Skoler må lære at leve med mobilen

Det er den sidste fest inden eksaminerne for 8. og 9. klasse på en tilfældig dansk folkeskole. En 16-årig pige bliver uden at vide det foreviget på skolens toilet. Billedet - taget med en kameratelefon - bliver sendt til klassekammeraterne. Og kåret til årets sjoveste billedbesked. 'Den forlængede tunge' Ovenstående eksempel på, hvad mobiltelefoner også kan bruges til i skolen, er at finde i jurist og antimobbekonsulent Helle Rabøl Hansens nye bog 'Grundbog i Mobning'. Og selv om eksemplet og de andre beretninger i bogen er voldsom læsning, skal de ifølge forfatteren ikke få skoler og skoleledere til at forbyde brugen af mobiltelefoner, som 13,5 procent af skolerne ifølge en Politiken-rundspørge har gjort. Tværtimod, lyder det fra Helle Rabøl Hansen. »Vi voksne bliver nødt til at indse, at mobiltelefonen er en væsentlig del af nutidens børne- og ungdomskultur. Den er blevet børnenes forlængede tunge og en hotline til den gruppe, man hører til. I stedet for at forbyde mobiltelefonen må vi lære at leve med den og i stedet tage eleverne med på råd, når vi udarbejder spilleregler for mobiltelefonen i skolen«, siger Helle Rabøl Hansen. Medejerskab Hun er overbevist om, at den fremgangsmåde vil løse en stor del af mobilmobberierne. »Når ungerne ved, hvordan de skal gebærde sig, og når de har medejerskab til reglerne, så er de mere motiverede til at håndhæve dem«, siger hun. Derfor vil antimobbekonsulenten have mobiltelefonen på skoleskemaet. Der skal årligt afsættes to-fire undervisningstimer i hver skoleklasse fra fjerde klasse og opefter. Der skal skrives stile om mobilmobing, og så skal forældrene tvinges til at tage stilling til emnet ved forældremøder. Hurtig, anonym mobning Og det er her, Helle Rabøl Hansen og de 7 øvrige antimobbekonsulenter fra netværket Amok kommer ind i billedet. De tager rundt på landets folkeskoler og fortæller om mobning og særligt mobilmobning, som de fleste elever ifølge Helle Rabøl Hansen ikke har talt med hverken lærere eller forældre om. Men som er langt værre end den almindelige form for mobning. »Nogle gange oplever vi, at skolerne bagatelliserer problemet og siger, at det man ikke dør af, bliver man stærkere af. Men de glemmer, at mobilmobningen er hurtigere og mere anonym, hvilket betyder, at børnene tillader sig meget mere. Selv piger og drenge i 12-års alderen kan finde på at sende en SMS, hvor der står »Du skal dø««, siger Helle Rabøl Hansen. Forbud bremser kulturenMen når nu mobilmobningen er så voldsom, hvorfor så ikke indskrænke den ved at forbyde mobiltelefoner i frikvarterer?

»Fordi man så også forbyder en væsentlig del af børnelivet. Det er i høj grad via mobilen, unge knytter og bevarer venskaber. Ved at tage mobiltelefonen fra børnene, forsøger man at bremse nutidens børne- og ungdomskultur«. Men ville et forbud ikke give ungerne flere muligheder for at tale sammen i frikvartererne i stedet for at bruge tiden på mobilen?

»Det er et spørgsmål, som giver logik for voksne, men ikke nødvendigvis for børn og unge, for de blander samtaleformerne via tale, telefon og chat. De oplever, at de kommunikerer med hinanden - selv om de voksne ikke synes, de gør det«.