Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 4. sep. 2005 KL. 22.48

Studerende mangler hjælp til at få job

Kun 2 ud af 12 universiteter har en plan for erhvervsvejledningen, og de studerende skal som hovedregel selv opsøge hjælpen. Videnskabsminister Helge Sander (V) vil nu tvinge universiteterne til at bedre vejledning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Rapportens kritikpunkter:

  • Landets vejledere er generelt forestået af yderst kompetente og engagerede mennesker, men de lider under ikke at være uddannet godt nok. Især de meget vigtige studentervejledere skal uddannes bedre.

  • Det er alt for forskelligt fra universitet til universitet og fra afdeling til afdeling, hvordan vejledningen foretages. Der skal være faste strategier, faste målsætninger og mere samarbejde. Der mangler en central platform for sådan et samarbejde. Vejledningen er for usystematisk.

  • Vejledningen skal være mere opsøgende. Der er ikke styr på, hvilke studerende der har brug for vejledning, og de studerende bliver ikke oplyst om vejledningstilbuddene.

  • Kun 2 ud af 12 universiteter har en egentlig vejledningspolitik. Det er vigtigt, at der ligger konkrete overvejelser bag vejledningen.

  • Erhvervsvejledningen er vigtigere end nogensinde, men er alt for mangelfuld. Vejlederne skal være bedre til at snakke kompetencer og jobmuligheder med de studerende, og der skal etableres et større samarbejde med det private og offentlige arbejdsmarked.

    Kilde: 'Studie- og erhvervsvejledning på universiteterne' af Danmarks Evalueringsinstitut.
Universitetsstuderende får ikke megen hjælp til det fremtidige karrierevalg.

Kun 2 ud af 12 universiteter har lavet en plan for deres erhvervsvejledning, og de studerende skal som hovedregel selv opsøge råd og hjælp.

Det viser en ny stor undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som bliver offentliggjort mandag.

Usikre på jobmuligheder
Ifølge rapporten er alt for mange - især humanistiske studerende - usikre på, hvad de overhovedet kan efter fem års studier, og hvilke jobmuligheder de har.

Videnskabsminister Helge Sander (V) er fortørnet over, at der ikke er bedre styr på erhvervsvejledningen. I den nye universitetslov i 2003 krævede regeringen bedre vejledning af de studerende for at mindske frafald, få dem hurtigere igennem studierne - og mindske den høje ledighed for nyuddannede.

Sander kræver kontrakter
Helge Sander vil nu kræve i universiteternes udviklingskontrakter, at de skal have et mål for deres erhvervsvejledning, og at de på deres hjemmesider giver en præcis beskrivelse af studier og erhvervsmuligheder.

»Den dag, de studerende står og skal aflevere speciale, er det simpelthen alt for sent at begynde at tænke på, hvad de skal lave. Vi er nødt til at have en professionel erhvervsvejledning gennem hele studietiden. Det er helt afgørende, og det spiller en stor rolle for regeringen. Derfor fik vejledning en meget central plads i universitetsloven fra 2003«, siger han.

Fornuftig kritik
Studiecheferne på Københavns Universitet og Syddansk Universitet medgiver, at erhvervsvejledningen ikke er godt nok.

»Jeg er enig i, at vejledningen er meget forskellig, og kritikken er fornuftig. Ministeriet har sagt, at det er op til universiteterne selv - og så risikerer man, at man sparer på det. Der har ikke engang været en tommelfingerregel«, siger Jakob Lange, Københavns Universitet.

Problemet er ifølge Jakob Lange, at erhvervsvejledningen ofte varetages af studievejledere, der er medstuderende uden noget særligt kendskab til arbejdsmarkedet.

Ingen overordnet plan
Undersøgelsen viser, at universiteternes erhvervsvejledning mest består af arrangementer i specialetiden, som de studerende selv må opsøge. Det betyder, at det oftest er de studerende, som i forvejen klarer sig godt, der søger vejledning.

»Problemet er, at der ikke rigtigt er nogen, der ved præcis, hvad der foregår. Er det den rigtige vare, der leveres. Lever det op til de forskellige bekendtgørelser. Jeg tror, at der leveres masser af god vejledning, men der er ingen overordnet plan«, siger Hans Peter Jensen, tidligere rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for evalueringsgruppen.

Formand for Rektorkollegiet, Linda Nielsen, er enig i, at erhvervsvejledningen er blevet forsømt.

»Vi trænger til en overordnet strategi. Vi skal ruste de studerende til at komme ud og være brugbare, når de er færdige«, siger hun.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe