Indvandrere herhjemme lever i gennemsnit cirka to år længere end etniske danskere. Samtidig er indvandrerne mindre udsat end danskerne, når det gælder en række alvorlige livsstilssygdomme. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Samlet betyder det, at der hvert år ville dø 8.250 færre etniske danskere, hvis de havde samme lavere dødelighed som indvandrerne fra ikkevestlige lande. »Vi kan ikke sige entydigt, hvorfor det er sådan, men forskellen er ret markant. Det kan være en kombination af en anderledes livsstil, som på nogle punkter er sundere, og så det, at de personer, der er indvandret, måske har et generelt bedre helbred«, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik Thomas Michael Nielsen.
Færre dør af livsstilssygdomme
For eksempel dør markant færre indvandrere af livsstilssygdomme, viser undersøgelsen.
Det er blandt andet lever-, hjerte- og kræftsygdomme, som er forbundet med alkohol, rygning og usund kost. Og her spiller det ind, at både indvandrermænd og -kvinder drikker mindre alkohol, ligesom de spiser mindre fed mad og mere grønt.
En anden afgørende faktor, når det gælder en højere levealder, kan være indvandrerkvindernes rygevaner.
Undersøgelser viser, at ganske få kvinder med mellemøstlig baggrund ryger i forhold til etnisk danske kvinder, forklarer læge og ekspert i rygning Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.
Blot 6 procent danske kvinder med pakistansk baggrund ryger, mens det gælder for 8 procent af kvinder med irakisk baggrund.
Derimod ryger deres mænd langt mere end etnisk danske mænd. Således ryger mere end hver anden mand med tyrkisk baggrund, oplyser hun.
»Den laveste dødelighed findes blandt indvandrere fra Vietnam, men samme tendens ser vi også helt konsekvent for de andre grupper, og den gælder for både mænd og kvinder«, siger Thomas Michael Nielsen.
Det er de sunde, der flytter ind
Professor Allan Krasnik fra Center for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns Universitet siger, at der mangler viden på området:
»Der er flere forklaringer, og vi kender dem ikke så godt i detaljer. En af dem er det, vi kalder sunde indvandrere-effekten. Den handler om, at man skal have en vis robusthed for at udvandre og dermed måske har et bedre helbred. Derudover er visse sygdomme – for eksempel brystkræft – mindre udbredt i en del af de lande, indvandringen sker fra«.
»Det interessante er, at det her viser, at det stereotype billede af, at indvandrere fra ikkevestlige lande er syge og belastende mennesker, der ikke kan byde på noget, er meget misvisende. Der kommer faktisk nogle mennesker hertil med nogle ressourcer og helbredsforhold, vi kan lære af, og som vi bør studere nærmere«.
Men selv om de friske tal viser sundere indvandrere, kan det billede være ved at ændre sig, fortæller Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital:
»Men lige nu ser vi en bevægelse i retning af, at flere af de unge kvinder begynder at ryge. Udviklingen sker, i takt med at kvinderne løsriver sig fra kulturelle bånd om, at kvinder i den arabiske verden stort set ikke ryger. Så hvis de ikke tager skade af en usund livsstil, kan det skyldes, at rygningen ikke har nået at gøre skade på dem endnu. Men om 20-30 år kommer de unge kvinder til at betale prisen«.
