Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Udgifter til asylansøgere er tredoblet på fire år
Samlet set vil udgifterne i 2012 til indkvartering af asylansøgere stige til over en milliard kroner. - Foto: Thoams BORBERG (arkiv)
Ikke siden 2002 er der brugt så mange penge på at indkvartere asyl-ansøgere.
Seneste Nyt
Navne
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Fakta
Asylcentre
Budgettet for 2012 var sat til 941 millioner kroner, men forventes at skride med 85 millioner til over én milliard ? måske mere. Det er en tredobling af budgettet på fire år. Dengang i 2008 var det 370 millioner.
Antallet af herboende flygtninge, der har fået endeligt afslag på at blive i Danmark, er steget til 1.374. Sammenlignet med tidligere år er det en kraftig stigning fra 510 i 2009.
Kun sjældent rejser de afviste asylansøgere frivilligt. Samtidig har politiet meget svært ved at sende dem hjem med tvang.
I 2008 kostede indkvarteringen af asylansøgere den danske stat 370 millioner kroner.
Bare to år senere var beløbet steget til 941 millioner og videre til 947 millioner sidste år.
»Vi bruger uforholdsmæssigt mange penge på det her område«, siger Venstres integrationsordfører Inger Støjberg. Hun bliver bakket op af Dansk Folkeparti:
»Det er en meget voldsom stigning, og noget tyder på, at det bliver værre«, siger integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har han ret i.
LÆS OGSÅOdenses borgmester: Vi bør hjælpe med at huse asylansøgere
Hvor man for bare et halvt år siden forventede at holde niveauet, har det stigende antal asylansøgere, som i disse måneder bliver indkvarteret på landets asylcentre, fået Finansudvalget til at vurdere i en halvårsopgørelse i maj, at budgettet vil skride med cirka 85 millioner kroner.
Samlet set vil udgifterne i 2012 dermed stige til over en milliard kroner.
Tankevækkende prioritering
I et notat til halvårsopgørelsen fremgår det videre, at budgettet kan skride yderligere, hvis presset på de danske asylcentre fortsætter.
Og det har det gjort. Justitsministeriet, som er øverste ansvarlige for asylområdet, vurderer over for Politiken, at prisen formentlig bliver endnu højere, om end man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at sætte præcise tal på.
LÆS OGSÅUdlændingestyrelsen: Asylpresset er ekstraordinært stort lige nu
Med udgifter på over en milliard kroner til indkvarterede asylansøgere er vi nået til et niveau, hvor asylansøgerne koster Danmark »afsindigt mange penge«, mener Dansk Folkeparti.
»Det er tankevækkende, at i disse reformtider, hvor en hel masse velfærdsområder skal holde igen, stiger udgifterne til asylområdet voldsomt. Spørgsmålet er, om man vil prioritere danskerne eller udlændingene«, siger Martin Henriksen.
V: Ny regering lokker asylansøgere til
Regeringen har meldt ud, at man vil forbedre forholdene for asylansøgerne ved at give dem mulighed for at bo og arbejde uden for centrene.
Det har intet at gøre med, om ansøgere kan få asyl. Alligevel virker sådanne udmeldinger som en magnet på ansøgerne, mener Inger Støjberg:
»Vi har set en eksplosiv udvikling i antallet af asylansøgere, siden den nye regering er tiltrådt. Rygterne om bedre forhold løber hurtigt; flere asylansøgere kommer til, og så vil udgifterne stige. Vi har kun set starten af denne udvikling«, siger hun.
Kan ikke sættes på formel
Både SF og Socialdemokraterne erkender stigningen, men finder den ikke bekymrende:
»De store udsving skyldes, at der er rigtig meget ufred i verden lige nu. Ikke mindst i Syrien. Derfor kommer der mange asylansøgere. Ikke fordi vi har lempet reglerne, for det har vi ikke. De omkringliggende lande oplever samme pres«, siger Trine Bramsen (S), formand for udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
LÆS OGSÅDanmark er i stilhed ophørt med at tvinge irakere hjem
Uanset grunden til flere asylansøgere i landet, har vi så råd til, at udgifterne til området er det højeste i 10 år, når reformer skal nedbringe de offentlige udgifter på mange andre områder?
»Reglerne er gode, som de er nu. Vi skal huske på, at vi er i en ekstraordinær situation, hvor vi altså skal hjælpe flygtninge fra krig. Lige nu er det børnefamilier, som er drevet på flugt fra Syrien, vi tager imod. Det skal vi have råd til«, mener Trine Bramsen:
»Jeg frygter ikke, at budgetterne sprænges, for vi er ikke interesserede i at få flere asylansøgere. Men det her kan ikke sættes på formel. Krige varierer over tid, så nogle gange vil der være udsving«.
