Handelshøjskolen rammer et kæmpe-underskud

Copenhagen Business Schools nye bygninger er lækre: Store åbne rum i sten og glas og mørkt træ, og overalt sidder der studerende og arbejder med bærbare computere koblet op på det trådløse netværk. Det summer af liv og engagement. En enkelt fyr ligger på en bænk på stengangen med den bærbare på maven. Stilen er cool. De godt 15.000 studerende er fremtidens forretningsmænd og karrierekvinder. Underskud på 62,5 millioner Bag facaden er skolen dog knap så cool. Handelshøjskolen kommer ud med et samlet driftsunderskud på 62,5 millioner kroner - godt 50 millioner ringere end forventet, og overført til den nye regnskabspraksis med afskrivninger betyder det et reelt underskud på 48 millioner kroner. Rektor Finn Junge-Jensen kalder det »beklageligt og problematisk«. »Det er selvfølgelig mit ansvar«, siger han. Krisen betyder, at der skal fyres medarbejdere, ansættelsesstop og færre penge til ph.d.er, forskning og udvikling af nye projekter til næste år. Syv medarbejdere har allerede taget imod en fratrædelsesordning, og først i januar vil skolen afgøre, hvor mange der skal fyres. »Vi forventer, at der bliver afskedigelser«, siger rektor. Færre studerende Der er ifølge ham tre hovedårsager til underskuddet. På det sproglige fakultet har færre studerende udløst færre penge fra det såkaldte undervisningstaxameter, og på det økonomiske fakultet har man satset for højt og sat for mange ph.d.er og udviklingsprojekter i gang. Endelig har interessen for prestigestudiet, den internationale MBA-grad været mindre end ventet. Her betaler private 260.000 for et års studier - ofte udlændinge. Ifølge dekanen på Det Sproglige Fakultet Søren Barlebo Rasmussen er problemet, at færre studerende end forventet har gennemført deres studier, og de er begyndt at være længere tid om at blive færdige. Færre kommer igennem Fakultetet har et underskud på tre millioner kroner, og heraf skyldes den ene million studerende, der er forsinkede med deres hovedopgave. »Vi har fået færre igennem end forudset, og det er klart, at færre midler til undervisning ikke gør det nemmere at forbedre studiemiljøet. Vi har en masse, der hænger med hovedopgaven, og flere der tager udvekslingsophold - det er positivt - men bottom line er, at det forlænger studietiden og giver os indtægtsproblemer«, siger Søren Barlebo Rasmussen. Fakultetet har også været hårdt ramt af besparelser på taxametrene, og der er ifølge Søren Barlebo Rasmussen grænser for, hvor meget man kan effektivisere sprogundervisning, hvor der er helt specifikke krav til de sprogstuderendes kundskaber. Mindre undervisning De studerende mærker primært besparelserne på undervisning. Ifølge Signe Rasch, der læser cand.ling. merc. i tysk og europæiske studier og er medlem af Akademisk Råd, har de gennem flere år mærket, at de får færre timer. »Hvert år står underviserne og siger, at de har fået få timer i år til kurset, og når man læser sprog, så er man altså nødt til at have timer og komme ind og tale sproget. Man kan ikke klare det ved selvstudie«, siger hun. Ifølge Christian Kryger, medlem af De Studerendes Råd, er der også blevet færre skriftlige opgaver og mindre vejledning. Dyr flytning og nye møbler »Det er altid de steder, man skærer. Problemet er jo, at det aldrig er drastiske ting, men bare en lille smule hvert år, så der kommer aldrig større protester«, siger han. De nye bygninger har holdt sig inden for det budgetterede, men fakulteterne har brugt flere penge end beregnet på selve flytningen og at købe nye møbler. »Det drejer sig om engangsbeløb, som er på plads i 2006«, siger Finn Junge-Jensen.