Skal man vise sin utilfredshed med samfundet igennem fredelige manifestationer og demonstrationer, eller skal man gå mere ekstremistisk, voldeligt og millitant til værks?

Det er en gammel, tilbagevendende diskussion fra det hedengangne ungdomshus på Jagtvej 69, som kommer forsker i politisk ekstremisme ved RUC Chris Holmsted Larsen i erindring i forbindelse med sagen mod de fem unge, som politiet ønsker at terrorsigte for brandattentater mod en række mål i Danmark.

LÆS OGSÅ Terrormistænkte unge afhøres for anden dag i træk

De fem unge har i nogle måneder siddet varetægtsfængslet for en halv snes brandattentater i København og omegn mellem april 2010 og deres anholdelse året efter.

»De mål, de tilsyneladende har udvalgt, hænger meget godt sammen med de fjendebilleder, man havde i og omkring ungdomshuset (på jagtvej 69, red.). Her var der både en fredelig fløj og en gruppering, der ønskede at handle langt mere militant«, siger Chris Holmsted Larsen.

Vrede oplagret efter rydning
Forskeren er af den opfattelse, at hele forløbet omkring rydningen af ungdomshuset på Jagtvej 69 i marts 2007 fortsat sidder dybt i en del unge på den yderste danske venstrefløj.

»Der er vokset en vrede ud fra rydningen af ungdomshuset, hvor en del blev bekræftet i deres opfattelse af, at vi ikke lever i et demokrati«, siger Chris Holmsted Larsen.

Forskeren understreger, at offentligheden fortsat har et meget begrænset indblik i, hvad der kan have motiveret de anholdte unge til at handle så radikalt, som de tilsyneladende har gjort.

LÆS OGSÅ Politi: Unge forsøgte at brænde ambassade

Anslag mod pelse og politikere
De fem unge er sigtet for at forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndby med benzin og nødblus i april. Herudover mener politiet, at de står bag brandanslag mod en række pelsforretninger og også Grækenlands ambassade i København.

Da de blev anholdt, havde de ifølge politiet planlagt brandattentater mod flere offentlige institutioner, blandt andet Christiansborg, Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Livgardens Kaserne.

LÆS OGSÅ Fem danskere sigtes for terror

De mange forskelligartede mål fra pelsforretninger til en ambassade hænger ifølge Chris Holmsted Larsen ligeledes godt sammen med det, den yderste venstrefløj i og omkring ungdomshuset traditionelt har stået for.

»I 1990'erne så vi en stigende millitant ekstremisme overfor pelshandlere. Opfattelsen er, at det industrielle samfund laver overgreb mod dyr, som kan sammenstilles med overgreb på mennesker«, siger Chris Holmsted Larsen.

Drejer sig meget om symbolik
Angrebet mod Grækenlands ambassade kan givetvis sammenkobles med en sympati for den ekstreme venstrefløj i Grækenland, der med jævne mellemrum de seneste år har ligget i regulære gadekampe med politi i blandt andet hovedstaden Athen.

Brandplanerne mod markante samfundsinstitutioner som Christiansborg kan ses som de ultimative angreb på samfundets øverste autoriteter, som historisk har mødt markant modstand på den alleryderste venstrefløj.

»Vi har ikke noget politisk manifest fra de anholdte, så det drejer sig meget om symbolik. De ønsker formentlig at vise, hvad de er imod, mens de ingen bud har på, hvad der skulle være i stedet for det etablerede politiske system«, siger Chris Holmsted Larsen.

Har formentlig ringe opbakning
På baggrund af sine erfaringer med den yderste venstrefløjs aktiviteter vurderer forskeren, at de anholdte unge ikke vil møde stor sympati hos deres politisk ligesindede.

»Det vil nok være velset i en meget lille del af miljøet, men ellers er det meget ilde set. Det er politisk vold. Simpelthen«, siger Chris Holmsted Larsen.

»Den aktivistiske hovedstrategi på den yderste venstrefløj siden årtusindskiftet har været 'civil ulydighed', hvilket jo er en betydeligt mere fredelig form form for aktivisme, der er i direkte modsætningsforhold til den aktuelle form for angreb«.

I løbet af fredag skal en dommer ved Københavns Byret beslutte sig for, om politiet har grundlag for at terrorsigte de fem anholdte unge.