»Det var en klar og tydelig dom«.
Sådan karakteriserer statsadvokatfuldmægtig Rikke Lundby Jensen Københavns Byrets dom over den tjetjensk-belgiske Lors Dukajev, der har fået 12 års fængsel for at forberede en brevbombe til Jyllands-Posten i Aarhus.
»Det er en af de terrorsager, der var tættest på fuldbyrdelse. Derfor er den så skræmmende«, siger hun til TV2 News.
»Han havde en færdigkonstrueret brevbombe, der lå i en kuvert«, konstaterer hun.
LÆS ARTIKEL Lors Dukajev får 12 års fængsel for terror-plan
Tjetjenerens forsvarer, Niels Anker Rasmussen, vil nu sammen med sin klient drøfte, om dommen skal ankes.
Forsvarer: Økseangreb var værre
Han afviser over for Politiken, at bomben var så farlig som anklagemyndigheden har beskrevet den.
»Selv om han havde fået postet det brev med bomben, er det ikke sikkert, at den var nået frem. Så tæt på var det ikke. I værste fald var det gået ud over den person, der havde åbnet brevet«, siger han efter domsafsigelsen.
»Det var tættere på, da Kurt Westergaard havde en mand med en økse i sin stue«, mener advokaten med henvisning til en somaliers angreb på avistegneren fra Jyllands-Posten.
»Det er en hård dom set i lyset af de konkrete omstændigheder«, fortsætter han.
FAKTA
Fakta: De danske terrorsagerØkseangrebet i Aarhus kostede gerningsmanden ni års fængsel. Derfor mener forsvarsadvokaten, at straffen over Lors Dukajev burde have ligget i samme niveau.
Mindretal af dommere ville straffe hårdere
Tre af de ni dommere i byretten indstillede, at tjetjeneren blev idømt 14 års fængsel. Det vil Niels Anker Rasmussen tage med i sine overvejelser, når han sammen med Dukajev skal snakke om en eventuel anke.
»Det er en risikofaktor, vi skal tage med«, siger han til TV2 News.
fortsæt med at læse


























