Annonce
Annonce
Danmark

Jyllands-Postens redaktør: »De har vundet«

Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, mener, at ytringsfriheden er blevet indskrænket efter balladen om Muhammed-tegningerne.

Gem til liste
Chokket over at 12 karikaturtegninger har vakt så voldsomme følelser risikerer i fremtiden at få danske medier til at gå på kompromis med deres ytringsfrihed.

Det er det scenarium, Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste ser for sig, efter at danske statsborgere er blevet udsat for trusler på grund af avisens Muhammed-tegninger.

»Det er nærmest med et hjertesuk, at jeg siger, jamen de har jo vundet. Frygten for at udløse de ting, vi har set: dødstrusler, folk der brænder Dannebrog af nede på Vestbredden, det er jo forfærdeligt. Hvis man skal se helt nøgternt på det, så har de sgu' da vundet«.

Ytringsfriheden indskrænket
Vil I selv begå selvcensur?

»Det her er jo ganske usædvanligt. Jeg tvivler på, at Muhammed vil blive karikeret herhjemme inden for den næste generation. Der er kommet en indskrænkning i ytringsfriheden«.

Hvis de har vundet, hvad betyder det så for jeres fremtid på Jyllands-Posten?

»Jeg vil hellere sige, hvad betyder det for Politikens fremtid og alle mulige andre avisers fremtid. Det betyder, at der er visse ting, man for fremtiden ikke kan gøre. Man kan ikke tegne karikaturer af Muhammed. Nu må man jo så sætte store plakater op inde på redaktionerne: 'Husk nu, at vi ikke må bringe karikaturer af Muhammed eller i øvrigt fornærme islam'. Det vil være en meget kraftig indskrænkning af ytringsfriheden«.

Glad for opbakning
Hvilke konsekvenser får det her for jeres dækning af emner som islam og integration?

»Det får ingen betydning, vi har meget længe behandlet integration grundigt både fra de positive og negative sider. Der bliver overhovedet ikke rørt ved vores linje. Og hvis der skulle vise sig relevante sammenhænge, hvor en tegning af Muhammed ville indgå, så ville vi også se på det«.

Flere europæiske bladhuse bringer karikaturtegninger af Muhammed i morgen (i dag, red.), mange gør det i protest mod presset på ytringsfriheden. Det må du være glad for?

»Det er jo virkelig skønt, at en lang række europæiske aviser nu kommer os til undsætning. Det de danske aviser ikke har kunnet snøvle sig sammen til i fire måneder, det ser vi så heldigvis ske ude i Europa. Det er jeg sandelig glad for, det var på høje tid«.

»De danske aviser har ikke gjort noget. De har skrevet rundtossede ledere, hvor de ikke kunne blive enige med sig selv om, hvad de egentlig mente - i en situation, hvor ytringsfriheden var under pres. Ikke mindst din egen avis har haft et høneforvirret forhold til sagen«.

Ville ikke have trykt dem
Hvis du havde vidst, hvilke konsekvenser tegningerne har fået, ville du så stadig havde trykket på knappen den dag?

»Vi taler om et helt hypotetisk spørgsmål: Hvis jeg havde vidst, at danske soldater og danske civile var truet på livet, hvis jeg havde vidst det, mens min finger svævede en centimeter oven for knappen, der ville trykke tegningerne, havde jeg så gjort det? Nej, siger jeg så. Jeg mener ikke, at nogen ansvarlig chefredaktør kunne have trykt materialet, hvis de havde vidst, at der var menneskeliv på spil. Så ville man ikke være ansvarlig«.

Er du så ikke bange for konsekvenserne nu, hvor andre internationale medier trykker Muhammed-tegninger?

»Nej, for hvis man nu forestillede sig, at en lang række aviser i Danmark og i Europa - ja måske hele den vestlige verden - havde bragt de tegninger på én og samme dag, så havde vi jo fortalt muslimerne, at de slet ikke kan magte at slå os alle sammen ihjel. Det ville have været en så massiv demonstration af, at Vesten stod sammen om en meget ukrænkelig frihedsrettighed«.

Savner opbakning
»Hvis samtlige danske aviser havde gjort det samme i solidaritet med ytringsfriheden, så er jeg sikker på, at billedet havde set meget, meget anderledes ud. Så tror jeg ikke, at sagen havde eskaleret så voldsomt«.

Så du mener, at det er vor andres skyld?

»Det vil jeg ikke påstå, men sagen havde set meget anderledes ud, hvis danske aviser havde bakket os op i stedet for at gå på jagt efter de slette motiver, man har påstået, vi har haft«, lyder det fra chefredaktør Karsten Juste.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb