Amanda kom til verden juledag, og hendes vestjyske forældre har ikke ønsket sig andet i årevis. Men Amandas første hjem var en fremmed hotellejlighed i Ukraine.

For her blev hun født af en ukrainsk rugemor, også kaldet surrogatmoder. Derfor skulle der gå over tre måneder, inden hun i weekenden kunne rejse hjem til Skjern sammen med sine forældre, Jan og Mette Dalsgaard.

De er overraskede over, hvor uigennemsigtig sagsbehandlingen har været:

»Vi blev til sidst nødt til at opholde os illegalt i Ukraine, mens danske myndigheder blev ved med at bede om yderligere dokumentation, uden at vi kunne få en tidsramme«, siger Jan Dalsgaard.

Familien Dalsgaards situation er ikke unik: Lige nu venter et andet dansk par i udlandet, efter at de har fået barn via en surrogatmoder i Indien. De har nu ventet i et år på at kunne rejse hjem. Deres visum til Indien er udløbet, så nu befinder de sig i et helt tredje land, fortæller deres advokat, Kåre Traberg Smidt. Parret selv har ikke lyst til at tale med pressen.

Børnene bliver statsløse
Ufrivilligt barnløse danskere er i flere år rejst udenlands for at få barn via en betalt surrogatmoder. Det skaber problemer, når parrene vil rejse hjem igen med deres nyfødte. For hjemlandenes lovgivning har sjældent taget stilling til surrogatmoderskab i udlandet.

I Danmark betragter man automatisk den fødende kvinde som mor. Så selvom den udenlandske surrogatmoder i en erklæring har frasagt sig forældreskabet over barnet, betragter danske myndigheder det som dokumentfalsk, når det er den danske mors og fars navn, der står på fødselsattesten. Danmark betragter altså ikke barnet som dansk.

Omvendt betragter Indien eller Ukraine heller ikke barnet som indisk eller ukrainsk – netop fordi der er tale om en surrogataftale, hvor surrogatmoderen inden fødslen har frasagt sig forældreskabet.

Derfor er et barn som Amanda statsløs. Uden pas og nationalitet kan hun derfor kun rejse ind og bo i Danmark, hvis hun bliver familiesammenført med sine forældre. En procedure, der kan tage alt fra nogle uger og op til et år.

Forældrene havner i et limbo
Menneskeretsadvokat Tyge Trier har selv rådgivet i 5-10 lignende sager, hvor danskere har været i Indien, Sydamerika eller Østeuropa. Han mener, at nybagte forældre havner i et limbo, der ikke gavner barnets tarv:

»Det er et fællestræk, at forældrene føler sig usikre og er bange. Det er en økonomisk og personlig stressfaktor at sidde i en venteposition i udlandet. Især når man lige er blevet forældre«.

Det Etiske Råd er imod, at man bruger betalte surrogatmødre i udlandet, men erkender, at det er et dilemma, når danske børn må vente flere måneder i udlandet med deres forældre:

»Jeg mener ikke, vi skal gøre det lettere for danske forældre at komme hjem, efter at de har betalt en surrogatmoder i udlandet, men omvendt kan vi heller ikke tabe et barn på gulvet«, siger Thomas Ploug, medlem af Etisk Råd, og efterlyser en konsekvent lovgivning på området.

Ifølge gynækologiprofessor Ian Cooke er det ikke kun Danmark, der bliver udfordret, når forældre rejser ud og får barn via surrogatmoder:

»Det er et meget stort legalt problem i flere lande, og der er ingen, der tænker over det, før der pludselig er et betydeligt antal par, der kommer hjem med et barn«, siger professoren, der har speciale i grænsekrydsende fertilitetsbehandling ved The University of Sheffield i England.

Varierende sagsbehandling
Der er ikke nogen samlet lovgivning i Danmark om surrogatmoderskab, men betalt surrogatmoderskab i udlandet er i praksis ulovligt.

Derudover er det kontroversielt og ofte genstand for debat: Kritikere mener, at der er fare for at udnytte fattige kvinder, der gerne vil bære en graviditet for at tjene penge. Tilhængere peger på, at disse kvinder har en fri vilje og også får noget ud af aftalen.

Advokat Tyge Trier mener, at denne diskussion også godt kan spille ind i det, han oplever som en varierende sagsbehandling: »Nogle gange vil myndighederne gerne have det løst hurtigt og få barnet hjem. Andre gange kan der være en meget formalistisk, bureaukratisk tilgang. Jeg kan godt have en fornemmelse af, at sagsgangens smidighed nogle gange er baseret på lidt subjektive, personlige holdninger i embedsværket«.

Det afviser Ankestyrelsens Familieretsafdeling, det tidligere Familiestyrelsen, i en mail:

»Sager, der forelægges for Ankestyrelsen, behandles objektivt og med stor forståelse for borgernes vanskelige situation, hvorfor sagerne prioriteres højt«.

»Et mørketal«
Spørgsmål om surrogatmoderskab er spredt over flere myndigheder, og der er derfor ingen, der har det samlede ansvar eller fører statistik. Ingen ved, hvor mange danskere der i alt har været i udlandet for at få barn via en surrogatmoder.

Ankestyrelsens Familieretsafdeling, der er øverste myndighed på området og rådgiver andre instanser i særlige sager, har de sidste fire år set under ti sager.

Men DR påviste for fire år siden med dokumentaren ’Rugemor til salg’, at mindst 11 børn i Danmark er født via surrogatmoder, mens Politiken kender til flere par, der har fået barn via surrogatmoder i Indien, end den danske ambassade i Indien gør. Tyge Trier kender til sager, hvor det er lykkedes forældre at rejse ind i Danmark med et rugebarn uden myndighedernes vidende.

»Der må være et mørketal«, siger han.

Amandas forældre påpeger, at de ikke har betalt deres ukrainske surrogatmoder. At Amandas far, Jan Dalsgaard, er hendes genetiske far, blev fastslået i Ukraine ved hjælp af dna-test, og det er derfor, at hun nu har fået lov til at komme hjem via familiesammenføring.

Næste skridt for Amanda er, at hun skal stedbarnsadopteres, så hendes mor, Mette Dalsgaard, også er den juridiske mor. Og så skulle hun også gerne blive dansk statsborger med tiden. Alt det er dog mindre vigtigt nu, mener Jan Dalsgaard:

»Det har været en lang, sej kamp og en trist start for vores familie. Men derfor er det også helt fantastisk at komme hjem nu og vise hende frem for familie og venner«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken