Lolland Kommune skal selv betale millionregningen for tvangsfjernelsen af otte børn i den såkaldte Brønderslev-sag.

Den afgørelse er Ankestyrelsen kommet frem til, erfarer Politiken.

Den økonomisk trængte ø-kommune kan dermed se frem til at skulle betale fem millioner kroner eller mere pr. år i de kommende år for den søskendeflok, der for over et år siden i hast blev tvangsfjernet fra deres hjem af Brønderslev Kommune i den anden ende af landet i landsbyen Serritslev.

Her blev forældrene anholdt for vold, vanrøgt og sexovergreb mod børnene. Familien havde inden da boet en årrække på Lolland.

Lolland har »brede nok skuldre«
Ankestyrelsens beslutning, som offentliggøres onsdag, er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse fra Det Sociale Nævn, der mente, at Lolland Kommune har det økonomiske ene-ansvar, fordi det først og fremmest er Lolland Kommune, der ikke tæt nok har fulgt familien med de store sociale problemer.

Den afgørelse ankede Lolland Kommune til Ankestyrelsen - og tabte den altså.

Både Lolland og Brønderslev kommuner fik adskillige underretninger fra borgere og myndigheder om, at børnene vantrivedes.

LÆS OGSÅBrønderslevsag: Forfrossen pige fik hjælp af cafégæst

Direktør Klaus Marius Hansen fra Lolland Kommune siger, at han og den øvrige ledelse tager Ankestyrelsens afgørelse »til efterretning«:

»Det kommer ikke som den store overraskelse, men nu vil vi studere præmisserne for afgørelsen«, siger Klaus Marius Hansen.

Han finder det »tilfredsstillende«, at en så vigtig sag nu er blevet prøvet ved alle instanser.

Klaus Marius Hansen forsikrer, at selv om hans kommune nu i årevis skal betale betragtelige beløb til børnene, har Lolland Kommune »brede nok skuldre« til at klare det. I forvejen har Lolland Kommune 178 børn tvangsanbragt.

Problemer forsvinder ikke bare
I Dansk Socialrådgiverforening kan formand Bettina Post ikke kommentere den konkrete sag, men hun er tilfreds med, at der nu er kommet »et klart vink med en vognstang«

»Afgørelsen viser, at en kommune ikke kan sno sig udenom udgifterne og krydse fingrene og håbe, at en familie flytter, så problemet forsvinder«, siger Bettina Post.

LÆS OGSÅPlejemor: De mindste børn havde et abesprog

Under retssagen i Hjørring mod forældrene er det kommet frem, at Lolland Kommune kendte til problemer i familien i årevis.

Politiet advarede om alvorlige mangler ved familiens boliger og skolerne advarede om børnenes hygiejneproblemer.

I sommeren 2006 lød det eksempelvis i en politiindberetning, at hjemmet var møgbeskidt, at der lå affaldsposer på gulvene og lugtede af kloak.

At toiletgulvet var oversvømmet og at familiens madrasser lugtede af urin og mug. Huset var ikke egnet til beboelse, lød beskeden til kommunen.

Familien havde behov for kraftig støtte
I retssagen er det også kommet frem, at sagsbehandlere fra Lolland ofte har været i kontakt med de tiltalte forældre, blandt andet på grund underretninger fra skoler, der var bekymrede for børnenes trivsel.

Skolerne hæftede sig ved, at børnene kom i skole ildelugtende og i beskidt tøj.

LÆS OGSÅGenbo i Brønderslevsagen: Kommunen og politikere var advaret

Ankestyrelsen kritiserede i sommeren 2010 Lolland, Brønderslev og familiens øvrige hjemkommunerne for ikke at benytte sig af de muligheder, der er for at handle på baggrund de alvorlige underretninger, kommunerne har fået fra bekymrede borgere, skoler og politi..

Advokat Henrik Garlik Jensen, der er forvarer for den tiltalte mor, har oplyst i retssagen, at der var udarbejdet otte såkaldte paragraf 50-undersøgelser i familien.

Konklusionen var i alle rapporter, at der var behov for kraftig støtte i familien.

Brevet, der blev væk
En socialrådgiver fra Brønderslev kommune indrømmede i retten i sidste uge, at en underretning fra Skanderborg Kommune om alvorlig mistrivsel i børneflokken samlede støv i månedsvis.

I underretningen blev der ellers gjort opmærksom på, at den 37-årige tiltalte mor og hendes ni børn ville flytte til Nordjylland, og at familien havde alvorlige trivselsproblemer og krævede omfattende støtte.

Hvor brevet fra 26. juli 2010 blev af, og hvorfor det blev syltet i kommunen, kunne socialrådgiveren ikke forklare. Først i september 2010 fik socialrådgiveren kendskab til underretningen fra Skanderborg.

LÆS OGSÅPapirer om svigt i Brønderslev forsvandt

I retten blev socialrådgiveren også spurgt om, hvordan hun på i alt tre hjemmebesøg kunne konstatere, at alt var i orden, når børnenes skoler samtidig sendte underretninger om alvorlig bekymringer for børnene.

Det kunne hun ikke give nogen forklaring på.