Forsvarsministeriet og militærets fælles undersøgelsesgruppe fandt sidste år mindst dobbelt så mange fangesager i Irak, hvor danske soldater kunne være involveret, end forsvarsledelsens officielle tal på omkring 500 fangesager fra december sidste år.

Frasorterede grupper
Tallet blev udelukkende barberet ned, fordi der ikke skulle være tvivl om, at Danmark havde det folkeretlige ansvar for de nævnte fanger, erfarer Politiken. Kriteriet var, at danske soldater med sikkerhed havde lagt hånd på fangerne og havde fysisk kontrol over dem.

LÆS OGSÅForsvarstop kendte til høje fangetal

Dermed var der to grupper, som blev sorteret fra. Dels de mange fanger, som irakiske og britiske soldater tilbageholdt under danske militæroperationer, så danskerne undgik det folkeretlige ansvar for fangerne. Dels de fangesager, hvor det ikke stod helt klart, om de var danske soldaters ansvar.

Medvirken betyder medansvar
Men vicegeneralsekretær Trine Christensen fra Amnesty Internationals danske afdeling mener, at den kommende undersøgelseskommission om Irak skal kigge på alle sagerne en gang til.

»Hvis man er medvirkende til en operation, hvor der bliver taget fanger, så har man også et medansvar for dem. Så kan man ikke bare skrive sig ud af, at man deltog. Medvirken betyder medansvar«, siger Trine Christensen.

Forelagt oplysningen om de mange sager meddeler forsvarsminister Nick Hækkerup (S): »Undersøgelseskommissionen skal tænke så bredt som muligt. Derfor er det oplagt, at den kigger på alle sagerne«.

Manglende tilsynsforpligtelse
Politiken beskrev i går, hvordan undersøgelsesgruppen i maj sidste år fandt et notat, hvor det fremgik, at Hærens Operative Kommando i over fire år havde vidst, at danske soldater havde taget mindst 500 fanger - og ikke kun 198, som Forsvarsministeriet ellers meddelte Folketinget.

Nu viser det sig altså, at undersøgelsesgruppens eget tal var endnu højere, før sagerne blev sorteret.

Vicegeneralsekretær Trine Christensen fremhæver, at det kan have haft store konsekvenser for de irakiske fanger, at de officielle tal på antallet af fanger, som danske soldater har tilbageholdt i Irak i perioden 2003-2007, har været sat alt for lavt.

LÆS OGSÅAnsvaret for manipulation må placeres

For Danmark har dermed ikke kunnet opfylde sin tilsynsforpligtelse over for de fanger, der ikke indgik i de officielle tal.

»Det betyder, at vi ikke har levet op til vores ansvar for de fanger. Vi er utrolig bekymrede for, hvad der kan være hændt dem i den periode. Vi ved, at der er udbredt tortur, mishandling og drab i irakiske fængsler. Så vi kan kun frygte, hvad der er sket med de fanger. Det er meget alvorligt«, siger Trine Christensen.

Kompliceret undersøgelse
Undersøgelsesgruppens leder, kommandør Torben Mikkelsen, vil ikke kommentere gruppens arbejde, fordi dens materiale vil komme til at indgå i den kommende undersøgelseskommission.

Men Politiken har ved hjælp af centrale kilder kunnet sammenstykke, hvordan gruppen er kommet frem til sine konklusioner.

Gruppen begyndte sit arbejde i oktober 2010, efter at WikiLeaks offentliggjorde lækkede krigsrapporter om episoder med fanger, der også involverede danske soldater. Frem til december 2011, da gruppen indstillede sit arbejde, samlede de omkring 20 efterforskere mange tusinde dokumenter.

Først gennemgik efterforskerne dokumenterne fra WikiLeaks og kom frem til et antal fanger, som kunne være danske tilbageholdelser. Derefter blev hver enkelt tilbageholdelse sammenholdt med de daglige situationsrapporter og militærpolitirapporter fra den danske bataljon i Irak. Endelig gennemgik arbejdsgruppen alle optegnelser over radiokommunikationen.

Folkeretligt ansvar
Det var i den proces, at antallet af fangesager med formodet dansk involvering blev skåret ned fra over 1.000 til omkring 500, hvor det var tydeligt, at Danmark havde det folkeretlige ansvar. Det blev også klart, at »i et mindre antal tilfælde« blev de irakiske fanger ulovligt udleveret til irakiske myndigheder.

LÆS OGSÅPolitikere kritiserer eks-minister i fangesag

Desuden fandt undersøgelsesgruppen ud af, at der ikke var styr på registrering og tilsyn med fanger, og reglerne om udlevering og tilsyn blev ikke fulgt. Faktisk manglede der flere situationsrapporter og ugerapporter fra bataljonen i Irak. Det viste sig også, at hvert hold soldater havde forskellige definitioner af, hvornår en iraker skulle betegnes som tilbageholdt.

Fra de første dage i juni 2003 var soldaterne ikke ordentligt forberedt på, hvordan de skulle gribe ansvaret for tilbageholdte irakere an.

Militærpolitifolk måtte i begyndelsen skrive navnene på tilbageholdte irakere ned på en A5-blok. Al registrering foregik med håndskrift, indtil danskerne på eget initiativ oprettede en database på en computer og tastede navnene ind i et hjemmestrikket program.

FACEBOOKBliv ven med Politiken