Hvert år bliver et stort antal politiklagesager opgivet, fordi det ikke kan lade sig gøre at finde frem til de betjente, der er klaget over.

Det oplyser både direktøren for den nyoprettede politiklagemyndighed, Kirsten Dyrman, og den netop afgåede formand for Politiklagenævnene i Danmark, advokat Helle Lokdam.

»Det er et meget seriøst problem«, siger Helle Lokdam.

Hun anslår, at mellem 100 og 150 af de 700 klagesager, hun gennem to og et halvt år i Politiklagenævnet for København har haft i hænderne, er endt med, at de involverede betjente ikke har kunnet identificeres.

LÆS OGSÅ Københavns Politi brugte 15 måneder på at finde salatfad

»Det er ikke betryggende for folks retssikkerhed, at man har en klageordning, hvor man ofte ikke kan komme til bunds i sagerne, fordi man har problemer med at identificere de betjente, der er klaget over«, siger Helle Lokdam.

COP15-anholdelse langt fra enestående
Den seneste uge har der været voldsom debat om en klagesag, hvor statsadvokaten efter to og et halvt års efterforskning opgav og derefter genåbnede sagen om at finde frem til de betjente, som en uskyldig terroranholdt har klaget over.

Men sagen er langtfra enestående, bekræfter Kirsten Dyrman.

Hun er direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der ved årsskiftet overtog opgaven med at behandle klager over politiet. Allerede nu har DUP måttet henlægge en række klagesager, fordi det ikke har været muligt at finde frem til de betjente, der er klaget over.

»Vi har sager, hvor vores mulighed for at finde ud af, hvad er der sket, er strandet på, at vi simpelthen ikke har kunnet finde frem til den pågældende politimand«, siger Kirsten Dyrman.

Ingen mulighed for afgørelse
Det betyder, at den pågældende betjent ikke kan blive hørt, og dermed har politiklagemyndigheden ikke nogen mulighed for at nå frem til en afgørelse.

»Vi kan ikke gå ud med en generel kritik eller noget som helst andet, hvis ikke vi har fat i den person, der klages over. Så er vi nødt til at afvise klagen og sige til borgeren, at vi ikke har været i stand til at identificere den pågældende, og at vi ikke kan gøre mere«, siger direktøren.

På landsplan forventer DUP at modtage i alt 1.500 klagesager i løbet af 2012.

Problemet med at identificere betjente, som borgerne har klaget over, er særligt stort i forbindelse med større politiaktioner, som under klimatopmødet COP15, hvor der er mange betjente på gaden.

Advokat Helle Lokdam opfordrede for mere end to år siden til at indføre et system, der gør det muligt at genkende politifolk ved den slags aktioner.

»Jeg har svært ved at se en anden løsning, end at man finder et system, så betjentene kan identificeres, for eksempel ved et nummer på brystet«, siger hun.

LÆS OGSÅ SF: Minister må forklare politibrøler

Direktør Kirsten Dyrman fra den nyoprettede politiklagemyndighed ser også gerne, at politifolkene får numre.

»Jeg vil da gerne sige, at det jo kunne lette identifikationen – især i sager, hvor der er mange betjente involveret i en episode. Det ville være bedre for alle parter, både for betjentene og for de borgere, der føler sig i klemme«, siger hun.

Mens SF og Enhedslisten ønsker at indføre numre på politifolkenes uniformer, er både S og R nu parate til at tale om ordningen. Ifølge retsordfører Ole Hækkerup (S) er det et problem, hvis sager må henlægges, fordi påklagede betjente ikke kan identificeres, men han vil ikke umiddelbart følge ønsket om identifikationsnumre på politifolk.

»Jeg vil gerne til bunds i omfanget af sager, som må henlægges og vide mere om årsagerne. Samtidig vil jeg understrege, at det er nødvendigt med tillid til politiet og i politiets egen interesse, at de her problemer bliver opklaret«, siger han.

De radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, vil også gerne diskutere, om der bør indføres numre på politiets uniform.

LÆS OGSÅJustistsministeren er glad for ny granskning af skandale

»Det er utilfredsstillende, at der er så mange tilfælde, hvor man ikke kan få identificeret. Det kan borgernes retssikkerhed ikke været tjent med, og politiets troværdighed heller ikke«, siger han.

Jeppe Mikkelsen vil gerne høre, hvad politiet selv har af forslag, som kan udelukke problemet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiet.

Justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere problemet.