Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 29. apr. 2012 KL. 21.47

Minister sender eksperter til Esbjerg efter kommunalt svigt

Den værste sag, jeg har set, siger Karen Hækkerup om kommunens mange svigt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den her sag er den værste, jeg har set, forstået på den måde, at der har været så mange svigt i det kommunale system

Karen Hækkerup (S)

Esbjerg Kommune formåede ikke at afsløre den såkaldte Esbjerg-mand, før han begik en stribe seksuelle overgreb på børn.

Og det selv om Esbjerg Kommune ifølge kommunens egne sagsakter fik fem konkrete advarsler i løbet af to et halvt år. Det afslører 21Søndag, der er kommet i besiddelse af en ucensureret version af kommunens redegørelse i sagen.

LÆS ARTIKELKommune fik flere advarsler i omfattende misbrugssag

Socialminister Karen Hækkerup (S) sender nu eksperter fra Ankestyrelsen af sted til Esbjerg, hvor de skal gennemgå samtlige børnesager i kommunen.

»Den her sag er den værste, jeg har set, forstået på den måde, at der har været så mange svigt i det kommunale system«, siger Karen Hækkerup til 21Søndag.

Overgreb mod 10 børn
21Søndag afslører på baggrund af Esbjerg Kommunes egne sags-oplysninger, at den nu dømte 41 årige JA efter alt at dømme kunne have være stoppet for flere år siden.

Kommunen fik nemlig en stribe tydelige advarsler fra især skole og SFO om, at familiefaren kunne have krænket en række børn seksuelt, herunder hans egne.

Men underretningerne blev ikke taget alvorligt af kommunen, og JA kunne fortsætte sit misbrug. Han blev november sidste år idømt 7 års fængsel for overgreb mod 10 børn. De 5 af børnene er fra Esbjerg.

LÆS OGSÅ Mor: Jeg henvendte mig om overgreb i 2008

Forelagt 21Søndags dokumentation konkluderer en af landets førende eksperter i kommunal sagsbehandling:

»Man kunne have forhindret de overgreb, der fandt sted i de tre år, der gik, inden man fik sagen undersøgt tilstrækkeligt og handlet«, siger Karin Kildedal, socialrådgiver og lektor på Aalborg Universitet til 21Søndag.

Det er første gang socialministeriet sætter en kommunal familieafdeling under administration ved at lade eksperter fra ankestyrelsen gennemgå alle børnesager i kommunen.

Kommune beklager
Formanden for Børne- og familieudvalget i Esbjerg Kommune, Hans Erik Møller (S), kalder sagen yderst kritisabel.

»Jeg håber så sandelig, at vi har fået ryddet op«, siger Hans Erik Møller, der på kommunens vegne »virkelig beklager« hele hændelsesforløbet.

»Hvis det var muligt at skrue historien tilbage og gøre det om, så ville jeg meget gerne have gjort det, men det kan jeg ikke«, siger han til 21Søndag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk