Stadig flere nydanske familier fravælger folkeskolen og sætter deres børn i fri- og privatskoler.

Især de muslimske friskoler oplever et boom i elevtallet – på bare tre år er det steget med 25 procent fra 3.175 til knap 3.967 elever, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Væksten er en del af en bredere tendens: Indvandrere og efterkommere har overhalet flertallet, når det gælder brug af privatskoler: Mens 14 procent af elever med dansk baggrund går i privatskole, er andelen nu 15 procent for elever med anden etnisk baggrund.

Folkeskolen er ikke god nok
Det er især de ressourcestærke muslimske forældre, der vælger den almindelige folkeskole fra og melder deres barn ind i en af de cirka 22 friskoler, som er oprettet af tyrkiske, arabiske eller andre grupper fra det muslimske indvandrermiljø, siger kultursociolog fra Aarhus Universitet Christian Horst:

»De muslimske forældre har gjort sig nogle overvejelser om, at folkeskolen ikke er god nok. Forældrene mener, deres barn fortjener noget bedre«.

Annette Haaber Ihle, som er antropolog ved Københavns Universitet og har forsket i muslimske friskoler, mener, at folkeskolen ikke er god nok til at tage imod børn med en anden kulturbaggrund og få dem til at føle sig velkomne.

»Mindst hvert tredje barn, der går på en muslimsk fri- eller privatskole, følte ikke, at det blev accepteret i folkeskolen. De muslimske børn føler sig forfulgt«, siger Annette Haaber Ihle og henviser til en undersøgelse, hun lavede i 2007.

Gabet mellem tosprogede og andre er fortsat stort
De muslimske friskoler har været kritiseret for at isolere eleverne og understøtte dannelsen af parallelsamfund. Men børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke bebrejde de forældre, der vælger en muslimsk friskole til deres børn.

»Jeg synes, det er ærgerligt på samme måde, som når danske forældre vælger folkeskolen fra. Men i forhold til nydanske elever har vi det problem, at vi kan se, at folkeskolen ikke er god nok til at løfte dem fagligt«, siger hun.

De såkaldte Pisa Etnisk-undersøgelser viser, at gabet mellem tosprogede og andre elever i folkeskolen fortsat er stort. Svaret er derfor en faglig oprustning af folkeskolen, især når det gælder de tosprogede elever, siger Antorini:

»Det er utrolig vigtigt, at vi har en mangfoldig folkeskole for alle. Jeg har også besøgt nogle af de muslimske friskoler, og det kendetegner dem, at de lægger vægt på en meget høj faglighed og har mange elever, der går i gymnasiet bagefter«, siger Christine Antorini.

Også Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er bekymret over, at de muslimske elever i så høj grad fravælger folkeskolen: »Det er ikke i sig selv et problem, at man vælger en friskole – men det må ikke være, fordi man ikke er sikker på, at éns barn får en god undervisning og uddannelse«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken