Kalifat.

Så simpelt er svaret på Afghanistans problemer, hvis man spørger den islamiske gruppe Hizb-ut-Tahrir, der her til aften har holdt møde i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek.

Til mødet sidder mændende forrest og går ind i højre side, mens kvinderne går ind til venstre og sidder på de øverste rækker. For at afværge uklarhed om den regel er der klistret bolchestribet plasticbånd på højre side af de øverste stolerækker.

Den foranstaltning holder pænt den spraglede mægde af hovedtørkælder og de enkelte løse lokker øverst og den mandlige del af forsamlingen nedest.

Nogle kan måske få den idé, at det er mullahskæg og dishdash, der er det dominerende billede, men faktisk er hoveddelen af salen fyldt med velparfumerede unge mænd i dynejakker og smart, men tækkeligt klædte unge kvinder.

Forrest i salen sidder tre mænd ved et lille bord. Alle i smalle, smarte jakksæt.

Det er dem, der er aftenens talere og fortalere for, at kalifatet er løsningen på Afghanistans, ja hele den arabiske verdens, problemer.

Løsningen på høj korruption i et af verdens fattigste lande. Løsningen på, at Afghanistan, ifølge Hizb-ut-Tahrir, er verdens værste land at være mor i, og løsningen på de problemer det skaber, at Silkevejen med tiden er blevet til Opiumsvejen.

Ikke diktatur, teokrati eller Taliban, men kalifat
»Afghanerne er overvejende muslimer, og derfor vil den logiske løsning for dem være et kalifat. Ikke et teokrati som i Iran, ikke Taliban som før og ikke diktatur som i Saudi-Arabien, men et kalifat«, siger Chadi Freigeh, der er talsmand for Hizb-ut-Tahrir.

Med kalifat mener Hizb-ut-Tahrir en samlet politisk enhed, der er styret ud fra koranens lære med en kalif valgt af kalifatets borgere.

LÆS OGSÅHizb ut-Tahrir: Politikerne har valgt at ofre danskernes børn

Fordi den statsform ifølge Hizb-ut-Tahrir er mest passende for afghanerne, bør alle vestlige tropper forlade Afghanistan nu, sådan at det afghanske folk kan vælge deres kalif i fred, befri sig fra »vestlig kulturimperialisme« og leve i fordragelighed, som »kalifatet gennem 1.300 år har været symbol på«.

Præcis hvor mange afghanere der synes, den ide er lige så god, som Hizb-ut-Tahrir, kan talsmanden ikke lige svare på, men han mener, at »islam kan skabe fred og fremgang« og må som logisk konsevens deraf også ønske sig et kalifat.

Soldater sidder med
Den holdning deler de givet vis med en del af salen, men der er også mødt en hel flok op, som ikke mener, at partiets løbesedler med billeder af faldne danske soldaters kister hører hjemme i en dansk debatkultur.

SE INVITATIONInvitationen med danske soldaterkister(eksternt link, PDF)

I den første af mødets to pauser står der blandt de fremmødte fire unge soldater. Ingen af dem har endnu været udsendt, men det kan sagten hænde, at de bliver det, fortæller de.

De vil ikke udtale sig om Hizb-ut-Tahrirs udmeldinger, men blot vise, at også soldater har et fredligt ansigt.

Alle fire er de i nypresset uniform. De tager synkront baretten af, mens de går ind af den højre dør til salen.

I venstre side af lokalet står Sarah Jashmin og Fartun Cisse. De er begge sygeplejerskestuderende og mener, at debatten op til mødet har handlet alt for meget om, hvor og hvornår mødet skulle holdes og af hvem, og alt for lidt om indholdet af mødet.

»De danske medier er meget censurede. Det er derfor, vi er kommet her i dag. For at lære noget mere om, hvad der virkelig foregår i Afghanistan«, siger Sarah Jashmin.

»Faktisk har der været al for megen debat om selve mødet og al for lidt om selve emnet«, siger Fartun Cisse.

Kan I forstå, at nogen ser noget modstridende i, at en forening bruger deres demokratiske ret til at fremme et system, som ikke er demokratisk?

»Der er nogle ting, der bare er, som de er. Fordi sådan er reglerne i islam. De er ikke til at lave om, fordi det er sandheden. Og så er der nogle ting, som der er lidt mere uklare som for eksempel sådan noget med demokrati, der er noget menneskeskabt«, siger Fartun Cisse

LÆS OGSÅHøjrefløj og medier kom tidligt til Hizb-ut-Tahrir-moddemonstration

Men hvordan har I det for eksempel med, at I skal sidde bagerst i lokalet og mændene forrest?

»Sådan er det bare. Det er en regel, der kommer oppefra«, siger Fartun Cisse og peger op.

»Så længe det ikke skader andre, hvorfor skal vi så overhovedet tale om det?«, spørger Sarah Jashmin.

Ytringsfriheden gælder for alle
Også professor Frederik Stjernfelt og forfatter Jens-Martin Eriksen er troppet op i Den Sorte Diamant »for at høre, hvad de har at sige«, som Stjernfelt formulerer det. .

De er begge medlemmer af det tværpolitiske netværk Fri Debat, hvis formål er at styrke ytringfriheden.

»Det er et problem, at politkerne har forsøgt at gøre sig til domstole ved at presse Det Kongelige Bibliotek til at stoppe mødet. Biblioteket skal ikke agere domstol, og der skal være plads til, at alle kan fremføre deres meninger, så længe domstolene ikke forbyder det«, siger Jens-Martin Eriksen

LÆS OGSÅVeteraner: Interner Hizb-ut-Tahrir

Han mener, at det er problematisk, at nogle politikere, som med bram og brask har støttet Muhammed-tegningerne i sin tid, nu forsøger at lukke munden på Hizb-ut-Tahrir.

»Hvis man vil til at forbyde nogle ting, som for eksempel Muhammed-tegninger eller det her møde, så er det ikke ytringsfrihed, men sentimentalisme«, siger han.

En ting, som har været diskuteret meget op til mødet, er, om organisationen forsøger at legitimere drab på danske soldater. Det debatemne fylder ikke det helt store i aftenens møde.

Hizb-ut-Tahrir argumenterer for, at blodsudgydelserne skal stoppe fra begge sider med det samme, og det skal ske ved, at de vestlige tropper bliver trukket ud af Afghanistan.

LEDERHizb-ut-Tahrir-møde viser truslen fra totalitarismen

Så længe vesten befinder sig i Afganistan, så »er det folkets naturlige ret at gøre modstand, ligesom danske modstandsfolk også gjorde det under Anden Verdenskrig«, siger talmanden, Chadi Freigeh.

Fuld enighed blev der aldrig til mødet. Kun blandt Hizb-ut-Tahrir, for hvem svaret var soleklart:

»Kalifatet har løst problemerne gennem tiden«