Det er længe blevet anset som en umulighed.

Sundhedsudgifterne kan ikke falde. Dertil er presset fra det stigende antal ældre, nye behandlingsmetoder og stadig mere krævende velfærdskunder for stort.

Men nye tal fra OECD viser, at det danske sundhedsvæsen har gjort det umulige. Fra 2009 til 2010 – der er det senest offentliggjorte år – faldt udgifterne til det danske sundhedsvæsen fra 11,5 til 11,1 procent af bruttonationalproduktet. En udvikling, der blandt andet er et resultat af de massive krav om besparelser, som er fulgt i kølvandet på den finansielle krise.

LÆS OGSÅDrastisk fald i fedmeoperationer sparer sygehuse for 100 millioner

Et fald på 0,4 procentpoint lyder ikke af meget. Men omsat til kroner og øre svarer det til en besparelse på cirka syv milliarder kroner, konstaterer professor Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut.

»Det er en meget kraftig opbremsning. Den står i skærende kontrast til udviklingen i de foregående 10 år, hvor de danske sundhedsudgifterne kun syntes at kunne stige«, siger han.

Danmark har sparet allermest
OECD’s tal viser da også, at Danmark er et af de lande, der har sparet allermest på sundhedsudgifterne fra 2009 til 2010. De eneste lande, der har oplevet et mere brat fald i sundhedsudgifterne, er kriselande som Grækenland, Portugal og Irland.

»Vi er gået fra en situation i sommeren 2009, hvor den største bekymring var, om man kunne få arbejdskraft nok, til en ny virkelighed, hvor der fyres både læger og sygeplejersker. Det vil ikke overraske mig, om sundhedsudgifterne er faldet yderligere i 2011«, siger Jes Søgaard.

Han mener dog ikke, at besparelserne nødvendigvis har skadet patienterne.

»Det danske sundhedsvæsen er på vej i den rigtige retning. Tidligere var det sådan, at økonomi kørte på et spor, faglighed på et andet og forskning på et tredje. I dag er man blevet meget bedre til at tænke de ting sammen«, siger han.

LÆS OGSÅRegionerne: Flere danskere kan komme til at betale operationen selv

Overforbrug af dyr medicin stoppet
Samme oplevelse har professor og centerchef på Rigshospitalet Bent Ottesen fra Rigshospitalet. Her har man opnået store besparelser, ved at opererede patienter er indlagt i kortere tid for tidligt at komme i genoptræning. Samtidig har man fået tøjlet et overforbrug af den dyreste medicin.

»Det har været nogle ret hårde sparerunder, der er kørt gennem systemet. Det har presset os ud i en situation, hvor vi er blevet tvunget til at tænke nyt«, siger han.

Ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har besparelsen sat sit tydelige aftryk på kvaliteten af den service, danskerne tilbydes på landets hospitaler:

»Der presses flere og flere patienter gennem sundhedsvæsenet. Det opleves som en fabrik, hvor det kun gælder om at ekspedere flest muligt uden at tage individuelle hensyn«, siger hun.

»Selvfølgelig kan det mærkes«
Formand for Danske Patienter, Lars Engberg, hejser også advarselsflaget:

»OECD’s tal viser sort på hvidt, at det rent faktisk går ud over sundhedsvæsenet, når der skæres. Selvfølgelig kan det mærkes af patienterne«, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsnet i 2011 lige over 147 milliarder kroner. Beløbet viser, at sundhedsudgifterne har en afgørende betydning for de offentlige finanser, mener økonomisk vismand Claus Thustrup Kreiner:

»Jeg skal ikke dømme om, om det er godt eller skidt, at sundhedsudgifterne er faldende. Det er en politisk beslutning. Men man må blot konstatere, at sundhedsudgifterne udgør en stor andel af det offentlige forbrug og i sig selv har potentialet til at lægge et massivt pres på statsbudgetterne«.