Kommunerne undlader i stigende grad at kræve formodede sociale bedragere i retten.

Trods massivt fokus på snyd med ydelser som kontanthjælp, boligsikring og børnetilskud er antallet af domme for socialt bedrageri faldet fra 232 i 2005 til 64 sidste år, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Ifølge flere ledende eksperter i socialret undlader kommunerne - i strid med reglerne - bevidst at indberette sager om forsætligt socialt bedrageri til politiet med henblik på at føre en straffesag, hvor der skal føres bevis.

Der hersker en slags 'wild west'-mentalitet
»I de fleste tilfælde har kommunerne slet ikke beviser nok til en straffesag. Derfor nøjes man i stedet med at føre tilbagebetalingssager, hvor den mistænkte borger skal betale sociale ydelser tilbage, hvis bare kommunen kan sandsynliggøre snydet. Der hersker en slags ’wild west’-mentalitet, hvor man ordner sagerne selv«, siger professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher, der kalder tendensen »dybt problematisk«.

En klokkeklar pligtforsømmelse
Den manglende indberetning er klokkeklar pligtforsømmelse, siger Simon Thorbek, lektor i socialret og på orlov fra Professionshøjskolen Metropol:

»Hvis kommunen mener, at der er tale om forsætligt socialt bedrageri, har den pligt til at indberette det til politiet. Derfor siger det sig selv, at det er betænkeligt, hvis kommunerne omgår reglerne og selv efterforsker sagen i stedet for at overlade det til politiet«.

Også færre sigtelser
Ifølge Simon Thorbek kan fremgangsmåden sætte spørgsmålstegn ved borgerens retssikkerhed: »Og retssikkerheden bør gælde for alle – også eventuelle sociale bedragere«, siger han.

Ikke kun antallet af fældende domme er faldet markant. Politiet rejser også færre og færre sigtelser, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene underbygger udsagnet om, at kommunerne bevidst fører sager om socialt bedrageri uden om domstolene, mener Søren Kjær Jensen. Han er en blandt få advokater i Danmark, der fører sager om socialt bedrageri.

»Kommunerne har ofte en forkrøblet opfattelse af borgerens retssikkerhed. Deres ærinde er at få penge i kassen, og i dette tilfælde tyder meget på, at kommunerne kan se en fordel i at kradse penge ind uden at være underlagt de samme krav til bevisførelsen«, siger Søren Kjær Jensen.

S er bekymrede over situationen
På Christiansborg er Socialdemokraterne bekymrede over situationen.

»Hvis der fra kommunernes side bevidst spekuleres i at undgå retssystemet, er det meget uheldigt. Men man kan ikke bare fordømme kommunerne i denne her sag«, siger partiets socialordfører, Mette Frederiksen, og retter sin kritik mod regeringen.

»I virkeligheden tror jeg, det handler om, at regeringen ikke har prioriteret indsatsen mod socialt bedrageri godt nok. Politiet har ikke simpelthen ikke nok ressourcer til at gå ind i sagerne, og derfor afgøres meget ude i kommunerne. For os er det ekstremt vigtigt at bekæmpe bevidst socialt snyd, der er noget af det mest ødelæggende for samfundet«, siger Mette Frederiksen.

Enhedslisten er fortørnet
Også Enhedslistens socialordfører, Line Barfod, er fortørnet: »De få sigtelser og domme vidner jo helt tydeligt om, at man vælger tilbagebetalingssager, hvor der ikke skal bevises noget«, siger hun.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke lægge for meget i de få domme: »Det er ikke et mål i sig selv at få mange domme. Men socialt bedrageri er helt uacceptabelt, og medmindre det sker uforsætligt, skal kommunen selvfølgelig anmelde det til politiet. Det ligger helt fast«, siger Inger Støjberg.

Ifølge professor Kirsten Ketscher er den manglende indberetning ikke holdbar i længden.

»Hvis disse sager ikke indberettes til politiet, bør man få ændret loven, for kommunerne bør ikke være både anklager og dommer i tilbagebetalingssager, hvor der ikke er nogen ordentlig bevisførelse. Det er vores system slet ikke gearet til«, siger Kirsten Ketscher.

SF vil nu afkræve beskæftigelsesministeren en redegørelse.