Borgmesteren i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer (V), har fået nok af stigende udgifter til handikappede. I hans kommune var der budgetteret med 120 millioner kroner til handikappede i 2008. Det voksede med 50 procent, så der blev brugt 180 millioner sidste år.

»Det er mærkeligt, at vi ikke kan diskutere prioritering inden for handikapområdet, mens eksempelvis folkeskolen får den ene tur efter den anden med sparekniven«, siger Kissmeyer.

Hans formand i Kommunernes Landsforening (KL), Horsens-borgmester Jan Trøjborg (S), lægger nu op til et opgør med udgifterne til handikappede.

»Væksten på dette område har været tårnhøj, og det kan ikke fortsætte«, siger Jan Trøjborg.

Handikappede mister en milliard
Og opgøret er allerede i gang. I budgetterne for 2011 lægger landets kommuner op til for første gang at bringe handikapudgifterne væsentligt ned:

Fra godt 29 til 28 milliarder kroner om året. Bevillingerne er ellers vokset med op mod en milliard kroner årligt. De handikappede må i år lægge ryg til en femtedel af kommunernes samlede sparemål. Og bevillingerne bliver et væsentligt emne ved de kommende forhandlinger med regeringen om økonomien i 2012.

Borgmester Carsten Kissmeyer i Ikast-Brande er klar over, at sagen er ømtålelig:

»Men handikaporganisationer konfronterer os med internationale konventioner om, at handikappede så vidt muligt skal kompenseres, så de ligestilles med andre borgere. Men jeg spørger så, om de skal kompenseres for alt? Handikapområdet stiger så meget, at vi må tage pengene fra folkeskolen og de ældre«.

LÆS OGSÅBanker giver dårligere renter til handikappede

Carsten Kissmeyer spørger også: Er det rimeligt, at en familie kan få to handikapbiler? Er det tabu at sige, at hvis det koster en kommune 10-15 ansatte og over 5 millioner kroner om året at passe en voldsomt udadreagerende borger, kunne man overveje mere beroligende medicin?

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, er »skrækslagen«. Han har sendt et brev til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at advare mod barske indgreb:

»Kommunerne vil sætte retssikkerheden og landets love ud af kraft for at spare penge. Men Jan Trøjborg er leder for alle i kommunerne – også de sårbare«, siger Stig Langvad.

LÆS OGSÅBank retter ind: Hæver renten til handikappede

Han afviser ikke, at der er behov for at prioritere, men han mener, at Kissmeyers eksempler rammer helt ved siden af:

»Hvis en familie har to handikapbiler, er der også to personer med handikap i familien. Og det er uetisk at snakke om at medicinere sig ud af problemer bare for at spare«, siger Stig Langvad.

Klager fra handikappede får ofte medhold
Kommunerne føler ikke, at de kan styre deres egen økonomi på området, fordi borgere, der klager til de sociale nævn og Ankestyrelsen over eksempelvis afslag på invalidebiler, ofte får ret.

En arbejdsgruppe analyserer i øjeblikket ankesystemet. Socialminister Benedikte Kiær (K) er ikke overbevist om, at borgerklager underminerer kommunernes økonomi. Og så mener hun, at debatten er ved at køre af sporet:

»Det er ikke rimeligt eller etisk at tale om at medicinere for at spare personale«.