Århus Kommune har vedtaget en plan for den omstridte ghetto Gellerupparken, der blandt andet indebærer, at tre boligblokke skal rives ned.

Rådmand for Teknik og Miljø i Århus Kommune Laura Hay (V) glæder sig over, at et bredt politisk flertal står bag beslutningen og svarer her på, hvorfor det er nødvendigt at gå så drastisk til værks som at rive boligblokke ned.

LÆS OGSÅ Århus river tre boligblokke i Gellerup ned

»Det er drastisk, og derfor har det også været en svær beslutning. Men hvis vi skal skabe markante forbedringer, er vi nødt til at gøre noget, så området ikke længere lukker sig om sig selv, men i stedet åbner sig op mod resten af Århus«, siger Laura Hay.

»Det skal blandt andet ske ved fjerne noget af den eksisterende arkitektur og give plads til nye ejerboliger og arbejdspladser i et spændende boligområde med grønne oaser«.

Stærke familier skal blive boende
Hun mener, at det er nødvendigt at ændre beboersammensætningen i området, som blandt andet er plaget af kriminalitet.

»Der er en meget stor udskiftning i området, fordi mange flytter, når de stifter familie eller får et arbejde. Vi vil gerne have, at nogle flere af de ressourcestærke familier bliver boende og er med til at løfte området. Mangfoldighed er sundt, og vi skal have Gellerup til at ligne nogle af de andre bydele i Århus noget mere«, siger Laura Hay.

»Vi har også en forventning om, at det vil dæmpe kriminaliteten. Man har i Amsterdam set, at det hjælper, når man ændrer blinde veje og åbner op for trafikgennemstrømning. Derfor har vi en forventning om, at de fysiske forandringer vil være med til at gøre området tryggere at bo og færdes i«, siger Laura Hay.

Bliver den kriminalpræventive indsats også øget?

»Tingene står ikke alene, og vi udvikler selvfølgelig hele tiden den sociale indsats. Regeringen har blandt andet besluttet at Østjyllands Politi skal udvikle en handlingsplan, der fokuserer indsatsen i de udsatte boligområder«.

Har beboerne magten?
I vil også skabe 500 kommunale arbejdspladser i området. Hvad er det mere konkret for nogle arbejdspladser?

»Det er lidt for tidligt at sige, men en mulighed kunne være beskæftigelsesforvaltningen, som i dag ligger på en dyr adresse ved Bruuns Galleri. Men som sagt er det ikke noget, vi har besluttet endnu«.

Noget helt centralt er beboerne. De skal nu have planen til afstemning i december. Hvad sker der, hvis de siger nej til nedrivningen, som flere på forhånd har været imod?

»Så har vi en ny situation, så det er for tidligt at sige...Men jeg håber, at de vil stemme ja. Det er et bredt flertal på tværs af politiske skel, som sammen med Brabrand Boligforening siger, at det her ikke bare er nødvendigt men også den rigtige løsning, som skaber et mere trygt boligområde.

Men hvad gør I, hvis de siger nej?

»Indtil videre er det vores mål at få skabt en forståelse af, at det er nødvendigt og at det vil skabe en tryggere...

LÆS OGSÅGellerup-beboere: Riv ikke vores hjem ned

Det lyder næsten som om, I ikke har en plan B. Har i det?

»Der er ikke nogen alternativer til den her løsning. Vi har gjort, hvad vi kan, med sociale tiltag. Det er nødvendigt at skabe nogle fysiske forandringer«, siger Laura Hay.

Hvornår tror du så, at der sker noget?

»Tanken er at komme hurtigt i gang. Men vi skal først have udarbejdet lokalplaner og gennemført en arkitektkonkurrence, så det er nok mest realistisk, at der går nogle år, før spaden kommer i jorden. Det er nok også meget godt i forhold til beboerne, at der lige går lidt tid. Det ville være kedeligt, hvis bulldozerne holdt der allerede i morgen«.