Landsretten kan ikke bruge politiets kæmpe registreringsarbejde af masseanholdte under Cop15 til noget.

Det har retten netop afgjort, efter at politiet har forsøgt at sandsynliggøre, at masseanholdelsen var retfærdiggjort.

Det skete ved at forsøge at grave snavs frem på 37 danskere, som var blandt 944 masseanholdte under en kæmpe demonstration med 100.000 mennesker under klimatopmødet i 2009.

I alt 81 danskere og 95 udlændinge klagede over anholdelsen, og fik medhold i byretten.

»Bevisførelse er uden betydning for sagen«
Politiet ankede sagen, og har efterfølgende sammenkørt registre og researchet samtlige tilbageholdte for med tilbagevirkende kraft at vise, at de var potentielle ballademagere.

De 37 er dem, politiet mente at kunne sandsynliggøre er »kendte uromagere«, og da de udgør næsten halvdelen af de danske klagere, mente ordensmagten, at deres påståede aktiviteter viste noget om samtlige anholdte.

Men det mener retten ikke.

»Da oplysningerne kun vedrører 37 personer, sammenholdt med det bevistema oplysningerne efter Københavns Politis opfattelse skal belyse, skønner landsretten, at den omhandlede bevisførelse er uden betydning for sagen«, lyder landsrettens afgørelse.

Protest.  100.000 var mødt op til kæmpedemonstrationen, her fotograferet ved starten. FOTO: Jens DreslingMasseanholdelse efter rudeknusning
Sagen er endnu en udløber af politiets kritiserede håndtering af demonstrationer og aktivisme ved klimakonferencen Cop15 i 2009.

Under en stor demonstration med godt 100.000 deltagere 12. december 2009 knuste en gruppe sortklædte demonstranter ruder i Børsen og Udenrigsministeriet, og det fik politiet til at skride til anholdelse.

LÆS OGSÅPoliti slog krogen i 600 flere end ledelsen anede

Men i stedet for blot at tilbageholde ballademagerne, udførte ordensmagten en såkaldt knibtangsmanøvre, hvor 944 mennesker blev masseanholdt, bagbundet med strips og sat i såkaldt futtog på den kolde asfalt.

Hare Krishna-munke og sygeplejersker i klimabure
Dermed var det ikke kun åbenlyse ballademagere, som kom i de til lejligheden oprettede bure i 'klimafængslet' i Valby.

Også en gruppe Hare Krishna-munke, nogle norske sygeplejersker og flere ældre medborgere måtte se deres demonstration mod magthavernes tilgang til klimapolitik afbrudt af en nat i brummen.

TVGense masseanholdelserne under COP15

I alt 34 nationaliteter gik i nettet den aften, deriblandt 197 danskere, som udgjorde en femtedel af de anholdte.

Blandt de øvrige 80 procent var en person fra Mongoliet, en vietnameser, samt borgere fra Japan, Indien, Iran samt hundredevis af svenskere og tyskere.

Klimabure.  Politiet opførte særlige detentionsfaciliteter til deres forventede administrative tilbageholdelser under COP15. Dem blev der brug for. FOTO: jens Dresling.Anholdte tog politiet i retten
Sidste år stævnede 178 af de frihedsberøvede, 81 danskere og 95 udlændinge, politiet for uberettiget anholdelse i en civil sag.

Og i december sidste år afgjorde Byretten, at politiets masseanholdelse var ulovlig og i strid med menneskerettighederne på grund af det lange ophold på asfalten, hvor flere tissede i bukserne.

LÆS OGSÅAdvokat: Dommen mod politiet er krystalklar

Men i stedet for at acceptere rettens afgrænsning af, hvornår en masseanholdelse er på sin plads, gik politiet i offensiven og ankede sagen til landsretten, som lige nu behandler den.

Politi: Alle 944 var til konkret fare
Årsagen er angiveligt at politiet vurderer, at administrative frihedsberøvelser efter politiloven bliver umuliggjort, hvis Byrettens afgørelse står ved magt.

Politiet mente under de første af i alt 13 retsmøder, som udspiller sig frem til slutningen af december, at den sorte blok udgjorde cirka 200-300 mennesker, men at det var nødvendigt at frihedsberøve langt flere af hensyn til den offentlige ro og orden.

LÆS OGSÅHer er de 250 ulovlige klima-anholdelser

»Det er korrekt, at det var den sorte blok, som politiet havde besluttet at frihedsberøve. Men alle 944 var til konkret og nærliggende fare den dag, og i den anledning og i den sammenhæng med 100.000 deltagere blev de allesammen defineret som sort blok«, sagde kammeradvokat Sune Fugleholm i oktober.

Kæmpe registreringsarbejde
Under retssagen er det kommet frem, at politiet i et forsøg på at gøre deres sag stærkest mulig har sat en særlig efterforskningsenhed i Københavns Politi til at grave snavs frem på alle de 944 tilbageholdte personer.

Politi.  Der var indkaldt betjente fra hele landet, da COP15 skulle afvikles i København. FOTO: Jens Dresling.

Politiet gennemtrawlede og krydssammenførte op til sagens start oplysninger fra egne arkiver, udenlandske myndigheder, Facebook og internettet generelt for at finde mulige forbindelser mellem klagerne og politisk aktivitet på venstrefløjen både før og efter masseanholdelserne.

DEBATPolitiets stædighed er et udtryk for kollektiv dårlig samvittighed

For eksempel har politiet registreret en Nina Liv Brøndums Facebook-profil og skrevet i efterforskningsmaterialet, at hendes venneliste på profilen bærer præg af, »at hendes bekendtskaber når ud til mennesker som, i politiets registre, er kendt for at være ’professionelle demonstranter’«.

1.300 nye borgere inddraget i sagen
I alt skal politiet have fundet 634 sager, som knytter sig til 176 personer. Materialet udgør omkring 1.000 sider, og den usædvanlige indsamling fik en af landets førende jurister til at undre sig.

»Det er jo ikke rimeligt, at ens liv bliver endevendt, fordi man klager over politiet over en uberettiget anholdelse – og i øvrigt får erstatning. Det er et angreb på demokratiet«, sagde professor i straffeproces Eva Smith.

LÆS OGSÅDemonstranter og deres bekendte granskes af politiet

Det er også kommet frem, at politiet i forbindelse med deres store registreringsarbejde har undersøgt yderligere 1.300 personer i forsøget på at finde belastende bekendskaber til klagende masseanholdte.

De 1.300, som optræder med navne, cpr-numre og adresser, kan ifølge politiet alle kobles til 37 af de i alt 81 danske klagere, som politiet mener at kunne bevise er »kendte uromagere«.

Anholdelse.  Politiet iværksætter sin knibtangsmanøvre, og ender med at anholde 944. Politilederen som gav ordren, troede at det drejede sig om væsentligt færre. FOTO: Jens DreslingRegistreringer for retten
Det er i praksis validiteten af politiets store registreringsarbejde, som retten i dag tog stilling til, da den skulle afgøre hvorvidt det kunne bruges til at svække de klagende demonstranters sag.

Flere af de klagendes advokater har undervejs undret sig over metoden, som ikke kendes fra tidligere sager, og muligvis ikke engang er lovlig, fordi politiet næppe må bruge sine registre, når de er parter i en civil sag.

LÆS OGSÅEnhedslisten kalder politi-registrering skræmmende

Samtidig har advokaterne svært ved at se hvordan tidligere eller senere synder og forbindelser bagudrettet kan berettige en splitsekund-beslutning fra politiet ved masseanholdelsen en decemberaften i 2009.

»Politiet prøver, nu her i forbindelse med ankesagen, at kriminalisere klagerne og på den måde overbevise landsretten om, at det var i orden at anholde dem under COP15. Men man kan ikke bruge eventuelt belastende oplysninger, man ikke kendte på anholdelsestidspunktet, som argument for, at det var berettiget at anholde dem«, har advokat Knud Foldschack, som er advokat for flere af de anklagede, udtalt.

Sidste retsmøde i ankesagen er 21. december 2011.

FACEBOOKBliv ven med Politiken