Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 3. jan. 2012 KL. 15.47

DMI: Nu er vinteren på vej

Små tegn tyder på, at der kommer sne og frost i slutningen af januar.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det har været mildt og blæsende, og mest af alt mindet om efterår.

Men snart skal vi til at finde de varme trøjer frem. Næsten halvejs gennem vinteren er det kolde vejr endelig på vej:

»De prognoser, som vi har i øjeblikket, viser fortsat, at det milde vejr fortsætter med temperaturer over det normale, men der har været nogle små tegn henover julen og her i det nye år, som måske kunne antyde, at det kommer til at ligne vinter, når vi kommer hen i slutningen af januar og starten af februar«, siger energi- og erhvervsmeteolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Jesper Rasmussen.

»Det er nogle små, usikre tegn, men i øjeblikket klynger vi os til alt, hvad vi har«.

Holder det stik, snakker vi dagsfrost og byger med sne, som godt kan blive liggende over en længere periode

Jesper Rasmussen, energi- og erhvervsmeteolog

Dagsfrost og sne
Han udtaler sig på baggrund af den seneste langtidsprognose, som netop er blevet udfærdiget.

LÆS OGSÅKraftig storm rammer Danmark i eftermiddag

Den viser ifølge Jesper Rasmussen, at der i den sidste del af denne måned kommer et skifte i vejret.

»Holder det stik, snakker vi dagsfrost og byger med sne, som godt kan blive liggende over en længere periode og ikke bare smelter efter et par timer. Vi kunne godt få en længere periode, hvor man kunne sige, at der kom vinteren«.

Ingen risiko for kraftige storme
Så hvis man går ud og køber sig en vinterjakke på januarudsalget, så er det ikke penge ud af vinduet?

»Nej, for der bliver højst sandsynlig brug for den i en periode på i hvert fald 14 dage, der strækker sig ind til midten af februar«.

PROGNOSESe din lokale vejrudsigt hos Vejret.dk (eksternt link)

Indtil da skal vi indstille os på en periode med samme type vejr, som det vi hidtil har oplevet i november og december.

»Det bliver blæsende for årstiden, men vi får ikke kraftige storme som den, der rammer landet i aften. Det bliver ustadig med regn af og til«, siger Jesper Rasmussen

FACEBOOKBliv ven med Politiken