Der kan meget vel være en direkte forbindelse mellem spionsagen mod en 49-årig professor og den seneste trusselsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det vurderer tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen på baggrund af de oplysninger, som den tiltalte professor selv har givet Weekendavisen.

LÆS OGSÅProfessor tiltales for spionage for russisk efterretningstjeneste

Til avisen forklarer finskfødte Timo Kivimäki, der nu er suspenderet fra Københavns Universitet, at han har givet det, han har anset for russiske diplomater - og ikke agenter - vurderinger og analyser af konflikterne i Irak og Afghanistan samt af territorialdiskussionen i Arktis.

»Jeg undrede mig over, at PET direkte nævnte Arktis i sin seneste udmelding. Nu forstår jeg det bedre«, siger Hans Jørgen Bonnichsen med henvisning til, at den 49-årige allerede i september sidste år blev anholdt og sigtet i al hemmelighed.

Kampen om Arktis
Netop Arktis har de seneste år været genstand for et kapløb mellem en række store lande som USA, Rusland, Canada og Kina, der alle har interesser i at få adgang til de råstoffer, der bliver tilgængelige i takt med, at isen smelter og nye søveje åbnes.

LÆS OGSÅDanmark får en arktisk ambassadør

Men også lande som Norge og Danmark leger med, og det fik i januar regeringen til at udpege en permanent arktisk ambassadør til at varetage rigsfællesskabets interesser på området.

»Arktis har virkelig stormagternes interesse, både når det handler om infrastruktur og de energikilder, der ligger i det arktiske område. Her betyder det naturligvis meget for russerne, hvis de på forhånd kan få en viden om Danmarks holdninger og synspunkter inden en forhandling«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Rusland og Kina er hovedaktører
I den seneste 'Nationale trusselsvurdering' fra Center for Terroranalyse under PET fremgår det, at Danmark fortsat er et mål for en række landes efterretningstjenester.

LÆS OGSÅBonnichsen: Der spioneres i Danmark hver dag året rundt

Men hvor de udenlandske agenter tidligere havde fokus på samfundsundergravende virksomhed, spioneres der i dag i stigende grad mod »danske erhvervsinteresser, forskning, højteknologi og det arktiske område«, hedder det i vurderingen fra 31. januar.

»De metoder, der anvendes som led i spionage, er blandt andet menneskelige kilder, indbrud og tyveri, aflytning og overvågning, gennemgang af kasserede dokumenter og PC'ere samt afpresning og bestikkelse. Ofte anvendes moderne informations- og kommunikationsteknologi, hvorfor også cyberspionage, herunder computerhacking, udgør en trussel mod Danmark«, skriver Center for Terroranalyse i sin vurdering.

Hans Jørgen Bonnichsen peger på, at især russerne og kineserne er aktive, når det handler om industrispionage.

»Der dukker hele tiden nye sager op rundt omkring, og hovedaktørerne er russerne og kineserne, som blandt har forsøgt at få fat i General Motors hybridteknologi«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken