Lars Hedegaard, der ved en julefrokost i 2009 sagde, at »når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det«, er glad for, at han er blevet frikendt ved Højesteret i det, han kalder en »udmarvende retssag«.

Når udtalelserne er sagt privat, kan man ikke straffes, siger Højesteret blandt andet.

Hedegaard, der er formand for Trykkefrihedsselskabet, kom med udtalelserne i et interview under en julefrokost, og efterfølgende blev de publiceret på bloggen snaphanen.dk.

LÆS MERELars Hedegaard bliver frifundet for udtalelser om muslimer

Udtalelserne var nedværdigende over for muslimer, mener Højesteret, men både Højesteret og Lars Hedegaard er enige i, at udtalelserne ikke blev sagt i den tro, at de ville blive udbredt til en større kreds.

Det mente landsretten ellers, men procesbevillingsnævnet gav Lars Hedegaard lov til at få prøvet sagen hos Danmarks øverste retsinstans, hvor der ikke var tvivl om sagen.

»Det glæder mig, at det er med dommerstemmerne 7-0«, siger Lars Hedegaard til politiken.dk.

Vil have skriftlig garanti
Lars Hedegaard vil nu fremover kræve underskrifter fra alle, der vil tale med ham.

»Min fejl var, at jeg ikke betingede mig, at jeg fik interviewet til godkendelse«, siger Lars Hedegaard.

FAKTADet sagde Trykkefrihedsselskabets formand

»Hvis folk kommer i mit hjem og vil interviewe mig, så vil jeg nu kræve, at man skriver under på, at der ikke bliver offentliggjort noget uden min godkendelse. Og det gælder uanset, om folk er journalister eller ej«, siger Lars Hedegaard.

»Sådan skal man gøre i dag. Det gjorde man ikke engang«.

Tale frit i hjem
Lars Hedegaard mener dog ikke, at dagens dom er en sejr for hans mærkesag.

»Dommen kan ikke uden videre udlægges som en sejr for ytringsfriheden, for straffelovens paragraf 266b, der i sin nuværende udformning er en skændsel for ethvert retssamfund og en åben invitation til grundløse retssager, består uændret. Vi har således stadig ikke lov til at føre sandhedsbevis, hvis vi står anklaget efter denne paragraf«, siger Lars Hedegaard til Trykkefrihedsselskabets medie Sappho.

»Til gengæld glæder jeg mig over, at min frifindelse i det mindste betyder, at der en sat en grænse for, hvor dybt staten kan blande sig i privatlivet. Højesteret har klart statueret, at et udsagn – for at være strafbart – skal være fremsat med henblik på offentlig udbredelse. Vi kan altså tale frit vores eget hjem«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken