Pak taskerne, og rejs tilbage til det land, du kom fra.

Så betaler vi transporten, og du får 118.000 kroner.

Det er tilbuddet fra Danmark til flygtninge og indvandrere, og det tager stadig flere imod.

I løbet af årets første ti måneder er 332 flygtninge og indvandrere med opholdstilladelse i Danmark vendt tilbage til fædrelandet med støttekroner i bagagen.

Det er markant flere end de seneste fem år, hvor gennemsnittet er 158 om året.

Flere føler sig økonomisk sikret
Dansk Flygtningehjælp, der holder rådgivende samtaler med de hjemrejsende, oplyser, at stigningen skyldes, at Folketinget i marts skruede op for den økonomiske støtte. Før fik hver voksen et engangsbeløb på 29.000 kroner, nu får man 118.000 kroner.

LÆS ARTIKELUdlændinge får 100.000 kr. for at rejse hjem

»Flere føler sig økonomisk sikrede, når de drager hjem. Det er vigtigt for mange, at de har råd til læge- og hospitalsbesøg i hjemlandet«, siger konsulent i Flygtningehjælpen Asim Perendija.

Danmark tjener samlet set på ordningen
Danmark betaler også transportudgifter, og de hjemrejsende kan søge om en fast pensionslignende ydelse til resten af livet. Der er afsat 214 millioner kroner til støtten fra 2010 til 2014.

Alligevel tjener Danmark samlet set penge på ordningen, vurderer vismand i Det Økonomiske Råd Michael Rosholm.

»Set med kolde økonomiske briller burde det alt andet lige være en overskudsforretning«, siger han.

Hovedsagligt ældre der rejser hjem
Det er nemlig hovedsagelig ældre uden for arbejdsmarkedet, der forlader Danmark, viser en optælling fra Dansk Flygtningehjælp. Michael Rosholm forklarer, at Danmark derfor sparer penge på sundhedsudgifter.

En borger koster i gennemsnit samfundet 20.000 kroner om året i en alder af 60 år, herefter vokser det til 30.000 kroner om året for kvinder og 40.000 kroner for mænd.

DF vil gerne have støtten hævet yderligere
Under finanslovsforhandlingerne forsøgte Dansk Folkeparti forgæves at få forhøjet støtten yderligere.

Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl ønsker, at flygtninge og indvandrere enten gør en indsats for at falde til i Danmark eller rejser hjem. Han vil ikke sætte noget eksakt tal på, hvor mange der optimalt set bør takke ja til støtteordningen:

»Men der er markant flere, som helt åbenlyst ikke er faldet til i det danske samfund og skal motiveres til at tage imod ordningen«, siger han.

Radikale er imod engangsbeløbet
De radikale stemte mod at forhøje støtten. Integrationsordfører Marianne Jelved kritiserer især, at de hjemrejsende først modtager 100.000 kroner af engangsbeløbet, når de har været ude af Danmark et år. På det tidspunkt er fristen for at fortryde udløbet, og de hjemrejste har mistet deres danske opholdstilladelse.

»Så har de ikke en chance for at vide, om de kan klare sig med pengene, før det er for sent at fortryde. Det ligner menneskehandel«, siger Marianne Jelved.

Især bosniere vender hjem
Men hos Dansk Flygtningehjælp melder de om glade flygtninge og indvandrere. Det er især bosniere, der kom til Danmark som flygtninge i 1990’erne, som nu vender tilbage til Balkan.

Men også personer med tyrkisk og irakisk statsborgerskab fylder godt i statistikken.

»Langt størstedelen er ældre mennesker, der ikke taler dansk og er ensomme, fordi deres børn er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. Derfor vil de gerne hjem«, siger Asim Perendija.

Dårligere ordninger i Norge og Sverige
Danmarks støtte er markant mere omfattende end lignende ordninger i Norge og Sverige.

De to lande betaler ikke pensionslignende ydelse, engangsstøtten er under 10.000 danske kroner, og muligheden for at få støtten er mere indskrænket.

I løbet af årets første otte måneder har Sverige og Norge kun sendt henholdsvis 4 og 12 flygtninge retur med støttekroner.