På niveau med 2002
Der er i dag 5.200 flygtninge i de 23 danske centre, og tallet forventes at stige til over 6.000 i år.
Vi skal 10 år tilbage til 2002 for at overgå det tal. Dengang var der 8.175 asylansøgere i de danske centre, hvilket kostede 1,27 milliarder kroner.
Det er dog langt fra den ekstraordinere situation med flygtningene fra Balkan i 90’erne, hvor det i 1994 toppede med 23.839 indkvarterede asylansøgere i 163 centre. Dengang kostede det 2,67 milliarder kroner at huse asylansøgerne.
LÆS OGSÅJustitsministeren beskyldes for at tilbageholde oplysninger om irakere
Trods de stigende udgifter til indkvartering af asylansøgere er det blevet billigere at huse den enkelte ansøger.
Det skyldes, at Udlændingestyrelsen har effektiviseret nogle centre, mens andre er blevet nedlagt, så en asylansøger i dag i gennemsnit koster 211.400 kroner om året. Det er en besparelse på cirka 40.000 kroner fra sidste år, hvor en asylansøger kostede i omegnen af 250.000 kroner, oplyser Udlændingestyrelsen.
Nægter at rejse hjem
Den primære grund til stigningen er i stedet, at politiet har svært ved at tvangshjemsende afviste asylansøgere, som ikke rejser frivilligt. Lige nu står 1.374 i udsendelsesposition. I 2009 var tallet 510, mens det sidste år var 976.
Hjemsendelserne er specielt besværlige, når det handler om afviste asylansøgere fra Afghanistan, Iran og Irak.
Flere steder ønsker myndighederne ikke at tage imod deres egne borgere, medmindre de selv vil rejse hjem. Og det vil langt hovedparten ikke, siger politiet. Derfor bliver de boende i centrene. Og det er en uholdbar situation, mener Dansk Folkeparti.
LÆS OGSÅPresset på Danmarks grænser er det største i årevis
»Jeg håber, at vi med resten af oppositionen kan lave en kontrakt med vælgerne, hvor vi forpligter os til – hvis vi en dag kommer til magten – at begrænse asylansøgere i Danmark af hensyn til de offentlige udgifter«, siger Martin Henriksen.
Men vores nabolande oplever samme pres. Er der ikke tale om en ekstraordinær stigning for alle lige nu?
»Der er klart pres på lige nu, men selvfølgelig kan vi begrænse asylstrømmen, hvis vi vil. Hvis du kigger på Sverige, hvor mange de senere år er blevet familiesammenført eller har fået asyl, så er flygtningepresset langt højere end i Danmark. Så selvfølgelig er landets politik afgørende for, hvor mange der søger og får asyl«.
Se også
Forsvarsminister: Sag om fange-video er meget beklagelig
Nick Hækkerup beklager men vil ikke love, at fejl får konsekvenser.
Er Danmark det syge barn i sengen?
Teleselskab trækker sig fra Facebook
Politisk flertal: Økonomien må ikke styre ældres hjemmehjælp
Socialministeren er kaldt i samråd. Flertal vil kigge på serviceloven efter principiel dom.
Britiske muslimer tager afstand fra terrorangreb
Mand får bøde på 14.000 kroner for at udleje værelse til turister i tre dage
Ifølge en lov i New York er det ulovligt at udleje værelser i mindre end 30 dage.
Ritts fornøjelige luksusbog dyrker kærligheden til bær
Ritt Bjerregaard og Jørgen Vittrup giver en hånd til køkkenhavens håndlangere.
Giroen er afgjort: Nibali øger føring på enkeltstart
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Kend din kommune
Seneste TV Danmark
22. maj. KL. 23.38 TV Metro-teknikere samler gigantisk underjordisk maskine
22. maj. KL. 12.19 TV Uddannelsesredaktør: »Spillet er i fuld gang. Der bliver råbt og skreget«
19. maj. KL. 03.51 TV Se festen på Rådhuspladsen efter Grand Prix sejr
18. maj. KL. 14.53 TV »Det var voldsomt. Det var meget voldsomt«
18. maj. KL. 14.52 TV Skru tiden tilbage: Voldsomme uroligheder, gadebål og kampklædt politi den 18. maj 1993
SKAT svarer igen på kritik: Tvangsopløser BT
Andel af folk der arbejder hjemmefra