Annonce
Danmark 29. dec. 2010 KL. 16.54 opdateret 29. dec. 2010 KL. 18.06

Følg PET's pressemøde direkte

Følg PET's pressemøde om terrorplanerne mod JP/Politikens Hus live på politiken.dk

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

17.41: Pressemødet er slut.

17.39: Anders Danielsson kan ikke give detaljer om selve våbnene, der er fundet i København. Jakob Scharf vil fortsat ikke udbygge teorien om en eventuel forbindelse til Headley-sagen. Vil ikke udelukke, at en eller flere af de mistænkte kan have været i København forud for terrorplanernes afvikling.

17.35: Scharf siger, at efterforskningen har været i gang over længere tid. Han ved ikke, hvor meget kendskab de terrormistænkte har haft til selve bygningen på Rådhuspladsen i København, hvor JP/Politiken befinder sig.

17.34: Anders Danielsson mener ikke, at de terrormistænkte har været på rejse i udlandet i forbindelse med denne sag. Scharf siger, at han ikke kan give nærmere detaljer om våbenfundene.

17.32: PET-chef Jakob Scharf gentager, at der godt kan være en forbindelse med terrorsagen mod David Headley, der sidder fængslet i USA for at have planlagt et terrorangreb mod JP/Politiken. Scharf vil ikke give flere detaljer om selve den aktuelle trussel mod bladhuset.

17.30: Anders Danielsson siger, at man er i fuld gang med at samle alle mulige efterretninger, og at det i dette arbejde blev muligt at forudsige, hvad der ville ske i Danmark. Han siger, at der jo også skal forberedes en retssag, og at der derfor skal arbejdes meget omhyggeligt. Måske kan man gribe ind på det ene, måske på det andte tidspunkt. Men vi valgte altså at gøre det nu efter samråd med PET, siger Danielsson.

17.28: Jakob Scharf mener, at situationen lige nu har været under kontrol, men at det også var nødvendigt at forebygge terrorangrebet. Han vil ikke gå i detaljer med efterforskningen, men gentager, at det er en militant gruppe med internationale forbindelser.

17.27: Scharf vurderer, at man ville forsøge at trænge ind i JP/Politikens Hus og forsøge at dræbe så mange som muligt.

17.26: Jakob Scharf fortæller, at der i de senere år er set en stigende terrortrussel mod Danmark. Danmark er blevet et primært mål for den islamiske terrorisme i kølvandet på sagen om Muhammed-tegningerne, siger Scharf.

17.24: Anders Danielsson siger, at også Säpo har et større efterforskningsarbejde foran sig i sagen.Men han vil ikke give nærmere detaljer. Danielsson siger, at han ikke ved, hvordan de mistænkte er kommet i kontakt med hinanden.

17.21: Jakob Scharf peger på, at der stadig er en del efterforskning tilbage i sagen, inden der tages stilling til en straffesag. Der er tale om en gruppering med internationale forbindelser, gentager Scharf. PET-chefen siger, at han »bestemt ikke vil udelukke, at der er en forbindelse til Headley-sagen«.

17.20: Scharf afviser enhver sammenhæng med, at der skulle være en forbindelse mellem kronprins Frederiks besøg i JP/Politikens Hus i dag og terrorplanerne mod bladhuset.

17.18: Jakob Scharf besvarer spørgsmål fra pressen og understreger, at der er tale om en meget langvarig efterforskning fra politiets side. Vi har et indtryk af, at der er tale om en gruppering, der har forbindelse til internationale terrornetværk, siger Scharf. Han tilføjer, at det var nødvendigt at skride ind lige nu.

17.16: Vi har haft et meget fint samarbejde, understreger Anders Danielsson og tilføjer, at »vi jo også taler næsten samme sprog«. Det er hvad jeg har at sige lige nu, siger Danielsson.

17.14: Vi vidste, at der var våben i bilen, da den forlod Stockholm, siger Anders Danielsson. Det drejede sig for os om, at vi skulle gribe ind i tide - men ikke for tidligt. Han omtaler, at en af personerne bag planerne ikke valgte at tage med til Danmark, men blev i Stockholm. Denne person er også mistænkt for terrorplaner, siger Danielsson. Der er også mistanke om forberedelse til en terroraktion i Sverige, siger Danielsson.

17.12: Anders Danielsson, chef for Säpo, tager ordet. Han understreger, at der er tale om et meget omfattende efterforskningsarbejde. Han beretter om det gode samarbejde med de danske kolleger. Säpo har hele tiden arbejdet ud fra en teori om, at de pågældende mistænkte ville udføre deres aktion i København.

17.11: Jakob Scharf oplyser, at der er tale om et meget tæt samarbejde med Säpo i denne sag, og at det er en forudsætning for at kunne opklare sager af denne art.

17.08: Scharf beretter, at de anholdte ville foretage et terrorangreb mod en avis, og at det ville være JP/Politikens Hus. Angrebet skulle foretages inden den 1. januar. Det er stadig sådan, at der generelt er en alvorlig trussel rettet mod Danmark, siger Scharf.

17.07: Jakob Scharf fortæller, at der er anholdt i alt fire personer i Danmark. Samtidig er der anholdt en person i Sverige. Der er udført en ransagning. På en adresse i Herlev er der fundet bl.a. plasticstrips, maskinpistol og lyddæmper, samt ammunition.

17.05: Jakob Scharf, chef for PET, byder velkommen og glæder sig over, at det kan arrangeres som et fælles pressemøde. Han understreger, at der er tale om et fælles samarbejde i denne sag mellem PET og den svenske sikkerhedstjeneste, Säpo. Scharf fortæller, at PET her i formiddag har anholdt fire personer, der var i færd med at forberede et terrorangreb i København.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) holder pressemøde om terrorplanerne mod JP/Politikens Hus.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede