren er kommet nogle ønsker fra kommunernes side til, hvilke redskaber og beføjelser man godt kunne tænke sig. Grænsen i forhold til dyneløfteri og privatlivets fred er hårfin, og kommunerne vil ikke få lov til at rage i skuffer og skabe. Men socialt bedrageri er fuldstændig uacceptabelt«.

Anskaffer en kommune sig et bevis gennem systematisk overvågning, vil beviserne imidlertid stadig være gyldige. Beviser tilvejebragt på ulovlig vis må således godt anvendes i eventuelle sager i Danmark.