Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 12. aug. 2012 KL. 14.33

Efter hård landing: Rumfart ikke farligere end så meget andet

Alt virkede som det skulle under test, mener raketbygger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SE VIDEO FRA REFSHALEVÆRKSTEDET

Tag en lille rundtur i raketværkstedet



SE VIDEO Tag en rundtur i raketværkstedet på Refshaleøen

Se Kristian von Bengtson lege Jørgen Clevin



SE VIDEO Raketmanden tegner og fortæller om sin rumraket

Han har lige set den rumkapsel, der en gang skal fragte ham til rummet, hamre mod havoverfladen med over 100 kilometer i timen.

Men alligevel mener amatør-raketbygger Peter Madsen ikke, at rumfart er farligere end så meget andet.

»Bjergbestigninger på de højeste tinder er også farligt. Bare det at sejle ud på havet og lave de her ting er farligt«, siger Peter Madsen med henvisning til den flydende affyringsrampe, som ham og hans makker brugte til at affyre deres raket fra.

SE OGSÅRaketdrenge gør sig klar på havet ud for Bornholm

Selv om landingen var hård, så har testdukken Randy, som sad i pilotsædet, overlevet turen, konstaterer raketbyggeren.

»Han er i fin form og kommer til at flyve igen. Jeg tror, at det har været ret voldsomt. Det svarer til at køre galt i en bil, men i et rigtig godt sæde«, siger Peter Madsen, der er manden, som skal overtage Randys plads en gang i fremtiden.

Fløj skævt
Testdukken Randy og rumkapslen med navnet Beautiful Betty er en del af Copenhagen Suborbitals, hvis formål er at bygge en dansk rumraket, som en dag kan sende en dansker i rummet.

Dagens affyring var den seneste i en lang række af forsøg forud for den endelig opsendelse. Denne gang skulle holdet teste de faldskærme, som skal bringe rumkapslen sikkert til jorden.

Raketten blev sendt af sted klokken lidt over 9 i morges fra en flydende affyringsrampe i Østersøen. Men løfteraketten nåede dog aldrig op i den planlagte højde, da den efter få sekunder begyndte at tumle rundt i luften.

Ifølge Peter Madsen skyldtes det, at rakettens brændstof skabte uligevægt.

LÆS OGSÅ Hov, hvad skete der? Dansk rumraket røg pludselig i vejret

»Når vi bruger brændstof, så flytter vægten sig. Ved at bruge brændstof fra forenden bliver raketten lettere og lettere foran, og på et vidst tidspunkt beslutter den sig for at vende om og flyve baglæns«, forklarer Peter Madsen.

Da raketten aldrig kom op i de planlagte 1.000 meters højde nåede de faldskærme, som skulle have bremset kapslen, aldrig at folde sig helt ud.

»Hvis det bare havde været lavvande, så havde vores skærme nået at folde sig ud«, siger Peter Madsen.

Systemerne virkede
Alle systemerne virkede dog som de skulle undervejs, så derfor betegner han stadig testen som en succes.

»Vi har gjort noget i dag, som kun store rumfartsprogrammer har gjort. Vi har haft en spændende dag«.

Næste mål bliver nu at lave en raket, som kan styres.

SE OPSENDELSENAmatørraket affyret i Østersøen

»Vi vil meget gerne flyve med en aktivt styret raket. Det kan vise sig at være noget, som hurtigt kan lykkees. Vi har motorer, som virker godt, så muligheden for at styre dem er åben«.

Vi holdt tidsplanen
Dagens opsendelse af rumkapslen Beautiful Betty blev noget kaotisk for mange tilskuere, som troede, at raketten først ville blive skudt af sted klokken 10.00.

Det sammen gjaldt kameraerne fra TV 2 News, som havde svært ved at følge med raketten, da den først var i luften. Den tidlige opsendelse fik i første omgang medierne til at tro, at der var gået noget galt, men Peter Madsen forsikrer af alt gik efter planen.

LÆS OGSÅ Forbløffet tilskuer: »Jeg så bare en røgsky«

»Vi fløj mellem 9 og 10, som var planlagt. Jeg tror, vi affyrede omkring 9.18. Vi skød tidligt, fordi der var meldinger om stigende søgang i vejrudsigten. Det blev fastlagt allerede i går«, siger han.

Han ærgrer sig dog over, at mange af projektets fans og støtter gik glip af opsendelsen, fordi de havde misforstået tidspunktet.

»Det er ærgerligt. Jeg undrer mig over, at Ingeniøren (avis, som følger rakebyggerne tæt, red.) ikke har haft det ude. Men det er, hvad der sker«, siger Peter Madsen.