Danmark hører til de lande i Europa, der er bedst til at holde flygtninge borte fra deres grænser.

Mens asylansøgertallet sidste år generelt voksede med 19 procent i de europæiske lande, gik udviklingen herhjemme i den modsatte retning: I alt søgte 3.810 mennesker om asyl, hvilket er et fald på 23 procent sammenlignet med 2010.

FN's flygtningeagenter UNHCR har netop kortlagt den globale strøm af flygtninge, og i Europa er fordelingen af asylansøgere mildest talt forskellig.

Det arabiske forår og krigen i Afghanistan førte sidste år titusindvis af flygtninge til de sydeuropæiske lande, og alene i Malta voksede ansøgertallet med 1.221 procent.

Med til billedet hører, at Grækenlands asylsystem er brudt mere eller mindre sammen, og at antallet af registrerede flygtninge derfor er alt for lavt sat.

En bemærkelsesværdig tendens
Men når flygtningene rejser videre op gennem Europa, styrer de som regel uden om Danmark.

Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp og tidligere har arbejdet i både UNHCR og Udlændingeservice, kalder tendensen for bemærkelsesværdig.

»Der findes ikke systematiske undersøgelser af, hvorfor asylansøgere vælger det ene land frem for det andet. Men en del af forklaringen kan være en formodning og viden om, at de har større chancer for at få opholdstilladelse. Det gælder for eksempel for den somaliske gruppe, som i mange år fik afslag på asyl i Danmark. Ofte bliver flygtninge rådgivet af menneskesmuglere, der anbefaler dem at rejse til bestemte lande«.

Svigtende solidaritet
Ifølge Eva Singer har den stramme danske udlændingepolitik utvivlsomt medvirket til, at asyltallet gennem en længere årrække har ligget lavt. Det drejer sig ikke alene om de vedtagne love, men i høj grad også om psykologi:

»De store grupper af flygtninge undgår formentligt også Danmark på grund af det, de opfatter som den danske udlændingepolitik. Men det er svært at sige, om vi kan blive ved med at gemme os og få væsentlig færre ansøgere end andre europæiske lande. Alle kigger til hinanden og vil ikke virke som de mest liberale«, siger Eva Singer.

Foreløbig har regeringen ikke lagt op til afgørende lempelser af asylpolitikken, og selv hvis den vil signalere en blødere kurs over for udlændinge, vil der gå tid, før det slår igennem i statistikkerne, siger asylchefen. Til gengæld er det mere åbent, hvor længe EU-landene kan undgå at forholde sig realistisk til den skæve fordeling af flygtninge medlemsstaterne imellem.

»Solidariteten er allerede blevet brudt langt hen ad vejen. Omkring 80 procent af alle flygtninge kommer nu ind via Grækenland, hvor asylsystemet er brudt fuldstændig sammen, og kun et fåtal bliver registreret, mens resten lever illegalt på gaden.

Senest er Grækenland begyndt at bygge en tre meter høj mur ved grænsen til Tyrkiet.

Spørgsmålet er, om de sydeuropæiske lande til sidst opgiver at påtage sig ansvaret for asylsagsbehandlingen for ikke at stå alene med ansvaret for hovedparten af Europas flygtninge«, siger Eva Singer med henvisning til den såkaldte Dublinregel. Den betyder, at EU-landene kan udvise asylansøgere til det første land, hvor de er ankommet.

Urimelig fordeling
EU's kommissær for indre anliggender, svenske Cecilia Malmström, har tidligere sagt, at »Europas løfter om solidaritet blev prøvet i 2011«, og at medlemslandene »kollektivt dumpede til prøven«. Hun håber på et bedre samarbejde i år, og noget tyder på, at opgaven er blevet lidt mere overskuelig. I de første måneder af 2012 faldt antallet af nordafrikanere, der sejler over Middelhavet.

Ifølge de radikales udlændingeordfører, Zenia Stampe, er det dybt urimeligt, at sydeuropæiske lande som Grækenland står med ansvaret for hovedparten af Europas flygtninge.

»Den eneste fornuftige løsning er at få nogle fælles europæiske regler, så det er ikke er EU-landenes geografiske beliggenhed, der afgør antallet af flygtninge. Det vil skabe en langt mere retfærdig fordeling, og derfor arbejder de radikale både for fælles regler og for at få ophævet Danmarks EU-forbehold på asylområdet«, siger Zenia Stampe.

LÆS MEREUnge i Nordafrika tror på fremtiden og bliver hjemme

Men på det punkt kan de radikale roligt regne med at møde modstand; også internt i regeringen. Ganske vist skal retsforbeholdet sendes til folkeafstemning i denne valgperiode, men kun for at blive erstattet med en særlig tilvalgsordning, så Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af samarbejdet, vi vil deltage i.

Regeringens mål er at skaffe et bredt flertal, men hvis afskaffelsen betyder en lempelse af udlændingepolitikken, kan de vinke farvel til de borgerliges stemmer. Dansk Folkeparti vil beholde retsforbeholdet:

»Vi er modstandere af en fælles europæisk fordeling, for det vil betyde langt flere flygtninge til Danmark. Der er stadig store integrationsproblemer, og vi skal ikke belønne menneskesmuglere, der spekulerer i slappe udlændingeregler«, siger partiets næstformand, Peter Skaarup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken